Category: Communism

Rosenkransen: våbnet, der er målrettet vores tid

Vi befinder os i en krig, som er altomfattende. Lige nu, netop i dette sekund, foregår der en kamp på liv og død for øjnene af os. Det faktum, at mange mennesker ikke erkender eller ikke ønsker at erkende denne realitet, er blot ét af mange virkemidler fjenden gør brug af.

Paulus kommer med denne formaning i sit brev til Efeserne:

I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium” (Ef 6: 10-15).

Og han fortsætter med følgende:

Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord” (Ef 6: 16-17).

Det er den kamp, der udspiller sig i vor tid. Der eksisterer en generel bevidsthed blandt katolikker og ikke-katolikker om, at ondskaben er blevet mere synlig og har nået et større omfang, og at dette fortsætter i et uhørt tempo.

Indenfor de sidste par årtier er den ondes planer hastigere og hastigere blevet ført ud i livet, og ondskaben styrer mere og mere enkeltindivider og samfundet generelt. Faktisk er der ingen synlige tegn på, at der er ved at ske en opbremsning. I de sidste 70 år har vi set en gradvis normalisering og institutionalisering af enhver tænkelig last.

Udover at marxistismen har infiltreret medier, uddannelsesinstitutioner og det politiske liv, er vi også vidner til, at kommunismens sataniske idealer har infiltreret og præger Kirkens hierarki.

Men der findes en løsning. Mens helvede har optrappet kampen om sjælene, har himlen ikke ladt os i stikken.

Selve Vor Frue, Hende, der knuser slangens hoved, Hende, hvis ydmyghed undertvinger dæmonerne og får helvede til at ryste, har givet os våbnet, som vi kan benytte i den kamp, vi udkæmper, som hendes trofaste soldater.

Rosenkransen er våbnet, der er målrettet vores tid og den måde, hvorpå vi kan sejre over verden, kødet og djævelen.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Rodney Pelletier og publiceret på ChurchMilitant.com d. 28. februar 2019. Den kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/the-rosary-weapon-for-our-times

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Bella Dodds profeti

I lyset af den aktuelle forvirring og skandalerne af moralsk karakter, der finder sted i Kirken, kan det være en god ide at overveje den tilsidesættelse, der er foregået af dele af den nyere kirkehistorie: det handler om det offentlige vidnesbyrd, som Bella Dodd er fremkommet med. Hun arbejdede som juridisk rådgiver for det kommunistiske parti i USA, indtil hun omvendte sig til katolicismen, hvorefter hun resten af livet forsøgte at forsone sig med den rolle, hun havde spillet i den kommunistiske infiltration af Den katolske Kirke.

I en artikel i magasinet Christian Order fra november 2000 uddybes og afsløres det, hvordan Dodd og hendes kontakt Douglas Hyde bistod kommunisterne i deres nedbrydning af Den katolske Kirke. Den berømte ex-kommunist og konvertit Douglas Hyde afslørede for mange år siden, at det kommunistiske lederskab i 1930’erne udstedte et verdensomspændende direktiv, som handlede om, at Den katolske Kirke skulle infiltreres. I begyndelsen af 1950’erne tilvejebragte Bella Dodd yderligere detaljerede forklaringer på, hvordan kommunisterne ville underminere Kirken. Hun udtalte sig på baggrund af, at hun tidligere havde fungeret som højtstående medlem af kommunistpartiet i USA: ”I 1930’erne ’plantede’ vi 1100 mænd i præsteskabet ganske enkelt for at ødelægge Kirken indefra”. Tanken var, at disse mænd blev ordineret og avancerede op igennem hierarkiet til poster med beføjelser og indflydelse som monsignors og biskopper. En årrække før Vatikan II udtalte hun:” I øjeblikket bestrider de nogle af de højeste positioner i Kirken”, og der arbejder de på at skabe forandringer, som skal svække Kirkens modstand mod kommunismen. Hun sagde også, at disse forandringer ville være så markante og mærkbare, at ”man ikke længere vil kunne genkende Den katolske Kirke”.

Dodd gav et omfangsrigt og dybdegående vidnesbyrd vedrørende kommunisternes infiltration af Den katolske Kirke foran medlemmer af House UNAmerican Activities Committee i 1950’erne. I forbindelse med en forelæsning på Fordham University på samme tidspunkt, forudsagde Dodd det, der syntes at være en uhyggelig profeti om det fremtidige kaos i Kirken. En munk var tilstede ved denne forelæsning, og det er hans beretning om det, der blev fremlagt, som er offentliggjort i Christian Order:

Jeg lyttede til denne kvinde i fire timer, og det hun fortalte fik mine nakkehår til at rejse sig. Alt det, hun fremlagde, er blevet opfyldt til den mindste detalje. Man skulle tro, at hun var den største profet i verden, men det var hun ikke. Hun foretog blot en minutiøs gennemgang af den slagplan, kommunisterne havde lagt for undergravende virksomhed i Den katolske Kirke. Hun forklarede, at af alle verdens religioner, var Den katolske Kirke, den eneste, kommunisterne frygtede, for den var den eneste, der ydede en egentlig modstand. Tanken var ikke at ødelægge Kirken som institution, men snarere de troendes tro, ved at benytte institutionen Kirken, hvis det var muligt, til at fremme en pseudoreligion: altså noget, der mindede om katolicisme, men i realiteten ikke var det. Når troen var blevet ødelagt, forklarede hun, ville Kirken præges af et skyldskompleks … som gjorde, at man ville betragte fortidens Kirke, som undertrykkende, autoritær, fordomsfuld og arrogant, når den hævdede, at det kun var den, der besad sandheden, og at den endvidere bar skylden for religiøs splittelse igennem århundreder. Et sådant træk ville være nødvendigt, for at Kirkenes hierarki fyldt af skam ville åbne Kirken for verden og vise imødekommenhed overfor andre religioner og filosofier. Kommunisterne ville derefter benytte denne åbenhed til at undergrave Kirken.

Lyder dette bekendt? Med mindre man har været dybt bevidstløs siden Vatikan II, er man klar over, at Bella Dodd faktisk beskrev tilstanden for Den katolske Kirke i dag. I dag svælger post-konciliære kirkefolk i skyld over Kirkens intolerante fortid og giver offentlige undskyldninger for synder begået af afdøde katolikker, men ikke for deres egne synder mod de nulevende troende inklusiv ofrene for overgreb fra homoseksuelle præster, der er blevet dækket over, og de priser andre religioners dyder, og derved de facto afviser de dogmet, at der ikke er nogen frelse udenfor Kirken.

Bella Dodd var ingen profet, hun fortalte os blot, hvad de, der infiltrerede Kirken, havde i sinde at gøre. Og se, de lod det ske.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Christopher A. Ferrara og publiceret på Fatima Perspectives, som Perspective No. 235. Den kan læses på: http://archive.fatima.org/perspectives/cs/perspective235.asp

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Forfølgelsen af katolikker intensiveres trods aftalen mellem Kina og Vatikanet

Kinesiske katolikker er blevet ofret på diplomatiets alter

Kina fører krig mod troen på trods af den aftale Vatikanet fornyelig har indgået om at anerkende syv biskopper i den af kommunisterne godkendte, skismatiske ”patriotiske katolske” kirke, og samtidig intensiverer Beijing undertrykkelsen (af katolikker).

Myndighederne angriber den katolske undergrundskirke ved at brænde bibler, tvinge kirker til at fjerne kors og ikoner, lukke hjemmesider for tilbedelses – og valfartssteder og foretager vilkårlige arrestationer af trofaste klerikale.

Siden kommunisternes magtovertagelse i 1949 har staten indtaget en fjendtlig holdning over for alle religioner, men under præsident Xi Jinpings styre har forfølgelserne nået et højdepunkt.

I 2015 opfandt partiets ledelse udtrykket ”sinicering” (en ensretning i kommunistisk forstand af det enkelte individ) for at presse religiøse ledere til at kombinere troen med den kommunistiske ideologi, og i dag råder regeringen over statskontrollerede kirkelige medarbejdere, udgivelser og økonomi, og det er blevet rutinemæssig praksis, at man i præsternes homilier tilføjer kommunistisk propaganda, og samtidig forbereder man sig fra regeringens side på at erstatte den hellige Skrift med en stærkt ”bearbejdet” udgave, som kaldes ”den kinesiske kristne bibel”.

Den hellige Stol har ikke haft nogen formel kontakt med Kina siden 1951, altså kort efter at kommunisterne overtog magten i landet. Kirkens embedsmænd hævder, at de initiativer, der er blevet igangsat i begyndelsen af pave Frans’ pontifikat, er med til at ”rette op” på dette.

Men set i lyset af, at den største forfølgelse siden den katastrofale kulturrevolution (1966-1976), der aktuelt finder sted, synes Roms beslutning om at have en ”bekvem” interaktion med det kommunistiske styre noget mærkværdig.

Trofaste kinesiske katolikker frygter, at de vil blive ofret på diplomatiets alter. Blandt de kritiske røster af aftalen mellem Vatikanet og Kina, er kardinal Jeseph Zen, ærkebiskop emeritus af Hong Kong. Kardinal Zen har i skarpe vendinger advaret Vatikanets embedsmænd: ”I placerer ulve foran fåreflokken, og dette kan kun ende i et blodbad”.

Steven Mosher, som er ekspert vedrørende kinesiske forhold og leder af Population Research Institute er enig i ovenstående udtalelse fra kardinal Zen. Tidligere i år fortalte han Church Militant, at: ”Det officielle ateistiske kinesiske kommunistparti … ønsker at fjerne al religiøs tro og aktivitet, som eksisterer i Kina”.

”De vil sørge for at få elimineret alt, der har med religion at gøre, deres målsætning er at indføre ateisme, som skal omfatte alle kinesiske borgere”, tilføjede Mosher. ”Derfor introducerede de den 1. februar de nye regler, der skal forhindre katolikker eller kristne (generelt) i at medbringe deres børn, som har nået 18. års alderen, eller som er yngre til Messe eller til en samling i en huskirke. De ønsker at eliminere religionen, så den ikke gives videre til næste generation”.

På samme måde har Chen Guangcheng, en ledende kinesisk menneskerettighedsforkæmper, gentagne gange verbalt angrebet Vatikanet, fordi det er gået på kompromis i forhold til Beijing.

Tidligere i år advarede Chen, en fremtrædende kollega ved Institute for Policy Research and Catholic Studies på Catholic University of America (som var på besøg) om følgende: ”Jeg blev født og voksede op i Kina under det kommunistiske styre. Personligt oplevede jeg den brutale tortur og forfølgelse, som ateisterne fra det kommunistiske parti foretog mod afvigere”.

”De frygter ikke Gud og har ikke noget moralkodeks”, bemærkede han og tilføjede: ”De har begået utallige mord uden at tage menneskelivet i betragtning og det med det ene formål at opretholde styret”.

I en artikel, offentliggjort i sidste måned, med titlen: ”En pagt med en tyv, en aftale med djævelen: om Vatikanets verserende aftale med Kina”, gentog Chen sin kritik.

”Jeg har kendt og arbejdet sammen med utallige personer i Kina, der er blevet forfulgt grundet deres religiøse overbevisning” skrev han. ”Det er derfor med chok og forfærdelse, at jeg har måttet erfare, at Vatikanet har nærmet sig Kina i så stort et omfang”.

”At Vatikanet betragter disse vilkår, som værende et acceptabelt grundlag for forsoning med et brutalt diktatorisk styre, er et slag i ansigtet på millioner af katolikker samt andre troende i Kina, som har måttet lide under reelle forfølgelser under CCP (Det kinesiske kommunistparti), fortsatte han”.

”Det er klart, at aftalen (åbenlyst) fungerer som en politisk manøvre, der målrettet understøtter CCP’s interesser”, sagde han. ”Det er ikke kun det, at CCP har fået beføjelse til at stå for udvælgelsen af katolske biskopper, der er en tabersag for Vatikanet, det svarer praktisk talt til, at man bøjer sig i ærbødighed for selve ondskaben, og at man sælger Gud til djævelen”.

Chen tilføjede:

Jeg er sikker på, at de aktive medlemmer af undergrundskirken i Kina, som har holdt ud gennem den enorme forfølgelse, de er blevet udsat for i så lang tid, føler sig forrådt. De må helt sikkert føle, at Vatikanet bevæger sig længere væk fra Gud, og tættere på den overfladiske menneskelige verden med dens laster og dermed tættere på det kommunistiske parti, som er ansvarlig for drabene på over fire hundrede millioner ufødte børn og hundrede af millioner af kinesere. Er dette virkelig himlens vilje?

Beijings forsøg på at undertrykke troen er så åbenlys, at selv sekulære organisationer, herunder grupper, der står i opposition til den katolske doktrin, har udtrykt forfærdelse over den aftale, der er blevet indgået.

I et interview med The Atlantic i denne uge, kom Sophie Richardson, leder for den kinesiske afdeling af Human Rights Watch, med følgende advarsel: ”At være vidne til, at en af de store verdensreligioner indgår en aftale med et autoritært styre, der er berygtet for at undertrykke religionsfrihed, og som videre ganske behændigt giver efter for dette styre, sætter dagsordenen for en meget bekymrende udvikling”.

”Paven har på behændig måde blåstemplet Xi Jinping, også når sidstnævnte udviser en så markant fjendtlighed overfor religionsfrihed”, sagde Richardson.

Præsterne i Kina, som er en del af undergrundskirken, og som er det primære mål for det kommunistiske styre, har ikke stor tiltro til, at den aftale, som Vatikanet har indgået vil mindske undertrykkelsen.

I september samledes en række trofaste klerikale i ubemærkethed for at drøfte, hvordan de kan fortsætte deres arbejde i kølvandet på aftalen. Præsterne besluttede enstemmigt, at de aktuelt ikke ønsker at være en del at den statskontrollerede kirke.

”Hvis vi skal være en officiel kirke, da agerer vi samlet, med andre ord, hvis paven ønsker, at vi skal være åbne, da vil vi samlet agere åbent, ellers vil vi samlet vedblive at være en undergrundskirke” sagde en af præsterne. ”Vil styret give os mere frihed, efter at vi er blevet en officiel kirke? … Da har styret forandret sig”.

Det har det tydeligvis ikke. Siden man underskrev den foreløbige aftale i september, er styrets folk begyndt at gå ud til sogne for at tvinge præster i undergrundskirken til at være meddeltagende i den ”patriotiske” kirke, ellers bliver de betragtet som illegitime præster. To tilbedelsessteder for Maria, Vor Frue af lyksaligheden i Guizhouprovinsen og Vor Frue af de syv smerter i Shanxiprovinsen, er blevet ødelagte. Biskop Shao Zhumin for den østlige del af byen Wenzhou, som var udpeget af Vatikanet, forsvandt for en måned siden og befinder sig i politiets varetægt.

Tre måneder efter underskrivelsen af den foreløbige aftale er det i stigende grad blevet klart, at kardinal Zens vurdering var af profetisk karakter: Vatikanet foretager en ”selvmordshandling” i Kina ved at gå på kompromis med det kommunistiske diktatur.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Stephen Wynne og publiceret på ChurchMilitant d. 5. december 2018. Den kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/china-ramping-up-persecution-of-catholics-in-spite-of-vatican-accord

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Homoseksuelle biskopper: Kommunistiske og homoseksuelle infiltratorer

Dr. Alice von Hildebrand: Stalin beordrede kommunister og her specielt homoseksuelle til at infiltrere præstesemiarier

På samme måde som nyheder spredes vedrørende tidligere kardinal McCarrik’s ”åbenlyse hemmelige” livsførelse, og selvom højtrangerende medlemmer af det Den katolske Kirkes hierarki i USA febrilsk forsøger at benægte, er chokket og en stigende vrede hos troende katolikker ved at vokse sig til uanede højder og det med rette.

Mange spørger sig selv: Hvordan kan det være, at det er blevet sådan? Hvordan er det muligt, at så mange homoseksuelle mænd er blevet en del af præsteskabet? Hvordan har de kunnet arbejde sig op igennem Den katolske Kirkes hierarki, så de besætter positioner som ærkebiskopper og endda kardinaler?

Svarerne på disse spørgsmål trækker tråde helt tilbage til en planlægning foretaget af kommunistiske agenter, som i 1920’erne modtog ordrer fra den sovjetiske leder Joseph Stalin. For næsten tre år siden lavede Church Militant et filmet interview med den betydningsfulde Alice von Hildebrand, som er enke efter den meget berømte Dietrich von Hildebrand. Interviewet tiltrak sig på daværende tidspunkt ikke så stor opmærksomhed, men vi har en formodning om, at det vil det gøre nu.

Von Hildebrand gav Church Militant indblik i historien om Bella Dodd, som var en kommunistisk agent og en del af det amerikanske kommunistiske parti fra 1927 – 49. Dodd konverterede til sidst til den katolske tro under vejledning af ærkebiskop Fulton Sheen og blev venner med ægteparret von Hildebrand.

Dette er, hvad Alice fortalte Church Militant, hvad Dodd berettede for ægteparret i 1965:

Kort efter at Stalin kom til magten, beordrede han sine medsammensvorne til at infiltrere katolske præsteseminarier … med unge mænd, der hverken besad tro eller moral. Man tror selvfølgelig ikke, at nogen … hmm det her er lidt mere kompliceret (jeg håber, du forstår) har en affære med en kvinde. Men hvis det drejer sig om en homoseksuel, så har målsætningen nogle helt andre tragiske konsekvenser … . (Dodd) erklærede offentligt, og jeg gentager offentligt, at hun gennem tyve års aktivitet for Kommunisterne havde rekrutteret ca. 1.100 unge mænd.

At kommunistiske agenter, som var homoseksuelle og som hverken besad tro eller moral, blev placeret på Den katolske Kirkes præsteseminarier i 1920’erne og 30’erne ville forklare en hel del. Og den forklaring, at Dodd rent faktisk var den, som rekrutterede disse mænd, 1.100 igennem en årrække, synes at udfylde de huller i det puslespil, der er med til at tegne et billede af, hvorfor det er gået så galt.

For en god ordens skyld findes der edsvorne erklæringer fra flere vidner, som beviser, at Dodd også har fortalt dem om dette.

Hvis kommunisterne fik placeret homoseksuelle mænd på de amerikanske præsteseminarier i 1920’erne og lod dem påbegynde en infiltration på det tidspunkt, så vil de tidsmæssigt være blevet ordineret omkring 1930’erne og 40’erne, mens de var i midten af tyverne.

Ellevehundrede kommunistiske homoseksuelle aktører kunne i løbet af en periode på tyve år, inden de var blevet rutineret i deres præstegerning, skabe et gigantisk rod i Kirken. Ud af de 1.100 mænd har et større antal ganske givet opnået positioner som biskopper, ærkebiskopper og endda kardinaler.

Og deres primære rolle har været at rekruttere den næste generation af mænd til præsteseminarierne med andre ord de mænd, der var seminarister i USA i 1960’erne og 70’erne, og som blev ordineret indenfor samme tidsrum.

Var det det, der skete? Forklarer det eller bidrager det til en forklaring på, hvorfor der er en så stor tilslutning til – eller (pludselig) accept af homoseksualitet blandt præster i løbet af de sidste tyve år? Det er svært at argumentere mod en sådan konklusion.

Praktisk talt kan enhver afvigelse og ondskab, enhver forfærdelig katekese, ethvert misbrug af Messen, enhver homoseksuel kirkemusikleder, liturgisk leder, ungdomsleder, enhver smudsig homoseksuel affære, enhver homoseksuel biskop eller kardinal taget på fersk gerning, enhver sag om overgreb på børn foretaget af præster, biskopper og kardinaler, enhver omfavnelse af en homoseksuelinspireret agenda i Kirken i disse dage forklares blot ved brugen af denne ganske enkle hypotese.

Kommunismen, som Vor Frue specifikt advarede om i Fatima, og som ville sprede sine fejlslutninger over hele kloden, infiltrerede Den katolske Kirke med homoseksuelle mænd med ordre om at ødelægge Kirken ved at ødelægge præsteskabet. Er der nogen, der kan fremkomme med en bedre forklaring? Er der nogen af biskopperne, der vil vove at træde frem og redegøre for, hvorfor dette kunne være en fejlagtig antagelse?

Vil nogen af Jer, blandt de aldrende kardinaler stå frem og sige, at de ikke havde kendskab til det, der er sket omkring McCarrick – Jer, som har gået på præsteseminariet eller er blevet ordineret i 1960’erne og 70’erne og har arbejdet på en plan med henblik på Kirkens kollaps i Amerika under deres (infiltratorernes) myndighed – træde frem og sige, at dette ikke kan passe?

Kunne nogen af Jer reelt give en forklaring på, hvorfor lægfolket ikke bør sidde med en fornemmelse af, at I er en del af den anden generation, der er udgået fra disse oprindelige homoseksuelle kommunistiske infiltratorer, der havde fået ordre til at ødelægge Kirken? Fordi der ganske enkelt er et sammenfald med at ødelæggelsen af Kirken præcis sker nu, mens I har myndighed, og samtidig ud af det blå bliver det åbenbart, at nogle af de højtrangerende blandt Jer er aktive homoseksuelle eller har dækket over det i en årrække.

De biskopper, der ikke er involveret i dette må vise deres troværdighed for de troende vedrørende denne ondskab, der folder sig ud for vore øjne. Dette må bringes til ophør, og I har magten til at gøre det. Træd frem for Kristus og udryd de af Hans fjender, der er i Jeres rækker. Gør det nu og gør det i offentlighed, mens der stadig er noget, der kan reddes af Den katolske Kirke i USA.

Hold øje med Church Militant for flere nyheder og analyser i forbindelse med skandalesagen om homoseksuelle biskopper og dens videreudvikling.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på ChurchMilitant d. 31. juli 2018. Den kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/news-episcopal-sodomy-communist-homosexual-infiltrators

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Liberation Theology: KGB Construct or “Real Theology”?

In several public statements, Pope John Paul II said Marxism unduly influenced the work of Gutierrez and others — at one point in 1979 even saying their work “does not tally with the Church’s catechisms.”

Concepts uncritically borrowed from Marxist ideology and recourse to theses of a biblical hermeneutic marked by rationalism are at the basis of the new interpretation which is corrupting whatever was authentic in the generous initial commitment on behalf of the poor.

More

Dr. Alice von Hildebrand: Stalin ordered communists, in particular gays, to infiltrate seminaries

Stalin, soon after he came to power, ordered his cronies to invade Catholic seminaries … with young men that had neither faith nor morals. Now … the ideal cases: homosexual. Obviously, you don’t suppose that someone … well, it’s much more complicated, you know, to have an affair with a woman. But if you’re a homosexual, and then it was a tragic mission … .  [Dodd] declared publicly — I repeat, publicly — that in the course of the 20 years of activities for the Communists, she recruited some 1,100 young men.

More

Kardinal Marx: Uden Karl Marx ville der ikke være nogen katolsk doktrin

I anledning af 200-året for Karl Marx’ fødsel gav kardinal Reinhard Marx et interview i Tyskland, hvor han hævdede, at Marx har haft umiskendelig indflydelse på den katolske sociale doktrin og tilføjede, at det kommunistiske manifest har ”præget” ham. Karl Marx betegnes som kommunismens fader, og det er en teoretisk – og politisk tankegang, der er forbundet med millioner af døde.

Kardinal Marx, som er en af de ni kardinaler, der af paven er udpeget til at være hans nære rådgiver, er ”helt i front”, når det handler om at skubbe på det, der kaldes ”det nye paradigme” i Kirken, og som afviger fra det, der ellers er Kirkens lære omkring seksualmoral (her, her og her) og ægteskab.

Den hjemmeside, der bringer nyheder fra de tyske biskopper, Kattholisch.de meddelte den 30. april, at kardinal Marx, ærkebiskop af München-Freising og overhoved for den tyske biskopkonference, sagde til Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung, at det kommunistiske manifest gjorde ”stort indtryk” på ham. Denne erklæring blev udformet af Karl Marx og Friedrich Engels og offentliggjort i 1848.

I et andet interview (bragt for nylig) indrømmede kardinal Marx, at han finder Karl Marx’ forfatterskab ”fascinerende” og tilføjede, at det kommunistiske manifest sprudler af ”energi” og har mange ”gode formuleringer”. ”Man må læse Karl Marx uden at være fordømmende, da vil hans styrke overraske” forklarede prælaten. Det (hans forfatterskab) rummer er en inspirerende – og revolutionerende fremdrift, udtalte han.

Ifølge Vatican News sagde Marx også i sit interview med Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung, at Karl Marx kan ”kan være meget nyttig” i forhold til de aktuelle konflikter, revolutioner og krige, der finder sted, da disse meget ofte kan have deres rod i økonomisk uretfærdighed. ”Menneskerettigheder uden materiel fornødenhed forbliver ufuldkomne” sagde kardinalen. Kardinal Marx, som selv engang var professor i socialetik, betegnede også Karl Marx som ”den første ægte sociolog”.

Ved at citere endnu en nyhedskilde vedrørende det samme interview, sagde Marx også om Karl Marx, at: ”Uden ham ville der ikke være nogen katolsk social doktrin”. Desuden gjorde han det klart, at Karl Marx ikke er ansvarlig for Stalinismens forbrydelser, ”også selvom” kardinalen indrømmede, at der i Marx’s forfatterskab kan findes eksempler på en totalitær tankegang såsom kollektivisme og dens manglende respekt for det enkelte individ. Men, tilføjede kardinalen, man bør ikke forbinde Karl Marx med den senere marxisme-leninisme eller det sovjetiske fængselssystem og arbejdslejre (Gulag-lejrene).

Kardinal Marx genkaldte sig en lille anekdote, hvor pave Johannes Paul II i spøg plejede at kalde ham ”nostro marxista” – ”vores marxist”.

I en tidligere tekst skrevet i 2007 citerede kardinal Marx anerkendende en erklæring fra en professor i katolsk social doktrin, som siger følgende: ”Vi står alle på skuldrene af Karl Marx”. Prælaten tilføjede dengang, at ”Marx ikke blot var en ideolog” og hævdede videre, at Marx ”ikke agiterede for en samfundsomvæltende styreform. Karl Marx ønskede snarere en mere ”omsiggribende social deltagelse”, som ”vi (altså nu) fra Kirkens side tilskynder til”.

LifeSiteNews bad professor Konrad Löw om at kommentere de seneste udtalelser fra Kardial Marx. Löw er tysk professor emeritus i politisk videnskab samt jura og er endvidere menneskerettighedsforkæmper, der har skrevet bøger om fænomenet totalitarisme og har Karl Marx som sit speciale. Hans vigtigste bog på dette område er Mythos Marx und seine Macher (Myten Marx og det, der skabte den).

Han fremhævede, at det kommunistiske manifest opfordrer til en ”voldelig omstyrtelse” af den eksisterende politiske (og samfundsmæssige) orden, som vil resultere i ”dynger af lig og floder af blod”.

”Kommunismens foragt gør, at den må skjule sine hensigter og formål. De erklærer åbenlyst, at deres mål kun kan opnås ved hjælp af en voldelig omvæltning af hele den (hidtil) eksisterende samfundsorden. Lad de herskende klasser (begynde at) skælve”. Hvis jeg skal male et billede af denne fremtid, så er det et billede, der forestiller dynger af lig og floder af blod. Med venlig hilsen. Stalin!”

”Ved hjælp af sådanne citater har jeg kunnet skrive en omfattende bog: Marx und Engels – Die Väter des Terrors (Marx og Engels – terrorens fædre). Den, der ikke ønsker at lægge sig dette på sinde, er udenfor rækkevidde” sagde Löw.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er blevet bragt på OnePeterFive med tilladelse fra LifeSiteNews og publiceret den 2. maj 2018. Den kan læses på: https://onepeterfive.com/cardinal-marx-without-karl-marx-there-would-not-be-any-catholic-social-doctrine

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst) 

German Cardinal Marx praises father-of-communism Karl Marx

GERMANY, May 1, 2018 (LifeSiteNews) – On the occasion of the 200th anniversary of Karl Marx’ birth, Cardinal Reinhard Marx gave an interview in Germany in which he claimed that Marx unmistakably influenced Catholic social doctrine, adding that he was “impressed” by the Communist Manifesto. Karl Marx has often been referred to as the father of Communism, a political theory linked to the deaths of millions.

In another recent interview, Cardinal Marx admitted to finding the writings of Karl Marx “fascinating,” adding that the Communist Manifesto has “an energy” and “a great language.” “One only has to read Karl Marx without prejudice, then his power will surprise,” the prelate explained. “There is an inspiration, a revolutionary impetus,” he stated.

More