Fest for Guds Barmhjertighed

I overensstemmelse med Herren Jesu ønske skal denne fest holdes på den første søndag efter Påske. Det peger på en tæt forbindelse mellem Frelsens påskemysterium og denne fest. Denne dags liturgi lavpriser fuldt ud Gud for Hans barmhjertighedsmysterium.

Festen for Guds Barmhjertighed skal ikke kun være en speciel dag til ære for Gud i dette mysterium, men også en nådens dag for alle mennesker, specielt for syndere. Herren Jesus har knyttet store forjættelser til denne dag. Den største knytter Han til Den Hellige Kommunion modtaget på denne dag – det er forjættelsen om den “fuldstændige tilgivelse af synd og straf’, det vil sige en sådan nåde, som vi kun modtager i dåbens sakramente. Denne fests storhed består også il at alle, også de som først omvender sig på denne dag, kan nedkalde alle nådegaver, hvis disse er i overensstemmelse med Guds vilje.

”Jeg vil – sagde Herren Jesus til Søster Faustyna – at dette billede (…) højtideligt bliver velsignet på den første søndag efter Påske, denne søndag skal være Barmhjertighedens fest (49). Jeg ønsker, at Barmhjertighedens fest skal være en tilflugt og et gemmested for alle sjæle, og først og fremmest for de arme syndere. På denne dag er min barmhjertigheds inderste væsen åben, jeg udgyder et hav af nådegaver over de sjæle, der nærmer sig min barmhjertigheds kilde. Den sjæl som på denne dag kommer til skrifte og modtager Den hellige Kommunion, skal opnå fuldstændig tilgivelse af synd og straf. På denne dag er alle Guds sluser åbne, hvorfra nådegaverne flyder; gid ingen sjæl må frygte for at nærme sig mig, selv om dens synder skulle være røde som skarlagen” (699).

”Denne fest kommer af min barmhjertigheds inderste væsen til trøst for hele verden (1517)… og er bevidnet i min forbarmelses dyb” (420).

En forberedelse til denne fest kan være en novene, der består af at bede rosenkransen (“koronka”) til Guds Barmhjertighed (i 9 dage, begyndende med Langfredag).

I Søster Faustynas Dagbog findes også en anden novene nedskrevet, som Herren Jesus dikterede hende til egen benyttelse og tilknyttede en forjættelse, som kun angik hendes egen person. De troende må gerne, af fromhed, også bede denne novene og vi bringer den derfor i denne samling.

Udskrifter af den lille bog “Jesus, jeg stoler på dig”

Redigeret af Karen og Andreas Grzelak