Pave Frans og de doktrinære ideologier

Der er en grund til, at Trosbekendelsen bliver sagt hver søndag. Og at forsvare og holde fast i doktrinen er ikke alene et ideologisk spørgsmål, det er en del af det at være kristen.

Sidste fredag holdt pave Frans en prædiken, hvor essensen var, (opdateret af Vatikanets radio) at den sande doktrin forener, mens ideologi splitter. Så langt så godt. Men prædikenen som var baseret på Den hellige Faders overvejelser vedrørende dagens læsninger og apostelmødet i Jerusalem, som der blev indkaldt til i år 49 e. Kr. for at imødegå de alvorlige spændinger mellem jøderne og de hedninger, som var blevet kristne, indeholder nogle underfundige og spidse bemærkninger, som åbenlyst er rettet mod den nuværende situation. Fra et sammendrag udarbejdet af Vatikanets radio.

Læsningen beskriver to forskellige slags mennesker: De, der havde kraftfulde diskussioner men i en god ånd, og på den anden side de, som skabte forvirring:

Apostelgruppen som ønsker at diskutere problemet og de andre, som skaber problemerne. De splitter, de splitter Kirken, de siger, at det apostlene prædiker, ikke er det, Jesus sagde, og det er ikke sandheden.

Apostlene diskuterede situationen indbyrdes og blev til slut enige:

Men det er ikke en politisk aftale, det er Helligånden, som leder dem til at sige: Ingen ting, ingen nødvendigheder. Kun de, der siger: Spis ikke kød på det tidspunkt, hvor det ofres til afguder, fordi det er at være i fællesskab med afguderne; afstå fra blod og kød fra kvalte dyr og fra utugt.

Paven pegede på åndens frihed, som fører til enighed: Derfor sagde han, at hedningerne fik lov til at komme ind i Kirken uden at skulle omskæres. Det var temaet for det første Kirkekoncil: Helligånden og dem, paven med biskopperne samlet for at klarlægge doktrinen og senere gennem århundreder ved Efesus og ved Vatikan II, fordi det er en pligt for Kirken at præcisere doktrinen, således at det som Jesus sagde i Evangelierne, og det der var ånden i Evangelierne kunne vinde solid forståelse.

Men der er altid mennesker, der går ud for at forstyrre det kristne fællesskab med tale, som ophidser sjælene: Og nej, nogen som siger, at det er hæretisk, man kan sige det og det, det er kirkens doktrin. Og de er fanatikere vedrørende forhold, der ikke er klare, ligesom de fanatikere, der går og spreder ukrudt for at sprede det kristne fællesskab. Og det er problemet: Når Kirkens lære som stammer fra Evangeliet, og som Helligånden fremmaner, fordi Jesus sagde, Han vil lære os og erindrer os om alt det, Jeg har undervist, når denne doktrin bliver en ideologi. Og dette er den store fejl hos disse mennesker.

Disse personer, forklarede paven, var ikke troende, de var ideologer, de havde en ideologi, som lukkede hjertet for Helligåndens virke. På den anden side, apostlene diskuterede tingene heftigt, men de var ikke ideologer: deres hjerter var åbne for det, Helligånden sagde. Og efter diskussionen var det godt for Helligånden og os. Pave Frans sidste formaning var, at vi ikke skulle være bange i lyset af udtalelserne fra doktrinens ideologer. Kirken, konkluderede han, har sit passende læreembede, pavens læreembede, biskoppernes og koncilernes, og vi må følge den vej, der kommer fra Jesu prædikener og fra Helligåndens lære og hjælp, som altid er åben og altid fri, fordi doktrin forener og koncilerne forener det kristne samfund, mens ideologi på den anden side adskiller.

Jeg kommer til at tænke på nogle få ting. Først og fremmest afspejler det temaet, som ofte er fremhævet af Frans, og dem der står ham nær, nemlig at de seneste synoder og Amoris Laetitia afslører en frisk og overraskende retning fra Helligånden, som, for at citere kardinal Walter Kasper, ikke ændrer noget ved Kirkens doktrin eller den kanoniske ret – men det ændrer alt. En sådan udtalelse er på linje med ”tesen” om, at 2+2 = 5 i teologien.

Kardinal Schönborn lavede i en tale i oktober 2015 en sammenligning mellem de seneste synoder og apostelmødet i Jerusalem, idet han sagde, at apostelmødet i det første århundrede var en skabelon for synodens struktur. Og som rapporteret af Catholic Culture:

Denne første synode var kendetegnet ved en dramatisk konflikt: På samme måde må biskopper tale klart, tydeligt og modigt og lytte opmærksomt til de andre ved synoden, sagde kardinal Schönborn. Ophidsede diskussioner burde man ikke være bange for. Continue reading

Ny forskning: Ligklædet fra Torino viser blod fra et torturoffer

Ny forskning viser, at der på ligklædet fra Torino er aftegninger af blod, som stammer fra et torturoffer, og dette er med til at underkende de argumenter, at Jesu Kristi formodede ligklæde er blevet tegnet.

Meget mikroskopiske partikler, der er fastgjort til klædets fibre ”tyder på megen lidelse hos det offer, der er blevet svøbt i ligklædet”, sagde Elvio Carlino, der er forsker på Institut for Krystallografi.

Disse partikler kaldet ”nanopartikler” havde en ”ejendommelig struktur, størrelse og fordeling” sagde Giulio Fanti, der er professor ved Universitet i Padua.

Og netop nanopartikler er ikke almindelige i blodet hos en ellers sund person. I stedet viser de høje niveauer af stofferne kreatinin og ferritin, som findes hos patienter, der lider under kraftige og adskillelige traumer såsom tortur.

”Derfor peger tilstedeværelsen af disse biologiske nanopartikler, som blev fundet under vores forsøg på en voldelig død hos den mand, der er svøbt i ligklædet fra Torino”, sagde Fanti. Continue reading

16. alm søn (23/7/17)

1. læsning Visd 12,13. 16-19

Foruden dig findes der ikke nogen Gud, som tager sig af alle, så du skulle behøve at bevise for ham, at du ikke har dømt uretfærdigt. Just din magt er jo grundlaget for din retfærdighed; og at du er enehersker over alle, gør, at du kan vise skånsel imod alle. Din magt viser du nemlig kun, når man ikke tror på din uindskrænkede ene vælde; og kun dem, der kender den, straffer du for deres trods. Men du, som sidder inde med magten, dømmer med mildhed og regerer over os med megen skånsomhed; thi det står til dig at kunne, når som helst du vil. Ved sådanne handlinger har du villet lære dit folk, at en retfærdig mand bør have kærlighed til sine medmennesker; og du har hos dine børn vakt håbet om, at du, når de synder, vil give dem lejlighed til omvendelse.

Vekselsang Sl 86, 5-6. 9-10. 15-16a

R. Du, o Herre, er god og tilgiver gerne.

Du, o Herre, er god og tilgiver gerne,
rig på troskab mod alle, der råber til dig.
Hør min bøn, Herre,
lyt til min tryglen!

Alle folkeslag, du har skabt,
skal komme og tilbede dig, Herre,
og ære dit navn.
For du er stor, du gør undere,
du alene er Gud.

Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud,
sen til vrede, rig på troskab og sandhed.
Vend dig til mig og vær mig nådig.

2. læsning Rom 8, 26-27

Brødre og søstre! Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

Halleluja!
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret himmerigets hemmeligheder for umyndige.

Evangelium Matt 13,24-43

På den tid fremsatte Jesus følgende lignelse for folkeskarerne: “Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.”

Han fortalte dem en anden lignelse: “Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.”

Han fortalte dem en anden lignelse: “Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.”

Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, og han talte intet til dem undtagen i lignelser, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

Jeg vil åbne min mund med lignelser,
jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt.

Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: “Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.” Han svarede: “Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!”

Hvorfor gifte præster ikke kan rette op på præstemanglen

I 1970 var der en præst for hver 800 katolikker i USA.

I dag er der en præst for hver 1.800 katolikker i USA.

Globalt er situationen værre. Antallet af katolikker pr. præst er steget fra 1.895 i 1980 til 3.126 i 2012 ifølge en rapport fra CARA på Georgetown University. Den katolske Kirke i store dele af verden oplever det, der bliver kaldt for ”præstemangel” eller ”præstekrise”.

Tidligere i år besvarede pave Frans et spørgsmål om manglen på præster i et interview af 8. marts offentliggjort i den tyske ugeavis Die Zeit. Den del, der skabte overskrifter, var selvfølgelig den om gifte præster.

”Pave Frans er åben for at tillade gifte præster i Den katolske Kirke”, og man kunne læse følgende overskrift i USA Today: Paven signalerer, at der kan åbnes op for, at gifte katolske mænd kan blive præster”, sagde CNN.

Men det forholder sig ikke sådan, som man ved første øjekast skulle tro, at det gjorde. For går man et spadestik dybere, sagde pave Frans ikke, at Fr. John Smith i sognet rundt om hjørnet nu kan begrave cølibatet og søge mage.

Hvad Den hellige Fader sagde er, at han er åben for, at man undersøger, at duelige mænd (på latin: viri probi), som er gift, kan blive ordineret til præsteskabet. I øjeblikket kan mænd, som typisk er over 35 år, tillades ordination til et permanent diakonat, men ikke til præsteskabet. Continue reading

15. alm søn (16/7/17/

1. læsning Es 55,10-11

Så siger Herren:

“Som regnen og sneen
falder fra himlen
og ikke vender tilbage dertil,
men væder jorden,
befrugter den og får den til at spire
og giver udsæd til den, der vil så,
og brød til den, der vil spise,
sådan er mit ord, som udgår af min mund;
det vender ikke virkningsløst tilbage til mig,
men det gør min vilje
og udfører mit ærinde.”

Vekselsang Sl 65, 10abc. 10e-11. 12-13. 14

R. Sæden faldt i god jord og bar frugt.

Du tager dig af landet og giver det regn,
du gør dets rigdom stor;
Guds bæk er fuld af vand.
Du sørger for kornet, ja, det sørger du for.

Du væder plovfurerne og jævner pløjejorden,
du blødgør jorden med regnskyl og velsigner dens spirer.
Du kroner året med dine gode gaver,
dine hjulspor driver af fedme,
selv øde græsgange drypper,
og højene ifører sig jubel.

Engene klæder sig i lam,
dalene hyller sig i korn;
de jubler og synger.

2. læsning Rom 8,18-23

Brødre og søstre! Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.

Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

Halleluja!
Sæden er Guds ord, den som sår er Kristus;
alle, som finder ham, får det evige liv.

Evangelium Matt 13,1-23

Samme dag gik Jesus ud af huset og satte sig ved søen. Og store skarer flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd, mens hele skaren stod på bredden. Og han talte meget til dem i lignelser og sagde: “Se, en sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold. Den, der har ører, skal høre!” Disciplene kom hen til ham og spurgte: “Hvorfor taler du til dem i lignelser?” Han svarede dem: “Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet. For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå. For dette folks hjerte er dækket med fedt, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket til, for at de ikke skal se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, så jeg må helbrede dem. Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører. For sandelig siger jeg jer: Mange profeter og retfærdige har længtes efter at se det, I ser, og fik det ikke at se, og høre det, I hører, og fik det ikke at høre. Så hør I da lignelsen om sædemanden. Når et menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på vejen. Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det; men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra. Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver hundrede eller tres eller tredive fold.”

Martin Luther og biskop Barron

Der er ikke kun een kakerlak

Min mor, må Gud se i nåde til hendes sjæl, plejede at sige: ”Der er ikke kun een kakerlak”. Meningen med det er, at når du har set een, er der en masse andre, du endnu ikke har set. For nogle år siden fremsatte biskop Robert Barron offentligt den løjerlige påstand: At vi med rette kan håbe, at alle mennesker bliver frelste. Vi og mange andre har sat denne påstand i perspektiv adskillelige gange sammen med dens dybere underliggende filosofiske og teologiske fejlslutninger.

Det var den første kakerlak. Derefter kom en anden farende ud, da han var gæst hos David Rubin i hans populære og sekulære program The Rubin Report. Emnet vedrørende homoseksualitet blev berørt, og Barron bøjede af og sagde, at han ikke synes, at det er til nogen nytte at modsætte sig lovliggørelsen af homoseksuelle ægteskaber. Det er ikke tiden for det nu.

Forresten så er Rom helt igennem uenig og udstedte et direktiv for nogle år tilbage, at al umoral – og specifikt denne – skal man stå op imod, når den bliver lovliggjort, eller når man forsøger på at lovliggøre den. Men denne elskværdige og sofistikerede Barron, som altid fremstår som den, ”der er med på det” er ikke enig. Dette er kakerlak nummer to.

For få dage siden præsenterede biskop Barron virkelig et pragteksemplar. Han kaldte Martin Luther for ”en mystiker af  nåde”. Kakerlak nummer tre. Ja, manden der splittede kristenheden og der med sine handlinger igangsatte en kæde af begivenheder, der resulterede i, at hundredvis af millioner, hvis der ikke nærmere er tale milliarder af sjæle, der gennem århundreder er blevet frataget Den hellige Eukaristi og præsenteret for fejlfortolkning af Den hellige Skrift, og som døde som en ekskommuniceret frafalden hæretiker. Denne mand er efter Barrons mening en mystiker af nåde.

Han (Barron) siger, at han (Luther) virkelig elskede troen. Undskyld mig biskop Barron, det er det samme som at sige, at den der forulemper børn virkelig elsker det barn, der er hans offer. Hvordan kan du sige noget sådant. Men i betragtning af de kakerlakker du har ladet se dagens lys, overrasker dette ikke. Nu vil nogle af dem, der forsvarer Barron, og dem får han mere og mere brug for, sige: Han mente det ikke på den måde, det er Jer, der fordrejer det. Åh jo, han mener det. Det fremstår meget klart i forhold til alt det andet, han siger, og hvordan han siger det, at han ser Martin Luther som en helt for Kristus.

Hvorfor overhovedet bringe dette emne op? Der er ingen grund til at fejre denne mand, med en djævelsk dagsorden, som en berømthed. Han frasorterede syv bøger i Det Gamle Testamente indgydt ved Helligånden. Da han oversatte Den latinske Bibel Vulgata til tysk, tilføjede han ordet ”alene” i Paulus brev til menigheden i Rom, så han kunne fordreje betydningen af retfærdiggørelse.

Paulus skrev, at vi er retfærdiggjort ved troen. Luther redigerede i teksten, så Paulus i stedet sagde, at vi er retfærdiggjort ved troen alene. På en ondskabsfuld måde angreb Luther pavedømmet, Messen, præsteskabet, Kirken, katolske skrifter, Sakramenterne og purgatoriet. Han plejede at kaste sin afføring på det, han forestillede sig kunne være djævelen, og som han hævdede at få besøg af hver nat i sin celle. At djævelen ofte var nær ham, er sandsynligvis sandt. Martin Luther frasagde sig sit præsteløfte. Han giftede sig med en tidligere nonne. Han opfordrede andre ordensfolk til at opgive deres klosterløfte. Han afskyede jøder og sagde, at deres synagoger skulle brændes så vel som deres hjem, og de skulle enten slås ihjel eller gøres til slaver. Han opfordrede til bondeoprør i Tyskland, og da man mistede kontrollen med pøblen, skiftede han side og opfordrede til at dræbe 100,000 af dem ved hjælp af den tyske adel.

Hvordan i himlens navn kan denne mand være ”en mystiker af nåde”. Hvilken tåbelig ting at sige. Selv hvis Barron har en esoterisk ”fik I min geniale pointe”, så har mange reageret på denne ”jeg har en dybere indsigt, end I har” kommentar. Det er for meget, at en biskop udtaler sig sådan. Hvis man virkelig skal fremhæve en mystiker af stor nåde, hvorfor så ikke trække Skt. Francis de Sales (Den hellige Frans af Sales) frem? Se, det er en mystiker.

Året efter at Martin Luther gik bort til sin evige dom, blev Skt. Francis de Sales født. Han brugte sit liv på at få ryddet op i det åndelige vraggods, som var blevet introduceret i forbindelse med Luthers oprør. Kort tid efter Luthers revolte overtog en række skikkelser lederskabet og begyndte at rive Kirken fuldstændig fra hinanden med deres egne teologier, som langt hen ad vejen stod i skarp opposition til Luthers teologiske vildfarelser – den ene teologiske vildfarelse sloges med den anden.

En sådan vildfaren prædikant var John Calvin, en grusom og streng herre, som grundlagde det, vi i dag kender som den reformerte kirke med dens TULIP teologi (Et akrostikon for hver af Calvinismens fem punkter). Calvins teologi var virkelig en vildfarelse, der endda hævder, at Gud skaber nogle mennesker til at blive fordømt. Men i en tid hvor man afviste Kirken, tog man imod hans lære og lod den vinde indpas.

I et forsøg på at vinde det store antal frafaldne katolikker tilbage til troen, gjorde Skt. Francis de Sales det i mange år, at han gik fra dør til dør i en by nær hans bispedømme, som havde vendt sig fra katolicismen til calvinismen. De jagede ham fra gang til gang ud af byen, så han begyndte i stedet om natten at stikke små pamfletter ind under dørene, som han havde skrevet om dagen. Han gjorde dette i isnende kulde, dag efter dag, på blodige frostsprængte fødder, og han sov om natten siddende på en gren i et træ, som han havde bundet sig fast til, så han ikke faldt ned, mens han sov.

Dette stod på i tre år. Alle og enhver afviste ham selv hans nærmeste familie. Men det gjorde Gud ikke. Fordi denne mand, som kæmpede imod den ånd, som Luther lod komme ud af flasken, var en mystiker af stor nåde, ikke en som Martin Luther. Luther gjorde satans arbejde. Skt. Francis gjorde Guds arbejde. Og for at fuldende historien blev hans anstrengelser til sidst velsignede og endte godt – 30.000 mennesker i denne by vendte tilbage til Den eneste sande Kirke, som Luther havde splittet.

Denne manglende forståelse af forskellene på katolicisme og protestantisme er foruroligende. Og det er sindssygt, at en biskop hævder, ikke mindre, at årsagen til hele denne omvæltning i Kirken, en præst, var ”en mystiker af nåde”, og at han elskede sin tro.

Martin Luther elskede det billede af kirken, som blev fostret i hans egne tanker – hans kirke, med hans egne skrifter og hans egen lære. Han elskede ikke Kirken. At biskop Barron fremsætter noget sådant er meget forkert, falskt og selvhævdende, det fortjener at blive udfordret.

Det bliver interessant at se, hvordan den fjerde kakerlak kommer til at se ud, og I kan være helt sikre på, at den er der, for der er ikke kun een kakerlak.

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com d. 28. juni 2017. Det kan læses på: https://www.churchmilitant.com/video/episode/vortex-martin-luther-bishop-barron?mc_cid=3573ef6bef&mc_eid=408bceb259

14. alm søn (9/7/17)

1. læsning Zak 9,9-10

Så siger Herren:

“Bryd ud i jubel, Zions datter,
råb af fryd, Jerusalems datter!
Se, din konge kommer til dig,
retfærdig og sejrrig,
sagtmodig, ridende på et æsel,
på en æselhoppes føl.
Jeg tilintetgør vognene i Efraim
og hestene i Jerusalem,
krigsbuerne skal tilintetgøres.
Han udråber fred til folkene,
han hersker fra hav til hav
og fra floden til jordens ender.

Vekselsang Sl 145, 1-2. 8-9. 10-11. 13-14

R. Jeg vil prise dit navn for evigt og altid.

Jeg vil hylde dig, min Gud og konge,
jeg vil prise dit navn for evigt og altid.
Hver dag vil jeg prise dig,
jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.

Herren er nådig og barmhjertig,
sen til vrede og rig på troskab.
Herren er god mod alle,
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
dine fromme priser dig.
De fortæller om dit herlige kongedømme
og taler om din styrke.

Dit kongedømme består i al evighed,
dit herredømme i slægt efter slægt.
Herren støtter alle, der falder,
og rejser alle de nedbøjede.

2. læsning Rom 8,9. 11-13

Brødre og søstre! I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.

Brødre og søstre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.

Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

Halleluja!
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret himmelrigets hemmeligheder
for umyndige.

Evangelium Matt 11,25-30

På den tid sagde Jesus til sine disciple:

“Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.”

13. alm søn (2/7/17)

1. læsning 2 Kong 4,8-11. 14-16a

En dag kom Elisa gennem Shunem. Der boede en velstående kvinde, og hun indbød ham til at spise. Hver gang han kom forbi der, tog han ind hos hende for at spise. Hun sagde til sin mand: “Jeg ved, at han, som bestandig kommer denne vej forbi, er en hellig gudsmand. Lad os indrette et lille værelse ovenpå og sætte en seng, et bord, en stol og en lampe op til ham. Så kan han være der, hver gang han kommer hos os.” En dag han kom på besøg, gik han op i værelset og lagde sig dér.

Elisa spurgte: “Hvad kan jeg så gøre for hende?” og Gehazi svarede: “Hun har ikke nogen søn, og hendes mand er gammel.” Han sagde: “Kald på hende!” Det gjorde han, og hun kom og blev stående i døråbningen. Så sagde han: “Næste år ved denne tid skal du sidde med et barn i favnen.”

Vekselsang Sl 89, 2-3. 16-17. 18-19

R. Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt.

Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt,
i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed.
Jeg siger: Evigt bygges din godhed,
i himlen grundfæster du din trofasthed.

Lykkeligt det folk, der forstår at hylde dig,
Herre, i lyset fra dit ansigt vandrer de;
de jubler over dit navn hele dagen
og ophøjes ved din retfærdighed.

Din styrke er deres smykke,
i din nåde løfter du vort horn.
Vort skjold tilhører Herren,
vor konge tilhører Israels Hellige.

2. læsning Rom 6,3-4. 8-11

Brødre og søstre! Alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.

Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.

Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Den, der tager imod apostelen, tager imod Kristus,
og den, der tager imod Kristus, tager imod Faderen,
som har udsendt ham.

Evangelium Matt 10,37-42

På den tid sagde Jesus til sine disciple:

“Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.

Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.”

Klerikale pro-homoseksuelle gør skade på homoseksuelle katolikker ligesom mig … og det gør ondt

Jeg fik en ubehagelig fornemmelse, da jeg gennemgik artikler og videoer med ”LGBT” arrangementer indenfor Den katolske Kirke, som synes at gå fra det at byde homoseksuelle velkommen til at lade homoseksuelle handlinger gå upåtalt hen.

Jeg var forvirret, vred og meget trist, da jeg stiftede bekendtskab med artikler, bl.a. en som handlede om et sogn, hvor man fejrede en Gay Pride Messe og et andet sogn, som afholdt et ”gay” dance party med titlen ”Moving with the Spirit” (Dans med Helligånden), som viste sig at handle om fundraising. Midt i dette kaos blev jeg også opmærksom på en video med Fr. James, som talte om sin bog: ”Building a Brigde” (At bygge bro).

Jeg var vred og trist, fordi jeg frygtede, at denne ”bro” er en såkaldt ”hjælp”, der var tilgængelig for mig, dengang jeg før i tiden begyndte at søge sandheden, om hvordan Gud ønskede, at jeg skulle leve med min seksualitet. I 1983, mens jeg var aktiv i ”LGBT” miljøet og levede et elendigt liv, talte jeg med en præst, som fortalte mig, at jeg kunne have en seksuel relation med en anden mand, så længe jeg elskede ham. Jeg genoptog mit homoseksuelle liv og gjorde, hvad jeg hidtil havde gjort og blev stadig mere elendigt.

Jeg oplevede endnu et nederlag, da jeg sidst i 90’erne søgte hjælp hos en katolsk støttegruppe for homoseksuelle i bispedømmet for at kunne leve et kyskt liv. I de sidste par år havde to af mine venner desperat søgt hjælp for at leve et kyskt liv og kontaktede det samme sted, jeg i sin tid havde søgt hjælp. De blev begge fortalt det samme, som jeg blev præsenteret for. Hvis det egentlige mål virkelig er at byde dem velkommen, som identificerer sig med LGBT og på en kærlig måde lede dem til sandheden, hvorfor er det så stadig det samme, som for 18 år siden, da ingen hjælp blev tilbudt fra denne gruppe til dem, der virkelig ønsker at leve et kyskt liv, der er i overensstemmelse med Kirkens lære? Continue reading

Apostle Peter og Paulus (25/6/17)

1- LæsningApG 12,1-11

Kong Herodes lagde hånd på nogle fra menigheden for at mishandle dem. Og Johannes’ bror, Jakob, lod han henrette med sværd. Da han så, at det var jøderne tilpas, gik han videre og lod også Peter anholde. Det skete under de usyrede brøds fest. Han greb Peter og kastede ham i fængsel og satte fire hold på hver fire soldater til at holde vagt over ham. Efter påske ville han så føre ham frem for folket. Peter blev derfor holdt fængslet, men i menigheden blev der utrætteligt bedt til Gud for ham. Natten før Herodes ville stille ham for retten, lå Peter og sov mellem to soldater; han var lagt i to lænker, og vagter ved døren bevogtede fængslet. Pludselig står Herrens engel der, og et lys strålede i rummet. Englen vækkede Peter med et puf i siden og sagde: »Skynd dig at stå op!« Da faldt lænkerne af hans hænder. Og englen sagde til ham: »Bind kjortlen op og tag dine sandaler på!« Han gjorde, som der blev sagt, og englen sagde: »Tag din kappe på og følg mig!« Peter fulgte med ud, men forstod ikke, at det, der skete ved englen, var virkeligt; han troede, at det var et syn. Da de var kommet forbi den første og den anden vagtpost, kom de til den jernport, der førte ud til byen. Den åbnede sig for dem af sig selv, og de trådte ud og fortsatte en gade hen; og pludselig forsvandt englen fra ham. Så kom Peter til sig selv og sagde: »Nu forstår jeg sandelig, at Herren har sendt sin engel og revet mig ud af Herodes’ hånd og fra alt det, som jøderne går og venter på.«

Vekselsang: Sl 34, 2-3. 4-5. 6-7. 8-9

Han befriede mig for al min frygt

Jeg vil prise Herren til alle tider,
min mund skal altid lovsynge ham.
Jeg fryder mig over Herren,
de ydmyge hører det med glæde.

Ophøj Herren sammen med mig,
sammen vil vi hylde hans navn!
Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
han befriede mig for al min frygt.

De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
deres ansigter skal ikke forgræmmes.
Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
han frelste ham af alle hans trængsler.

Herrens engel lejrer sig
omkring dem, der frygter ham,
og han udfrier dem.
Smag og se, at Herren er god;
lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

2. Læsning:  2 Tim 4,6-8. 17-18

Højtelskede: Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig ­ og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst. Men Herren stod mig bi og gav mig kraft til at fuldføre min forkyndelse af budskabet, så at alle folkeslagene kan få den at høre, og jeg blev udfriet af løvens gab. Ja, Herren vil fri mig fra alt ondt og bringe mig frelst ind i sit himmelske rige. Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen.

Akklamation til Evangeliet:  Matt 16,18

Halleluja!
Jeg siger dig, at du er Peter,
og på den klippe vil jeg bygge min kirke,
og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.

Evangelium:  Matt 16,13-19

Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«