Katolske bønner

HVAD ER BØNNER

ALMINDELIGE BØNNER

DAGLIGE BØNNER

MARIABØNNER

ANDRE BØNNER

KORSVEJSANDAGT

 

Hvad er bønner

At bede er at tale til Gud og tale med Gud, men også at lytte til Gud og være stille for Ham. Gud er større end vor forstand. Derfor er der ting, man ikke straks forstår, men det gør ikke noget. Det vigtigste er, at man beder med hjertet.
At bede hører med til det at være kristen, for Jesus har selv lært os at bede, og Han beder sammen med os til Faderen.
Når vi beder, åbner vi os for Helligånden, og det er Ham, der beder i os.
Før man begynder at bede, er det vigtigt at samle sig. Det vil sige at falde til ro og tænke over, hvem vi taler til, og hvad vi skal bede om.
At bede er noget, der skal læres. Derfor begynder man med at gentage bønner, som andre har lært os.
At bede er noget, der skal indøves. Derfor er det vigtigt med gode vaner: morgenbøn, bordbøn, aftenbøn. På denne måde lægger man grunden til et sundt bønsliv.
Som kristen beder man ikke kun hver for sig. Mennesker beder også sammen. Man er jo heller ikke kristen i ensomhed, men sammen med andre. Derfor hører den fælles bøn med til det kristne liv. Rosenkransen er f.eks. en god fællesbøn, men den højeste form for fællesbøn er messen.

Almindelige bønner

Bønner, som enhver katolik bør kunne udenad.

Korstegnet
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Enhver kristen bøn begynder med korsets tegn. Vi fører højre hånd først til panden, så til brystet og derefter til venstre og højre skulder, samtidig med at vi siger ordene “I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen”. På denne måde bekender vi vor tro på den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd. Ved samtidig at gøre korsets tegn bekender vi, at Jesus Kristus er vor frelser, der døde på korset for vore synders skyld. Derfor er korstegnet i sig selv en hel lille trosbekendelse, og det bør udføres roligt og andægtigt.

Ære være Faderen
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.

Ære være Faderen er en lovprisning af den Hellige Treenighed. Vi lovpriser Gud, fordi Han er Gud: almægtig, vis og barmhjertig. Ved at bede Ære være Faderen bekender vi også Treenighedens mysterium: én Gud i tre personer: Faderen, Sønnen og Helligånden.

Fadervor
Fader vor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød
og forlad os vor skyld,
som og vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men frels os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

Fadervor er den vigtigste kristne bøn, for det er den bøn, Jesus selv lærte sine disciple, da de bad Ham lære dem at bede. Hver gang vi beder den, bliver vi mindet om, at vi er Guds børn, og at Jesus er vor bror. I Fadervor beder vi om alle de ting, Gud gerne vil, at vi beder om. Derfor er Fadervor et forbillede for al kristen bøn.

Hil dig, Maria
Hil dig, Maria, fuld af nåde!
Herren er med dig!
Velsignet er du iblandt kvinder,
og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder!
bed for os syndere,
nu og i vor dødstime.
Amen.

Gud har udvalgt Maria til at være Jesu mor. Fordi hendes Søn er sand Gud, kalder vi hende med rette Guds Moder. Fordi hun skulle være værdig til at blive Guds moder, bevarede Gud hende for enhver synd og gjorde hende helt og fuldt hellig. Maria på sin side sagde helt og fuldt ja til Guds plan med hende. Derfor er Maria den mest fuldkomne kristen og et forbillede for alle kristne. Hun er også den, hvis forbøn vi særligt beder om, idet vi bruger englens ord ved bebudelsen (Luk 1,28: Herren er med dig, du benådede) og Elisabets hilsen ved besøgelsen (Luk 1,42: Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt).

Den apostoliske trosbekendelse
Jeg tror på Gud Fader, den Almægtige,
Himlens og jordens Skaber,
og på Jesus Kristus, Hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet;
som nedfór til dødsriget,
opstod på den tredje dag fra de døde,
opfór til Himlen,
sidder ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd,
hvorfra Han skal komme igen
for at dømme de levende og de døde.
Jeg tror på Helligånden,
den hellige, katolske Kirke,
de helliges samfund,
syndernes forladelse,
kødets opstandelse
og det evige liv.
Amen.

Den apostoliske trosbekendelse indeholder de vigtigste trossandheder, og enhver kristen bør kunne den udenad. Den kaldes “apostolisk”, fordi den sammenfatter apostlenes tro.

Daglige bønner

Morgenbøn
Jeg tilbeder dig, min Gud, og jeg elsker dig af hele mit hjerte. Jeg takker dig, fordi du har skabt mig, gjort mig til kristen og bevaret mig i nat. Jeg ofrer dig dagens gerninger: lad dem alle blive efter din hellige vilje og til din større ære. Beskyt mig mod synd og alt ondt. Lad din nåde altid være med mig og med alle. Amen.

Gud er vor skaber og frelser. Han har skænket os livet og mere til. Gennem sin Søn Jesus Kristus har han givet alle mennesker mulighed for at blive Guds børn. Derfor er det rigtigt at begynde hver dag med at takke Gud for disse store gaver. Vi kan dog mere end blot sige tak. Fordi vi er Guds børn, kan vi svare på Guds kærlighed med vores kærlighed og ofre Ham alt, hvad vi gør dagen igennem. At ofre dagens gerninger til Gud betyder at gøre dem for Guds skyld. Det betyder at søge Guds vilje og ikke sin egen vilje. Det betyder at give Gud æren og ikke rose sig selv.

Eller:

Min Gud og Far! Jeg takker dig for, at du i nat har beskyttet mig og skænket mig denne nye dag. Du har skabt mig. Du har frelst mig ved din Søn Jesus Kristus og kaldet mig til dit evige rige. Derfor vil jeg tilhøre dig, i dag og altid. Måtte din hellige vilje ske i mig. Oplys mig, så jeg erkender, hvad jeg skal gøre for dig i dag. Bevar mig for alt ondt. Led mig ved din Søn Jesus Kristus. Opfyld mig med Helligåndens kærlighed. Alt til din ære, alt af kærlighed til dig. – Maria, min moder og dronning, bed for mig. – Hellige værneengel, beskyt mig! Amen.

Bordbøn
At takke Gud for maden, vi spiser, er den enkleste og mest nærliggende måde at sige tak for livet på.

(Før måltidet)
Herre! velsign os og disse gaver, som vi skal modtage af din milde godhed. Ved Kristus, vor Herre. Amen.

(Efter måltidet)
Vi takker dig, almægtige Gud, for alle dine velgerninger. Du, som lever og råder i al evighed. Amen.

Eller:

(Før måltidet)
Glædens Herre, vær vor gæst ved vort bord i dag,
gør vort måltid til en fest efter dit behag. Amen.

(Efter måltidet)
For de gaver, som du giver, takker vi dig nu,
Gud, som hører, før vi beder, priset være du. Amen.

Aftenbøn
Jeg tilbeder dig, min Gud, og jeg elsker dig af hele mit hjerte. Jeg takker dig, fordi du har skabt mig, gjort mig til kristen og bevaret mig i dag. Tilgiv mig det onde, jeg har gjort, og hvis jeg har udrettet noget godt, så tag imod det. Våg over mig, mens jeg sover, og beskyt mig mod fare. Lad din nåde altid være med mig og med alle. Amen.

Om aftenen gør vi status over, hvordan vi har opført os dagen igennem. Det kaldes samvittighedsransagelse, fordi vi over for Gud overvejer vore handlinger og lader vor samvittighed dømme os. Denne samvittighedsransagelse kan være mere eller mindre udførlig, men det vigtigste er at være taknemlig for alt det gode, vi har fået, og at angre de synder, vi har begået. Så kan vi blive forsonet med Gud, før vi lægger os til at sove og tage imod morgendagen som en ny begyndelse.

Eller:

Jeg takker dig, min Gud, for, at du som en far har draget omsorg for mig i dag. Jeg takker dig for alt godt, som jeg med din hjælp fik lov at gøre. – Men jeg må bekende, at jeg har tænkt for lidt på dig og ikke altid opfyldt din hellige vilje. Det er jeg oprigtig ked af. Barmhjertige Far, tilgiv mig for din Søns skyld, som døde for mig. Jeg stoler på din nåde og sætter mig for at undgå synden og i alle ting at gøre din vilje.
Og nu betror jeg mig med legeme og sjæl i dine barmhjertige hænder. Jeg betror dig også mine forældre og søskende, mine slægtninge og bekendte. Gengæld i din godhed alle, som har gjort godt imod mig. Oplys de vildfarne, trøst de ensomme, styrk dem, der fristes, hjælp de syge og døende og før synderne til sand bod. Himmelske Far, lad alle mennesker finde hjem til dig ved Jesus Kristus, vor Herre og Frelser. – Maria, min moder og dronning, bed for mig. – Hellige værneengel, beskyt mig. Amen.

Mariabønner

Rosenkransen
Rosenkransen er en af den katolske Kirkes mest udbredte og elskede bønner. Den har sit navn af, at de mange gange, vi siger Hil dig, Maria og Fadervor, knyttes sammen som en krans af roser til Jomfru Marias ære. Rosenkransen består af en række led (et Fadervor + ti Hil dig, Maria og et Ære være Faderen), og fem sådanne led udgør en rosenkrans. Rosenkransen er en meditativ (betragtende) bøn, for i hvert led fordyber man sig i et af vor tros mysterier. I den glædesfulde rosenkrans samler vi os om mysterierne fra Jesu barndom, i den smertefulde rosenkrans fordyber vi os i Jesu lidelse og død, og i den herlighedsfulde rosenkrans åbner vi os for opstandelsens mysterium i hele dets fylde: ligesom Jomfru Maria skal vi optages og krones i Himlen.
Når vi beder rosenkransen, hjælper de mange gentagelser os ikke bare til at lade sindet falde til ro og lytte til Gud. De er også en hjælp til at få en stadig dybere forståelse af frelsens uudtømmelige mysterier og deres betydning for vores eget liv. Når vi beder den glædesfulde rosenkrans første led, tænker vi f.eks. ikke kun på, at englen bragte Maria det glade budskab, at hun skulle føde Jesus, men også på, om vi lige som Maria siger “ja” til Gud.

Sådan beder man rosenkrans
Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på.
Efter Korsets tegn begynder man rosenkransen med at bede:
Trosbekendelsen
Fadervor
Tre gange Hil dig, Maria (for henholdsvis: tro, håb og
kærlighed)
Ære være Faderen

Derefter beder man et eller flere led af Den glædesfulde rosenkrans, den smertefulde rosenkrans eller den herlighedsfulde rosenkrans. Hvert led består af:
Fadervor
Ti gange Hil dig, Maria
Ære være Faderen

Hver rosenkrans består af fem sådanne led, og til hvert led hører et mysterium fra Jesu og Marias liv. Mens man beder, kan indføje en række små tilføjelser, og det er meget almindeligt at gøre, når man beder rosenkransen som fællesbøn (se nedenfor). Man kan også bede rosenkransen uden disse indskud og blot før hvert led nævne det pågældende mysterium:

Den glædesfulde rosenkrans:

1.Marias bebudelse: Englen kommer til Jomfru Maria og fortæller, at hun skal være mor til Guds søn. Selvom Maria ikke forstår, hvordan det skal gå til, siger hun ja til Gud: “Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord.” Englen fortæller også, at hendes slægtning Elisabet i en høj alder er blevet gravid og nu er i sjette måned: “intet er umuligt for Gud”.

2.Besøgelsen: Maria besøger Elisabet og bliver dér nogle måneder for at hjælpe hende. Da Elisabeth hører Marias stemme, fyldes hun af Helligånden og råber: “Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt!” Maria svarer ved at lovprise Gud: “Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde: For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.”

3.Jesu fødsel: Maria føder Jesus i stalden i Betlehem, for der var ikke plads til dem andre steder. Hun svøber ham og lægger ham i en krybbe. Guds søn, Frelseren, er blevet menneske for vor skyld. Engle fortæller det glade budskab til hyrder på marken, og de kommer og lovpriser Gud.

4.Fremstillingen i templet: Sammen med Josef tager Maria til templet i Jerusalem og ofrer 2 duer, sådan som Moseloven befaler. I templet møder de en gammel mand ved navn Simeon, der tager barnet i sine arme og takker Gud for, at han har fået lov til at se Frelseren. Også en gammel kvinde, Anna, priser Gud og fortæller alle om barnet.

5.Jesus genfindes i templet: Hvert år tager Josef, Maria og Jesus til Jerusalem for at fejre påske. Da Jesus er 12 år gammel, bliver han væk fra Maria og Josef på vejen hjem fra Jerusalem. Da de tre dage senere finder ham i templet og taler bebrejdende til ham, svarer Jesus: “Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?”. Maria forstår det ikke, men gemmer alle ordene i sit hjerte.

Den smertefulde rosenkrans:

1.Jesu dødsangst i Getsemane: Efter det sidste aftensmåltid går Jesus med sine disciple til Getsemane have: Jesus ved, Han snart skal dø, og Han beder disciplene våge og bede sammen med ham. Men disciplene falder i søvn, og Jesus er alene med sin dødsangst: “Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.”

2.Jesu hudstrygelse: Jesus bliver taget til fange og ført til Pontius Pilatus, der forhører ham. Pilatus finder ikke Jesus skyldig, men lader sig alligevel til at dømme Ham til døden og lade Ham piske.

3.Jesu tornekroning: Soldaterne fletter en krone af tornegrene og sætter den på Jesu hoved. De hænger en purpurkappe om hans skuldre, slår Ham og spotter Ham.

4.Jesu korsvej: Jesus er dømt til at dø på korset. Han skal selv bære det til Golgata, hvor Han skal korsfæstes. Soldaterne tvinger en mand ved navn Simon til at hjælpe Jesus med at bære korset.

5.Jesu korsfæstelse og død: Soldaterne korsfæster Jesus sammen med to røvere, én på hver side af Ham. Da Jesus skal dø, siger Han: “Det er fuldbragt”, bøjer hovedet og opgiver ånden.

Den herlighedsfulde rosenkrans:

1.Jesu opstandelse: Tre dage efter korsfæstelsen opstår Jesus fra de døde. Han viser sig først for Maria Magdalene og siden for alle disciplene.

2.Jesu himmelfart: Jesus stiger op til Himlen for at trone ved Faderens højre hånd og gøre en plads rede til alle, som tror på Ham.

3.Helligåndens udgydelse: Pinsedag er disciplene forsamlede i Jerusalem. Pludselig lyder der en voldsom susen, og tunger som af ild viser sig og sætter sig på hver enkelt. Det er Helligåndens komme, som Jesus har forudsagt. Opfyldt af Helligånden prædiker disciplene uden frygt om Jesus Kristus for alle menensker.

4.Marias optagelse i Himlen: For at Maria skulle blive værdig til at være Jesu mor, beskyttede Gud hende mod arvesynden. Gennem hele sit jordiske liv var Maria tæt forenet med Jesus. For at fuldende denne forening optager Jesus sin mor med legeme og sjæl i Himlen.

5.Marias himmelkroning: Jesus kroner sin mor Maria i Himlen. Det vil sige, at hun som den første får fuldstændig del i Hans opstandelses herlighed. Som Himlens Dronning går hun nu i forbøn for os hos sin Søn.

Rosenkrans med indskud
Når man beder rosenkransen på denne måde, tilføjer man i hvert Hil dig, Maria en lille sætning efter ordene: “dit livs frugt Jesus”:

Korsets tegn
Trosbekendelsen
Fadervor
Tre gange Hil dig, Maria med følgende indskud efter “dit livs frugt Jesus”: 1) som forøge vor tro.
2) som styrke vort håb
3) som opflamme vor kærlighed (“Forøge”, “styrke” og “opflamme” betyder: “Gid Han måtte forøge” og så videre.)
Ære være Faderen

Derefter Fadervor, ti gange Hil dig, Maria (+ indskud) og Ære være Faderen.

Glædens mysterier:
1) som du undfangede ved Helligånden
2) som du bar ved dit besøg hos Elisabet
3) som du fødte i stalden i Betlehem
4) som du ofrede i templet
5) som du genfandt i templet

Smertens mysterier:
1) som svedte blod for os
2) som blev hudstrøget for os
3) som blev kronet med torne for os
4) som bar det tunge kors for os
5) som blev korsfæstet for os

Herlighedens mysterier:
1) som opstod fra de døde
2) som opfor til Himlen
3) som nedsendte Helligånden
4) som optog dig i Himlen
5) som kronede dig i Himlen

Beder man rosenkrans som fællesbøn, siger forbederen første del af Hil dig, Maria til og med indskuddet efter “dit livs frugt Jesus”. Derefter bedes resten i fællesskab. Af Fadervor siger forbederen til og med “som i Himlen så og på jorden”, og af Ære være Faderen til og med “og Helligånden”. Trosbekendelsen bedes sammen.

Angelus
Angelus er en anden bøn, hvor vi sammen med Maria husker på de vigtigste sandheder i vor tro: at Guds Ord (Jesus Kristus) blev kød (menneske) og døde og opstod for vor skyld. Vi beder om Marias forbøn, for at vi efter døden må opnå saligheden (lykken) hos Gud i Himlen. Denne lykke har Jesus lovet os, og derfor beder vi om Marias hjælp til at blive værdige til Kristi forjættelser (løfter). Bønnen hedder Angelus (engel), fordi det er det indledende ord på latin. Man beder Angelus, når kirkeklokkerne ringer morgen, middag og aften. Man kan godt bede Angelus alene, men det er også en smuk fællesbøn. (F = forbeder, A = alle)

F: Herrens engel bragte Maria det glade budskab.
A: Og hun undfangede ved Helligånden. Hil dig, Maria…

F: Se! Jeg er Herrens tjenerinde.
A: Det ske mig efter dit ord. Hil dig, Maria…

F: Og Ordet er blevet kød.
A: Og har boet iblandt os. Hil dig, Maria…

F: Bed for os, hellige Gudsmoder!
A: At vi må blive værdige til Kristi forjættelser.

F: Lad os bede. Herre! Opfyld vore hjerter med din nåde, for at vi, som ved englens budskab har erkendt Kristi, din Søns, menneskevordelse, ved hans lidelse og kors må føres til opstandelsens herlighed. Ved Kristus, vor Herre.
A: Amen.

Om aftenen tilføjes følgende bøn for de døde:

Fader vor… Hil dig, Maria…
F: Herre, giv de afdøde troendes sjæle den evige hvile, og lad det evige lys lyse for dem.
A: De hvile i fred. Amen.

I påsketiden (fra påskedag til og med pinsedag) bedes i stedet for Angelus Maria-antifonen Regina caeli (Himlens dronning):

Regina Coeli
A: Fryd dig, Himlens dronning, halleluja.
Thi han, hvem du blev fundet værdig til at bære, halleluja:
Han er opstanden, som han har sagt, halleluja.
Bed for os til Gud, halleluja.

F: Glæd dig og fryd dig, Jomfru Maria, Halleluja.
A: Thi Herren er sandelig opstanden, halleluja.

F: Lad os bede. Gud! du har ved din Søns, vor Herres Jesu Kristi, opstandelse nådigt frydet verden. Forund os ved hans Moder, Jomfru Maria, at opnå det evige livs glæder. Ved Kristus, vor Herre.
A: Amen

Til din beskyttelse
Til din beskyttelse tager vi vor tilflugt, hellige Guds Moder! Vend dig ikke bort fra os, når vi anråber dig i vor nød, men fri os altid ud af alle farer, du herlighedsfulde og velsignede Jomfru. Amen.

Dette er den ældste kendte bøn til Jomfru Maria. Lige fra Kirkens første tider har de kristne haft særlig tillid til Guds Moders forbøn. Fra begyndelsen af har Gud velsignet Maria med sin nåde, fordi hun skulle føde Jesus Kristus; og ved at optage hende i den himmelske herlighed har Han i hende fuldbyrdet den frelse, Han har tiltænkt alle mennesker.

Andre bønner

Bøn til Helligånden
F:Kom Helligånd! Opfyld dine troendes hjerter og antænd i dem din kærligheds ild. Udsend din ånd, og alt vil blive nyskabt,
A:og du vil forny jordens skikkelse.
F:Lad os bede. Gud, du har oplyst de troendes hjerter ved Helligåndens ild. Giv os i samme Ånd at forstå, hvad der er ret, og altid kunne glæde os ved Hans trøst. Ved Kristus, vor Herre.
A:Amen.

Helligånden er den tredje person i Treenigheden. I den nicænske trosbekendelse kaldes Han “Herren og Levendegøreren”, for Han er kilden til nådens liv i enhver døbt. Men Helligånden er også virksom på mange andre måder: Han har inspireret Skrifterne (Bibelen), Han er tilstede i Kirkens hyrder (Paven, biskopper og præster), Han gør sakramenterne til virksomme tegn, Han opbygger Kirken gennem sine nådegaver, og når vi beder, er det Ham, der beder i os.

Bøn for de afdøde
Herre, giv dem den evige hvile, og lad det evige lys lyse for dem. De hvile i fred.

Gennem dåben er vi blevet lemmer på Kristi Mystiske Legeme, Kirken, men der er ikke kun tale et fællesskab her på jorden. Kirken sprænger tid og rum. Den omfatter også helgenerne og alle andre afdøde, der allerede er hos Gud. Men også de sjæle, der endnu har behov for renselse for at blive hellige og få del i den fuldkomne glæde hos Gud, hører med til Kirken. Hele dette fællesskab kaldes “de helliges samfund”, og det knyttes sammen gennem bønnen. Vi beder helgenerne gå i forbøn for os hos Gud, og vi beder både under messen og ved andre lejligheder til Gud for de afdøde i skærsilden (renselsesstedet).

Bøn for Kirken
Herre, du har gjort Kirken til et redskab for alle menneskers frelse. Styrk og vejled dem, du har kaldet til at være hyrder for dit folk: Paven, biskopperne og alle præsterne. Giv alle troende i rigt mål Helligåndens gave, så de gennem deres liv bærer vidnesbyrd om din kærlighed og bringer det glade budskab videre til alle mennesker. Amen.

Bøn for kald
Herre, du kalder ethvert menneske til at elske og tjene dig. Jeg beder dig vække troens og styrkens ånd i din Kirke. Kald værdige præster til at tjene dig ved alteret og forkynde dit budskab for alle mennesker. Lad dem, der i ordenslivet skal være et synligt tegn på dit rige, opfyldes af en hellig længsel efter fuldkommenhed. Styrk alle, som du kalder til at leve i ægteskab, så deres indbyrdes kærlighed og troskab vidner om din kærlighed til Kirken. Amen.

Bøn for fred
Barmhjertige Gud, gør din nåde virksom i vore hjerter, så vi ser vort ansvar for alle, der lever i umenneskelig fattigdom og elendighed. Væk hunger og tørst efter retfærdighed hos alle, der kalder dig deres Far. Herre, giv os fred i vore dage, fred i vort indre, fred i vore familier, fred i vort land, fred mellem folkene. Amen.

Bøn for forældre
Herre, tak fordi du har skænket mig mor og far. De gør så meget for mig, og jeg beder dig beskytte dem, så de længe kan være mig nær. Gør mig i stand til at bringe dem glæde, og hjælp os til altid bedre at kunne forstå hinanden og elske hinanden ved at efterligne den hellige familie i Nazaret. Amen.

Bøn for de lidende
Herre, hjælp alle, som er ensomme eller syge. Lad dem mærke, at du er dem nær og elsker dem, og hjælp også os til at gøre noget for dem. Amen.

Tro, håb og kærlighed
Min Gud, du er Sandheden selv, og jeg tror fast på alt, hvad du har åbenbaret, og som den hellige katolske Kirke lærer os at tro. Frem for alt tror jeg på dig som den ene og sande Gud, tre personer i én Gud: Faderen, Sønnen og Helligånden. Herre, giv mig en fast tro.
Min Gud, i din store godhed lover du evigt liv til enhver, som tror på dig. Jeg stoler på dit løfte og nærer det faste håb, at du for Jesu Kristi skyld vil skænke mig syndernes forladelse og det evige liv. Herre, giv mig et urokkeligt håb.
Min Gud, jeg elsker dig højere end alt andet, for du er det højeste gode og vor evige lykke. Af kærlighed til dig vil jeg elske min næste som mig selv og tilgive dem, der gør mig ondt. Herre, giv mig en inderlig kærlighed. Amen.

Tro, håb og kærlighed kaldes ofte for de “guddommelige dyder”, fordi de udspringer af Gud og har Gud som deres mål. De er Helligåndens gaver, og ved at praktisere dem bliver vi i stand til at leve som Guds sande børn.

Takkebøn
Herre Jesus, tak for alt, hvad du har givet mig. Hjælp mig til at være god, lydig og gavmild mod alle. Jeg beder dig for mine forældre, mine søskende og venner, men også for Paven og for alle, der gør godt. Jeg ønsker, at alle mennesker skal lære dig at kende og komme til at elske dig. For at det må ske vil jeg leve, sådan som du ønsker det. Bliv altid hos mig, Herre
Jesus. Amen.

Bøn til værneengel
Guds engel, du som våger over mig, og i hvis varetægt den guddommelige barmhjertighed har betroet mig. Oplys og beskyt mig, styr og led mig. Amen.

Guds omsorg for menneskene viser sig på mange måder. Et udtryk for Hans kærlighed til os er vor personlige værneengel, et usynligt åndsvæsen, der ser Gud ansigt til ansigt og hjælper os på vor vej til Gud.

Bøn til værnehelgen
Hellige …! I dåben modtog jeg dit navn. Bed til Gud for mig om en stærk tro, et fast håb og en brændende kærlighed. Stå mig bi, så jeg ligesom dig kæmper den gode strid og engang må modtage livets sejrskrans hos Gud. Amen.

Helgenerne er mennesker, der i særlig grad lod Guds nåde præge deres liv. I hver enkelt af dem viser Gud os en side af sig selv. De tilhører Kirken i Himlen, hvor de hjælper os med deres forbøn. Samtidig er de forbilleder for den jordiske Kirke på vej mod det himmelske mål, helgenerne allerede har nået.

Niels Steensens bøn
Gud, uden dit vink falder intet hår fra hovedet, intet blad fra træet og ingen fugl fra luften, ej heller undslipper nogen tanke sindet, nogen lyd tungen eller nogen bevægelse hånden. Du har indtil nu ført mig ad veje, som var mig ukendte. Før du mig nu ad nådens sti, seende eller blind! Det er lettere for dig at føre mig derhen, hvor du vil, end det er for mig at trække mig tilbage derfra, hvorhen mine længsler drager mig. Amen.

Denne bøn lærer os at have tillid til Guds forsyn (omsorg), sådan som den salige Niels Steensen havde det. Det er ikke så vigtigt, om vi kan forstå Guds plan med os eller ej, for vi ved, at Han er vor kærlige far. Det vigtige er, at vi villigt og tillidsfuldt vandrer ad den vej, Gud fører os, for det er “nådens sti”, som fører os til Ham.

Skudbønner

Skudbønner er små bønner, man kan bede hvor som helst og når som helst. Skudbønner er spontane “hjertesuk” til Gud i glæde såvel som i sorg, og de her anførte er kun eksempler. De hjælper os til at ikke at glemme Gud i dagens travlhed.

Kom, Herre Jesus!
Herre, hjælp mig.

Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder.

Herre, alt for dig, og som du vil!

Lovet være Jesus Kristus – i al evighed. Amen.

Jesus, for dig lever jeg! Jesus, for dig dør jeg! Jesus, Din er jeg i liv og død, i tid og i al evighed! Amen.

For Jesu skyld, ved Jesu blod,
udslet min synd, o Fader god.

Fader, i dine hænder betror jeg min ånd. (Luk 23,46)

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen så nu og altid og i al evighed. Amen.

Hellige, store Gud, du er her – jeg tilbeder dig.

Maria, fredens dronning, bed for os.

Korsvejsandagt

Korsvejen er en andagt til minde om Jesu Kristi lidelse og død. Den består af 14 (nogle gange 15) afsnit, som kaldes “stationer”. I næsten alle kirker findes en korsvej. Nogle gange er der tale om en række billeder, andre gange er det en serie relieffer og af og til blot en række kors med tal. Ved at gå fra station til station følger man i ånden Jesus på den tunge vej fra domfældelsen over korsfæstelsen på Golgata og til graven. Kristus har lidt for vore synders skyld, og ved at leve os ind i Kristi lidelse får vi øjnene op for, hvad det egentlig vil sige: nemlig hvor stor Hans kærlighed til os er, og hvor stor vor skyld er. Denne indsigt fører til anger og omvendelse. Desuden er korsvejsandagten en øvelse, hvor vi ved at følge Jesus på korsvejen hver især lærer at bære vort personlige kors i Hans ånd.
Korsvejen kan både anvendes som fælles og som personlig andagt, og der findes mange forskellige former. Teksten her er bedst egnet til personlig andagt og omfatter blot en kort betragtning og bøn for hver station samt en indledende og afsluttende bøn. Hvis den anvendes som fælles andagt, kan det gøres efter følgende skema (F = forbeder, A = alle):

F: Vi tilbeder dig, Jesus, og lovpriser dig!
A: Fordi du ved dit hellige kors har forløst verden!

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed)

F: Forbarm dig over os, Herre!
A: Forbarm dig over os!
F: Smerterige Guds Moder.
A: Bed for os.

Indledning
Herre, du har sagt: “Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig” (Mat 16,24). Jeg vil nu gå i dit spor og i ånden følge dig på din lidelses vej. Åbn mine øjne og bevæg mit hjerte, så jeg ser og virkelig forstår, hvor stor din kærlighed til mig er. Lad mig af hele min sjæl tage min tilflugt til dig, min Frelser, og lad mig vende mig bort fra synden, som har bragt dig så bitre smerter. Jeg angrer mine synder og vil gøre en ny begyndelse. Hjælp mig til det. Hjælp mig også til at bære mit kors sammen med dig. Amen.

  1. Jesus dømmes til døden
    Jesus står for domstolen. Hans anklagere er løgnere, dommen er uretfærdig, og straffen er fornedrende og gruopvækkende.
    Men Jesus tier og tager af egen fri vilje mod dommen, fordi det er Faderens hellige vilje, og fordi det gælder vor frelse.
    Herre, lær mig at tage imod kritik, lidelse og uretfærdighed uden bitterhed og i lydighed mod Guds vilje.
  2. Jesus tager korset på sig
    Dommen er afsagt, og Jesus får korset lagt på sine skuldre, og Han skal selv bære det til Golgata.
    Han ved, hvilken lidelse der venter Ham, men han er rolig og fattet. Korset er Faderens vilje, korset er vor frelse.
    Herre, hjælp mig til stå fast, når jeg skal tage imod mit kors.
  3. Jesus falder første gang
    Jesus er udmattet efter en søvnløs nat med forhør og mishandlinger. Korset er for tungt for Ham, og Han falder.
    Tålmodigt rejser Jesus sig op igen og bærer korset videre. Han kaster det íkke fra sig.
    Herre, hjælp mig, når jeg falder. Forny min tålmodighed, og giv mig kraft til at rejse mig igen og bære mit kors videre.
  4. Jesus møder sin mor
    Jesus møder sin mor, Jomfru Maria. Hun har fulgt Ham på hele Hans vej, og hun vil være med Ham til det sidste.
    Jesus ved, at Marias kærlighed og medfølelse er fuldkommen, men Han kan ikke standse. Han må gå videre for at opfylde Faderens vilje.
    Herre, mine synder er skyld i din bitre lidelse. Lad mig altid være rede til at gøre din vilje, også når menneskelige hensyn holder mig tilbage.
  5. Simon af Kyrene hjælper Jesus med at bære korset
    Jesu kræfter er ved at ebbe ud, og vagterne tvinger en tilfældig mand ved navn Simon til at hjælpe med at bære.
    Simon hjælper kun nødtvungent. Jesus er alene. Alle har forladt Ham.
    Herre, hjælp mig i min lidelses ensomhed. Lad mig vide, at du er trofast og ikke forlader mig.
  6. Veronika rækker Jesus svededugen
    Jesus er omgivet af fjender og spottere. Da træder Veronika frem og rækker Ham et tørklæde til at tørre sit ansigt i.
    Selv i lidelsen har Jesus øje for Veronikas omsorg. Han er ikke blevet blind af fortvivlelse.
    Herre, lad ikke lidelsen gøre mig ligegyldig over for andre. Lær mig at sætte mig ud over mig selv.
  7. Jesus falder anden gang
    Jesus falder anden gang under korsets vægt. Der er ingen til at hjælpe Ham. Selv de, som Han har hjulpet, afviser Ham nu.
    Menneskenes utaknemmelighed trykker Ham til jorden, men netop ved den smerte, de påfører Ham, vil Han frelse dem.
    Herre, lær mig at forstå lidelsens skjulte værdi. Lad mig forene min lidelse med din lidelse og bringe den som et offer for min og alle menneskers frelse.
  8. Jesus taler til de grædende kvinder
    Jesus møder nogle kvinder, der jamrer og græder over Ham. Han siger til dem: “Græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn!”
    Selv midt i smerten taber Jesus ikke fatningen: roligt belærer og irettesætter Han de jamrende kvinder.
    Herre, hjælp mig til at bevare roen, og styrk min tålmodighed, når jeg møder mangel på forståelse.
  9. Jesus falder tredje gang
    Jesus falder tredje gang under korsets vægt. Han er nået til grænsen for sine kræfter.
    Alligevel rejser Han sig og bærer korset videre mod sit mål, hvor der venter Ham en skrækkelig død.
    Herre, du forlanger ikke, at vi aldrig bliver svage. Giv mig din kraft til atter og atter at rejse mig.
  10. Jesus berøves sine klæder
    Jesus er blevet berøvet alt. Nøgen bliver Han udleveret til skam og spot.
    Jesus er ikke uden følelser. Han lider til fulde, men står fast og holder ud i Faderens vilje.
    Herre, styrk mig, når man taler ondt om mig. Lad mig ikke give igen med samme mønt, men stole på din retfærdighed.
  11. Jesus bliver korsfæstet
    Jesus bliver naglet til korset. Hans hænder og fødder er gennemborede, og Han lider tørst.
    Jesus kan ikke gøre andet end blot at holde ud. Dødsangsten og folkets had forøger Hans lidelser.
    Herre, mine synder er skyld i dine smerter! Stå mig bi, når min time kommer, og jeg er hjælpeløs udleveret til lidelsen.
  12. Jesus dør
    Jesus hænger på korset i tre timer. Så siger Han: “Det er fuldbragt”, og bøjer hovedet og dør.
    Jesus har taget vor skyld på sig, og Han bærer den alene. Han er urokkelig tro mod Faderens vilje, og Han er grænseløs i sin kærlighed til os.
    Herre, du har frelst mig ved din lidelse! Hjælp mig til som dig at tage imod korset af Faderens hånd og bære det af kærlighed til andre. Kun på den måde overvinder vi lidelse og død.
  13. Jesus tages ned fra korset
    Jesu offer er fuldbragt. Han bliver taget ned fra korset og lægges i sin mor, Jomfru Marias skød.
    Alt, hvad Jesus gjorde og lærte, synes forbi. Det er “korsets dårskab”, at “hvedekornet” må dø for at bringe evig frugt.
    Herre, jeg vil sætte min lid til Gud og holde mig til Ham, så også mit liv og min lidelse kan bringe evig frugt.
  14. Jesus lægges i graven
    Jesus bliver svøbt i et lagen og lægges i en klippegrav. En tung sten bliver væltet for indgangen.
    Disciplene er fortvivlede, men snart vil de forstå, at ‘Kristus skulle lide alt dette for at gå ind til sin herlighed’ (Luk 24,26).
    Herre, efter hver langfredag følger en påskemorgen. Lad mig forstå, at den, der lever og lider med dig, også i bitterheden har del i din fred.

Afslutning
Herre, du har lært mig, at lidelsen er med i din kærlige plan med os og tjener til vor frelse. Du har lært mig, hvordan jeg skal bære mit kors: i tillid til Gud og i kærlighed til andre. Indprent denne sandhed i mit hjerte, og lad den være mig en levende overbevisning, så jeg også lever og handler derefter. Amen.

Tilbage til top