25. Alm søndag (24/9/2017)

S1. læsning Es 55, 6-9

Søg Herren, når han er at finde,
kald på ham, når han er nær.
Den ugudelige skal forlade sin vej,
det onde menneske sine planer
og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed,
tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse.
For jeres planer er ikke mine planer,
og jeres veje er ikke mine veje,
siger Herren;
for så højt som himlen er over jorden,
er mine veje højt over jeres veje
og mine planer over jeres planer.

Vekselsang Sl 145, 2-3. 8-9. 17-18

R. Herren er nær ved alle, der råber til ham.

Hver dag vil jeg prise dig,
jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.

Herren er stor og højt lovprist,
ingen kan udforske hans storhed.

Herren er nådig og barmhjertig,
sen til vrede og rig på troskab.
Herren er god mod alle,
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

Herren er retfærdig på alle sine veje,
han er trofast i alle sine gerninger.
Herren er nær ved alle, der råber til ham,
alle der råber til ham i oprigtighed.

2. læsning Fil 1,20-24. 27a

Brødre og søstre! Det venter jeg med længsel på, og jeg håber, at jeg ikke skal blive til skamme i noget, men at Kristus nu som altid må blive forherliget i fuld offentlighed ved det, der sker med mit legeme, hvad enten jeg skal leve eller dø. hi for mig er livet Kristus, og døden en vinding. Men hvis fortsat liv på jorden betyder frugt af mit arbejde, så ved jeg ikke, hvad jeg helst vil. Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer. Blot skal I føre et liv, som svarer til Kristi evangelium.

Akklamation til Evangeliet Jr ApG 16,14b

Halleluja!
Herren åbnede vores hjerter,
så at vi kan tage mod Jesu Kristi ord.

Evangelium Matt 20,1-16

Jesus fortalte sine disciple følgende lignelse: “Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig.

Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.”

 

Advertisements

Jesuiteroverhoved hævder, at Satan kun er et symbol og er skabt af mennesket

Det er blevet sagt, at det til fulde er lykkedes djævelen at narre verden ved at overbevise den om, at han ikke eksisterer. Og det nye overhoved for Jesuiterordenen synes at være faldet for denne list.

Fr. Arturo Sosa Abascal ordensgeneral for Jesuiterordenen sagde den 31. maj i et interview med den spanske avis El Mundo, at Satan er et ”symbol”, som egentlig ikke eksisterer.

”Vi har skabt symboler, som djævelen for at udtrykke (ondskabens virkelighed)”, sagde Abascal, da han blev spurgt, om han tror, at ondskaben er en del af den menneskelige psykologi, eller om den kommer fra en højere skabning.

”Sociale betingelser er også repræsenteret i dette symbol”, tilføjede han. Continue reading

En kommunistisk pave? Et interview med forfatteren George Neumayr

Redaktionens bemærkning: De holdninger, der kommer til udtryk i følgende interviewsamtale, er forfatterens egne og afspejler ikke nødvendigvis LifeSiteNews’ holdninger.

Jounalisten Maike Hickson lavede et interview med forfatteren George Neumayr om hans nye bog: The Political Pope (Den politiske pave). Neumayr giver her en indsigt i kommunismens påvirkning af pave Frans.

Maike Hickson (MH): I gennem hele din bog henviser du til pave Frans’ forhold til kommunismen eller relation til specifikke kommunister. Kan du for os, i et overordnet perspektiv, beskrive hans holdning overfor kommunismen?

George Neumayr (GN): Han (pave Frans) har en tendens til at omtale kommunismen på en venligsindet måde. Han fortalte den italienske presse, at han ikke bliver ”stødt”, hvis folk kalder ham for kommunist, da han i sit liv har ”mødt mange marxister, som er gode mennesker”. Ved en anden lejlighed udtrykte han følgende: ”Jeg må konstatere, at kommunisterne har stjålet vores sag” fordi ” de fattiges sag er den kristne sag”. Tidligere paver, som havde gennemskuet, at det, der er kommunismens sigte, er at slavebinde de fattige, ville have fundet sådanne kommentarer yderst forunderlige.

MH: Du skriver i din bog, at pave Frans er sympatisk indstillet overfor – og støtter ”venstreorienterede globalisters politiske program”, og du betegner ham som ”Barack Obamas kirkelige ligemand”. Hvad er det for specifikke emner, pave Frans fremhæver, som får dig til at tænke på et verdensbillede, der lig med det kommunistiske tankesæt?

GN: De, der virkelig er venstreorienterede helt ind i deres sjæl plejede at sige, at de drømte om en verden uden paver. Men nu synger og danser de omkring pave Frans. Den radikale (venstreorienterede) akademiker Cornel West sammenfatter, årsagen til dette: ”Jeg elsker, den han er, hvad han siger og indvirkningen af hans ord på progressive kræfter rundt om i verden”.

Med andre ord pave Frans har gjort Vatikanet til en prædikestol for venstrefløjens agitation for egne mærkesager, såsom: åbne grænser, våbenkontrol, klimaforandringer og aktivismen forbundet med denne sag, afskaffelsen af dødsstraf og livstidsfængsling samt implementeringen af en social tænkning i forvaltningen. Continue reading

24. alm søn (17/9/2017)

1. læsning Sir 27,30 – 28,7

Nag og vrede, det er vederstyggelige ting
og kun en syndig mand vil holde fast ved dem.
Den, der hævner sig selv, vil møde Herrens hævn;
og han vil visselig ikke glemme hans synder.
Forlad din næste den uret, han har gjort;
og når du så selv beder, skal dine synder blive tilgivet.
Et menneske vil ikke glemme sin vrede mod et andet menneske,
og dog søger han helbredelse hos Herren!
Han har ikke barmhjertighed med et menneske, der er svagt som han selv, og dog beder han om tilgivelse for sine synder!
Når den, der selv er kød, ikke vil glemme sit nag,
hvem skal da skaffe ham soning for hans synder?
Tænk på den sidste stund, og lad fjendskabet fare;
tænk på forkrænkelighed og død, og bliv ved at holde budene.
Tænk på budene, og bær ikke nag til din næste;
tænk på pagten med den Højeste, og bær over med andres fejl.

Vekselsang Sl 103, 1-2. 3-4. 9-10. 11-12

R. Herren er barmhjertig og nådig.

Min sjæl, pris Herren,
alt i mig skal prise hans hellige navn.
Min sjæl, pris Herren,
glem ikke hans velgerninger!

Han tilgiver al din skyld,
helbreder alle dine sygdomme.
Han udfrier dit liv fra graven,
han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

Han anklager ikke for evigt
og vredes ikke for altid;
han gengælder os ikke vore synder
og lønner os ikke efter vor skyld.

Så høj som himlen er over jorden,
så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
så langt som øst ligger fra vest,
så langt har han fjernet vore synder fra os.

2. læsning Rom 14,7-9

Brødre og søstre! Ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren.

Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende.

Akklamation til Evangeliet Jr Joh 13,34

Halleluja!
Et nyt bud giver jeg jer, siger Herren:
I skal elske hinanden, som jeg har elsket jer.

Evangelium Matt 18, 21-35

På den tid kom Peter til Jesus og sagde til ham: “Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?” Jesus svarede ham: “Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.”

Diskriminerende barmhjertighed: At forsvare Kristus og Hans Kirke med sand kærlighed

Redaktørens bemærkning: Hans Eminence kardinal Raymond Leo Burke, Patron for Malteserordenen og grundlægger af helligdommen for Vor Frue af Gaudalupe i La Crosse, Wisconsin, var meget venlig og tog sig tid til trods for en presset tidsplan at give The Wanderer et omfattende interview under et nyligt besøg af helligdommen. Iblandt mange emner, som han berørte, er budskaberne fra Vor Frue af Fatima samt vurderingen af den situation, som Kirken aktuelt befinder sig i samt fejringen af Den hellige liturgi.

(Dette interview vil blive bragt i tre dele i The Wanderer. Første del blev bragt i sidste uges nummer).

2 del. 

Spørgsmål: Da jeg for et halvt år siden sidst interviewede Dem til The Wanderer, bemærkede De, ”at mange gode præster og endog biskopper taler med Dem om, hvor vanskeligt det er at håndtere den forvirring, der eksisterer, når de fremlægger Kirkens lære”. Og det var før, Amoris Laetitia var blevet offentliggjort. Forvirringen er blevet forværret, som det tydelig fremgår af citatet i Kardinal Cafferra’s brev til Den hellige Fader, som De omtalte tidligere. ”Hvad der er synd i Polen, er godt i Tyskland, hvad der er forbudt i Ærkebispedømmet i Philadelphia er tilladt på Malta”. Faktisk virker det, som om nogle af fortolkningerne er i direkte modstrid med det, der står i paragraf 1650 i Den Katolske Katekismus. Har De, set i lyset af den aktuelle situation, et råd til de troende biskopper, præster, ordensfolk og lægfolk, der søger efter klarhed?

Svar: Mit råd er ganske enkelt. Vi ved, hvad Kirken lærer og praktiserer. Det er indeholdt i Den Katolske Kirkes Katekismus. Det er indeholdt i Kirkens læreembede. Det er sandheden. Siden offentliggørelsen af Amoris Laetitia er situationen for mig at se blevet forværret. Jeg rejser meget, og hvor jeg end kommer, møder jeg store grupper af lægfolk (såvel som præster og endda biskopper), som betror sig til mig vedrørende denne situation, – de er praktisk talt desperate.

Jeg siger ofte, det er præsterne, der lider mest; Det er dem, der har den direkte kontakt med lægfolket, som beder dem foretage ting, der simpelthen ikke er mulige for dem. Når præster, der er funderet i troen, forklarer lægfolket, at de ikke er i stand til at imødekomme deres anmodninger, bliver de anklaget for at gå imod paven og modsætte sig den såkaldte ”nye linje” i Kirken.

Det er derfor, jeg beundrer, det I gør, ved at udarbejde en omfattende kommentar til Katekismen, som hver uge offentliggøres i The Wander. Vi er nødt til at vende tilbage til katekismen og foretage omhyggelige studier af den, afsnit for afsnit og sørge for, at vi i dybden forstår Kirkens lære vedrørende ægteskabet og alt det, det kræver af os.

Spørgsmål: Dette leder til et andet emne, vi talte om i december 2015. Da jeg stillede Dem et spørgsmål om en mulig decentralisering af Kirkens hierarkiske styreform, understregede De, at der intet er i Kirken tradition, der giver biskopkonferencer (eller ordinære bispedømmer) myndighed til at træffe beslutninger vedrørende den pastorale praksis, som medfører ændringer af Kirkens lære”. Continue reading

23. alm søn (10/9/2017)

1. læsning Ez 33,7-9

Herrens ord kom til mig således: Og dig, menneske, stiller jeg som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke taler til den uretfærdige og advarer ham mod hans vej, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Hvis du derimod advarer den uretfærdige for at få ham til at vende om fra sin vej, og han ikke vender om, skal han dø på grund af sin skyld, men du har reddet dit liv.

Vekselsang 95, 1-2. 6-7. 8-9

R. Gør ikke jeres hjerter hårde,
når I i dag hører Herrens røst. 

Kom, lad os juble for Herren,
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang,
bryde ud i lovsang til ham.

Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud,
og vi er hans folk,
de får, han vogter.

Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen,
da jeres fædre udæskede mig
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

2. læsning Rom 13,8-10

Brødre og søstre! Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene: “Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,” og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: “Du skal elske din næste som dig selv.” Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.

Akklamation til Evangeliet Jr 2 Kor 5,19

Halleluja!
I Kristus forligte Gud verden med sig selv
og han betroede os ordet om forligelsen. 

Evangelium Matt 18,15-20

På den tid sagde Jesus til sine disciple: Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres. Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder. Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.

22. alm søn (3/9/2017)

1. læsning Jer 20,7-9

“Du lokkede mig, Herre, og jeg lod mig lokke,

du var mig for stærk, og du vandt.
Dagen lang er jeg til latter,
alle spotter mig.
Hver gang jeg taler, må jeg skrige,
råbe om vold og ødelæggelse,
for Herrens ord bringer mig dagen lang
kun spot og spe.
Når jeg sagde: “Jeg vil ikke tænke på ham
og ikke mere tale i hans navn”,
kom der i mit hjerte en brændende ild,
den rasede i mine knogler.
Jeg kan ikke holde det ud,
jeg kan ikke bære det!

Vekselsang Sl 63, 2. 3-4. 5-6. 8-9

R. Min sjæl tørster efter dig.

Gud, min Gud, dig søger jeg,
efter dig tørster min sjæl,
efter dig længes mit kød,
i et tørt, vansmægtende, vandløst land.

Således var det, jeg så dig i Helligdommen
for at skue din vælde og ære;
for din troskab er bedre end livet.
Mine læber skal lovsynge dig,

Ja, jeg vil prise dig hele mit liv,
i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
Min sjæl mættes som af fede retter,
og min mund lovpriser dig med jublende læber.

For du er blevet min hjælp,
og jeg jubler i dine vingers skygge.
Min sjæl hænger ved dig,
og din højre hånd holder mig fast.

2. læsning Rom 12,1-2

Jeg formaner jer, brødre og søstre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.

Akklamation til Evangeliet Jf Ef 1,17-18

Halleluja!
Må vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham,
med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår,
til hvilket håb han kaldte jer.

Evangelium Matt 16,21-27

På den tid begyndte Jesus at give sine disciple til kende, at han skulle gå til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og dræbes, men opvækkes på den tredje dag. Da tog Peter ham til side, begyndte at sætte ham i rette og sagde: “Gud bevare dig, Herre. Nej, sådan må det ingenlunde gå dig!” Men han vendte sig og sagde til Peter: “Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.”

Da sagde Jesus til sine disciple: “Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger.

Vatikanets ”synode om ungdommen” udgør en ny trussel mod tro og familie

Tidligere i år udsendte Synodesekretariatet et forberedende dokument samt et ledsagende spørgeskema til verdens biskopper forud for synoden om ”Ungdommen, troens – og kaldets dømmekraft”.

Det står nu klart for alle objektive observatører, at de to ”familiesynoder”, som blev afholdt i 2014 og 2015 fra begyndelsen havde til hensigt at forsøge at fremtvinge ændringer i den katolske lære vedrørende ægteskab og familie. Processen kulminerede med den apostoliske formaning Amoris Laetitia, udgivet af pave Frans i april 2016, og som indeholder en lang række hæretiske forslag. Synodesekretariatet bliver stadig ledet af samme persongalleri, som forestod manipuleringen af synoderne i 2014 og 2015. Overhovedet er stadig pave Frans, generalsekretæren er stadig kardinal Lorenzo Baldisseri, og specialsekretæren er også stadig ærkebiskop Bruno Forte.

Efter at have gennemlæst det forberedende dokument, der markerer dagsordenen for den periode, der fører op til synoden i oktober 2018, ønsker Voice of the Family at advare om sekretariatets planer for den næste synode. Vi ved erfaringsmæssigt, at indholdet af en synodes forberedende dokument samt svarene på det ledsagende spørgeskema har en betydelig indflydelse på indholdet af Instrumentum Laboris og dermed retningen for de sydonale debatter. Det er derfor af stor betydning for katolikker, at de kan forberede sig og dermed begrænse den skade, der forårsages af synodesekretariatets forsøg på at benytte ”synoden om ungdommen” til at lancere endnu et udfald mod den katolske tro.

Det forberedende dokument anskuer kald ud fra et verdsligt og naturalistisk perspektiv

Kirken har traditionelt benyttet udtrykket ”kald” til at angive et ”kald” til ordensliv eller til at overholde den vejledning, som Evangeliet angiver i forhold til det Gudviede liv. Ægteskabet, når det løftes til det åndelige og Sakramentale niveau, betegnes også som et kald. Familien som et åndeligt og timeligt gode afhænger af, at alle livets stadier leves i overensstemmelse med det Gudskabte.

Det er derfor for os umiddelbart og åbenlyst bekymrende, at det forberedende dokument til en synode med temaet ”Ungdommen, troens – og kaldets dømmekraft” taler om det åndelige kald. Dokumentet giver i stedet et indtryk af, at et kald er noget, som et ungt menneske kan vælge at gøre. Det autentiske kald finder man oplistet side om side med ”professioner”, ”former for et socialt og civilt engagement”, ”livsstil”, ”håndteringen af tid og penge”, ”frivilligt arbejde” og ”hjælp til de trængende samt et engagement i det civile- og politiske liv” (Introduction and II.2). Intet sted i dokumentet fremgår en egentlig skelnen mellem det autentiske kald og andre livsvalg. ”Ægteskab, præsteembede og det Gudviede liv er samlet oplistet i introduktionen, som værende stadier i livet, eller som et slags etc, da der kan gøres yderligere tilføjelser på listen. Det er givet også af betydning, at ægteskabet er anført som det første, mens det er et ”mindre” kald end det Gudviede liv og ordenslivet. Continue reading

21. alm søn (27/8/2017)

1. læsning Es 22,19-23

Herrens ord til slotshøvedsmanden:

Jeg støder dig ned fra din stilling
og styrter dig fra dit embede.

På den dag vil jeg tilkalde min tjener Eljakim, Hilkijas søn. Jeg vil give ham din kjortel på, binde dit skærf om ham og overdrage ham din myndighed. Han skal blive en far for Jerusalems indbyggere og for Judas hus. Jeg vil lægge nøglen til Davids hus på hans skulder; og når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op. Jeg banker ham ind som en nagle på et solidt sted, så han bliver en ærestrone for sin fars hus.

Vekselsang Sl 138, 1-2ab. 2cd-3. 6&8bc

R. Herre, din trofasthed varer til evig tid,
opgiv ikke dine hænders værk!

Jeg takker dig af hele mit hjerte,
i guders påhør lovsynger jeg dig.
Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel
og priser dit navn.

For din godhed og troskab,
for du har gjort dit ord stort
over hele din himmel.
Den dag jeg råbte, svarede du mig,
du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.

Ja, Herren er ophøjet, men han ser til de ydmyge,
den stolte kender han på lang afstand.
Herre, din trofasthed varer til evig tid,
opgiv ikke dine hænders værk!

2. læsning Rom 11,33-36

O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For “hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?” Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen.

Akklamation til Evangeliet Matt 16,18

Halleluja!
Jeg siger dig, at du er Peter,
og på den klippe vil jeg bygge min kirke,
og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.

Evangelium Matt 16,13-20

På den tid kom Jesus til egnen ved Kæsarea Filippi, og han spurgte sine disciple og sagde: “Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?” De svarede: “Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.” Så spurgte han dem: “Men I, hvem siger I, at jeg er?” Simon Peter svarede: “Du er Kristus, den levende Guds søn.” Og Jesus sagde til ham: “Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.” Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus.

Kardinal Sarah: ”Vi er i dag kaldet til at give vidnesbyrd, og det betyder martyriet”

Redaktørens bemærkning: Kardinal Robert Sarah, Præfekt for Kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter, gav følgende prædiken ved en Messe den 12. august i Frankrigs historiske temapark, Puy-du-Fou. Læs om hans besøg her.

I aften fejrer vi Messen for Puy-du-Fou’s frivillige, og disses sjæles fred, som er døde siden begyndelsen af dette smukke arbejde for 40 år siden.

Hver aften vækker I, der er samlet her, gennem Jeres arbejde, minder til live. Puy-du-Fou-slottet med sine ødelagte ruiner, glemt af mennesker, tårner sig mod himlen, som et råb. Med sit ødelagte indre minder den, den verden der hader troen, og som den stod ansigt til ansigt med, om, at et folk rejste sig: Folket i Vendée!

Mine kære venner, ved at give disse ruiner liv hver aften, giver I livet tilbage til de døde! I giver liv til alle de mennesker fra Vendée, som døde for deres tro, for deres Kirker og deres præster.

Jeres arbejde løfter sig fra jorden, som en sang, der bærer på erindringen om martyrerne fra Vendée!

I giver liv til disse 300.000 mænd, kvinder og børn, som blev ofre for et terrorregime.

I giver stemme til alle dem, som ”terrorregimet” ønskede at knægte, fordi de stod op i mod den ateistiske ideologis løgn!

I ærer dem, som man søgte at henkaste til glemsel, fordi man ikke ville tillade friheden til at tro og fjernede Messen fra dem!

Jeg vil udtrykke det på følgende højtidelig måde: Jeres arbejde er retfærdigt og nødvendigt!

Gennem Jeres kunst, Jeres sang og Jeres teknologiske dygtighed giver I en værdig gravplads til alle disse martyrer, som de revolutionære nærede så stort et had til, at man end ikke levnede dem en begravelse, men efterlod deres lig til hundene og kragerne!

Og Jeres arbejde er meget mere end blot en menneskelig præstation. Det er meget mere lig Kirkens arbejde.

Jeres arbejde er nødvendigt! For vor tid synes at være blevet uden følelser! Når vi står over for relativismens diktatur, og når vi står over for den nye kontrol af sindet, som endnu engang forsøger at fjerne Gud fra børnenes hjerter, må vi genopdage sindets friskhed, det glædesfulde og den brændende enkelthed hos disse helgener og martyrer.

Da revolutionen forsøgte at fratage folkene fra Vendée deres præster, rejste et helt folk sig. Ansigt til ansigt med kanoner havde disse fattige mennesker kun deres stave! Ansigt til ansigt med geværer havde de kun deres leer!  Ansigt til ansigt med terrorregimets kolonners had havde de kun deres rosenkranse, deres bønner og Jesu hellige Hjerte syet på brystet! Continue reading