Category: Liturgy

16. alm søn (23/7/17)

1. læsning Visd 12,13. 16-19

Foruden dig findes der ikke nogen Gud, som tager sig af alle, så du skulle behøve at bevise for ham, at du ikke har dømt uretfærdigt. Just din magt er jo grundlaget for din retfærdighed; og at du er enehersker over alle, gør, at du kan vise skånsel imod alle. Din magt viser du nemlig kun, når man ikke tror på din uindskrænkede ene vælde; og kun dem, der kender den, straffer du for deres trods. Men du, som sidder inde med magten, dømmer med mildhed og regerer over os med megen skånsomhed; thi det står til dig at kunne, når som helst du vil. Ved sådanne handlinger har du villet lære dit folk, at en retfærdig mand bør have kærlighed til sine medmennesker; og du har hos dine børn vakt håbet om, at du, når de synder, vil give dem lejlighed til omvendelse.

Vekselsang Sl 86, 5-6. 9-10. 15-16a

R. Du, o Herre, er god og tilgiver gerne.

Du, o Herre, er god og tilgiver gerne,
rig på troskab mod alle, der råber til dig.
Hør min bøn, Herre,
lyt til min tryglen!

Alle folkeslag, du har skabt,
skal komme og tilbede dig, Herre,
og ære dit navn.
For du er stor, du gør undere,
du alene er Gud.

Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud,
sen til vrede, rig på troskab og sandhed.
Vend dig til mig og vær mig nådig.

2. læsning Rom 8, 26-27

Brødre og søstre! Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

Halleluja!
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret himmerigets hemmeligheder for umyndige.

Evangelium Matt 13,24-43

På den tid fremsatte Jesus følgende lignelse for folkeskarerne: “Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.”

Han fortalte dem en anden lignelse: “Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.”

Han fortalte dem en anden lignelse: “Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.”

Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, og han talte intet til dem undtagen i lignelser, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

Jeg vil åbne min mund med lignelser,
jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt.

Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: “Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.” Han svarede: “Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!”

15. alm søn (16/7/17/

1. læsning Es 55,10-11

Så siger Herren:

“Som regnen og sneen
falder fra himlen
og ikke vender tilbage dertil,
men væder jorden,
befrugter den og får den til at spire
og giver udsæd til den, der vil så,
og brød til den, der vil spise,
sådan er mit ord, som udgår af min mund;
det vender ikke virkningsløst tilbage til mig,
men det gør min vilje
og udfører mit ærinde.”

Vekselsang Sl 65, 10abc. 10e-11. 12-13. 14

R. Sæden faldt i god jord og bar frugt.

Du tager dig af landet og giver det regn,
du gør dets rigdom stor;
Guds bæk er fuld af vand.
Du sørger for kornet, ja, det sørger du for.

Du væder plovfurerne og jævner pløjejorden,
du blødgør jorden med regnskyl og velsigner dens spirer.
Du kroner året med dine gode gaver,
dine hjulspor driver af fedme,
selv øde græsgange drypper,
og højene ifører sig jubel.

Engene klæder sig i lam,
dalene hyller sig i korn;
de jubler og synger.

2. læsning Rom 8,18-23

Brødre og søstre! Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.

Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

Halleluja!
Sæden er Guds ord, den som sår er Kristus;
alle, som finder ham, får det evige liv.

Evangelium Matt 13,1-23

Samme dag gik Jesus ud af huset og satte sig ved søen. Og store skarer flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd, mens hele skaren stod på bredden. Og han talte meget til dem i lignelser og sagde: “Se, en sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold. Den, der har ører, skal høre!” Disciplene kom hen til ham og spurgte: “Hvorfor taler du til dem i lignelser?” Han svarede dem: “Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet. For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå. For dette folks hjerte er dækket med fedt, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket til, for at de ikke skal se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, så jeg må helbrede dem. Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører. For sandelig siger jeg jer: Mange profeter og retfærdige har længtes efter at se det, I ser, og fik det ikke at se, og høre det, I hører, og fik det ikke at høre. Så hør I da lignelsen om sædemanden. Når et menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på vejen. Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det; men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra. Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver hundrede eller tres eller tredive fold.”

14. alm søn (9/7/17)

1. læsning Zak 9,9-10

Så siger Herren:

“Bryd ud i jubel, Zions datter,
råb af fryd, Jerusalems datter!
Se, din konge kommer til dig,
retfærdig og sejrrig,
sagtmodig, ridende på et æsel,
på en æselhoppes føl.
Jeg tilintetgør vognene i Efraim
og hestene i Jerusalem,
krigsbuerne skal tilintetgøres.
Han udråber fred til folkene,
han hersker fra hav til hav
og fra floden til jordens ender.

Vekselsang Sl 145, 1-2. 8-9. 10-11. 13-14

R. Jeg vil prise dit navn for evigt og altid.

Jeg vil hylde dig, min Gud og konge,
jeg vil prise dit navn for evigt og altid.
Hver dag vil jeg prise dig,
jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.

Herren er nådig og barmhjertig,
sen til vrede og rig på troskab.
Herren er god mod alle,
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
dine fromme priser dig.
De fortæller om dit herlige kongedømme
og taler om din styrke.

Dit kongedømme består i al evighed,
dit herredømme i slægt efter slægt.
Herren støtter alle, der falder,
og rejser alle de nedbøjede.

2. læsning Rom 8,9. 11-13

Brødre og søstre! I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.

Brødre og søstre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.

Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

Halleluja!
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret himmelrigets hemmeligheder
for umyndige.

Evangelium Matt 11,25-30

På den tid sagde Jesus til sine disciple:

“Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.”

Apostle Peter og Paulus (25/6/17)

1- LæsningApG 12,1-11

Kong Herodes lagde hånd på nogle fra menigheden for at mishandle dem. Og Johannes’ bror, Jakob, lod han henrette med sværd. Da han så, at det var jøderne tilpas, gik han videre og lod også Peter anholde. Det skete under de usyrede brøds fest. Han greb Peter og kastede ham i fængsel og satte fire hold på hver fire soldater til at holde vagt over ham. Efter påske ville han så føre ham frem for folket. Peter blev derfor holdt fængslet, men i menigheden blev der utrætteligt bedt til Gud for ham. Natten før Herodes ville stille ham for retten, lå Peter og sov mellem to soldater; han var lagt i to lænker, og vagter ved døren bevogtede fængslet. Pludselig står Herrens engel der, og et lys strålede i rummet. Englen vækkede Peter med et puf i siden og sagde: »Skynd dig at stå op!« Da faldt lænkerne af hans hænder. Og englen sagde til ham: »Bind kjortlen op og tag dine sandaler på!« Han gjorde, som der blev sagt, og englen sagde: »Tag din kappe på og følg mig!« Peter fulgte med ud, men forstod ikke, at det, der skete ved englen, var virkeligt; han troede, at det var et syn. Da de var kommet forbi den første og den anden vagtpost, kom de til den jernport, der førte ud til byen. Den åbnede sig for dem af sig selv, og de trådte ud og fortsatte en gade hen; og pludselig forsvandt englen fra ham. Så kom Peter til sig selv og sagde: »Nu forstår jeg sandelig, at Herren har sendt sin engel og revet mig ud af Herodes’ hånd og fra alt det, som jøderne går og venter på.«

Vekselsang: Sl 34, 2-3. 4-5. 6-7. 8-9

Han befriede mig for al min frygt

Jeg vil prise Herren til alle tider,
min mund skal altid lovsynge ham.
Jeg fryder mig over Herren,
de ydmyge hører det med glæde.

Ophøj Herren sammen med mig,
sammen vil vi hylde hans navn!
Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
han befriede mig for al min frygt.

De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
deres ansigter skal ikke forgræmmes.
Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
han frelste ham af alle hans trængsler.

Herrens engel lejrer sig
omkring dem, der frygter ham,
og han udfrier dem.
Smag og se, at Herren er god;
lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

2. Læsning:  2 Tim 4,6-8. 17-18

Højtelskede: Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig ­ og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst. Men Herren stod mig bi og gav mig kraft til at fuldføre min forkyndelse af budskabet, så at alle folkeslagene kan få den at høre, og jeg blev udfriet af løvens gab. Ja, Herren vil fri mig fra alt ondt og bringe mig frelst ind i sit himmelske rige. Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen.

Akklamation til Evangeliet:  Matt 16,18

Halleluja!
Jeg siger dig, at du er Peter,
og på den klippe vil jeg bygge min kirke,
og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.

Evangelium:  Matt 16,13-19

Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«

Kristi Legems og Blods fest (18/6/17)

1.LÆSNING 5 Mos 8,2-3. 14b-16a

Mose sagde til folket: “Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen, for at ydmyge dig og sætte dig på prøve, så han kunne få at vide, om du har i sinde at holde hans befalinger eller ej. v3  Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund.

Glem ikke Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. det var jo ham, som lod dig vandre gennem den store og frygtelige ørken med slanger, øgler og skorpioner og med vandløse områder, hvor han lod vand strømme ud af flinteklippen for din skyld; det var ham, som gav dig manna at spise i ørkenen, noget dine fædre ikke havde kendt.”

VEKSELSANG Sl 147, 12-13. 14-15., 19-20

R. Jerusalem, lovsyng Herren!

Jerusalem, lovsyng Herren!
Lovpris din Gud, Zion!
For han har gjort dine portslåer stærke
og velsignet dine sønner i dig.

Han skaber fred i dit land
og mætter dig med hvedens fedme.
Han sender sit ord ud over jorden,
hurtigt løber hans befaling.

Han forkynder sit ord for Jakob,
sine love og bud for Israel.
Det har han ikke gjort for noget andet folk,
de kender ikke hans bud.

2.LÆSNING 1. Kor 10,16-17

Brødre og søstre. Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit død, som gives til liv for verden.

SEKVENS (kan synges før 2.vekselsang)

Pris, o Sion, din Forsoner,
pris i glade jubeltoner
Ham, din Hyrde og din Drot.
Hvad du mægter, tør du vove,
aldrig kan du nok ham love,
mod hans vælde alt er småt.

Højt i dag det brød vi hylde,
som i sig har livets fylde
og for os er livsens brød,
det, som vi med tro bekender,
at de tolv af Jesu hænder
ved den sidste nadver nød.

Hjertet svulme højt af glæde,
sangen stige mod Guds sæde
i et tusindtunget kor;
thi den dag vi ihukomme,
da vor Frelser, os til fromme,
selv indstifted dette bord.

I den nye konges rige
må den gamle påske vige
for det nye påskelam:
Skyggen er for sandhed svundet,
natten endt, og dag oprundet,
alt er blevet nyt i ham.

Hvad hans venner så ham virke,
bød han, skulle i hans Kirke
ske til minde om hans død.
Efter Jesu egen lære
frelsens offer vi frembære
på vort alter: Vin og brød.

Kristen tro os vished giver:
Brødet til hans legem bliver,
vinen til hans hjerteblod.
Hvad forstand og sans ej nemme,
lærer troens trygge stemme,
al naturens skik imod.

Brød og vin er kun et dække,
og der skjuler sig bag begge
skikkelser en skat så stor.
Kød er spise, blod er drikke,
og dog splittes Kristus ikke,
helt bag hver en form han bor.

Ej han deles, når han nydes,
ej han mindskes, ej han brydes,
helt og udelt rækkes han.
Een og tusinde annamme,
een og tusind få det samme;
aldrig han fortæres kan.

Af de gode, af de onde
nydes han; dog ingenlunde
times dem de samme kår.
Liv det til de gode giver,
død det for de onde bliver,
skønt det samme brød de får.

Brydes brødet, ej du glemme:
Hvad det hele fik at gemme,
gemmes i hver enkelt del.
Væsensfylden kan ej svækkes;
tingen, der af tegnet dækkes,
liver lige fuld og hel.

Se Guds engles brød det skære,
føde for Guds sønner kære!
ej for hund det kastes skal.
Som et billed derpå agtes
lammet, der til påske slagtes,
ørknens rige mannafald.

Gode hyrde, Jesu søde,
kom os nådig hist i møde,
ind til livet da os led!
Du, hvis kød vi her tør æde,
giv os i din helgenkæde
arvelod til salighed!

AKKLAMATION TIL EVANGELIET Joh 6,51

Halleluja.
Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen;
den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.

EVANGELIUM Joh 6,51-58

På den tid sagde Jesus til den jødiske folkeskare: »Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.«

Så kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden og sagde: »Hvordan kan han give os sit kød at spise?« Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid.«

Den Hellige Treenighed (11/6/17)

1. læsning 2 Mos 34,4b-6. 8-9

Tidligt om morgenen gik Moses op på Sinajs bjerg, sådan som Herren havde befalet ham, og han tog de to stentavler med sig. Herren steg ned i skyen og stillede sig hos ham, og Moses påkaldte Herrens navn. Og Herren gik forbi ham og råbte: “Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed.

Straks kastede Moses sig til jorden og sagde: “Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå med iblandt os, Herre, for nok er det et stivnakket folk, men du vil tilgive vor skyld og synd og beholde os som din ejendom.”

Vekselsang Dan 3, 52. 53. 54. 55. 56

R. Lovpriset og ophøjet i evighed.

Lovet være du, Herre, vor fædres Gud,
og priset og højt ophøjet i evighed.
Lovet være dit hellige og herlige navn,
højlovet og ophøjet i evighed.

Lovet være du i dit hellige og herlige tempel,
højt lovsunget og højt berømmet i evighed.

Lovet være du, som fra dit sæde over keruberne
skuer ned i verdensdybet,
priset og højt ophøjet i evighed.

Lovet være du på din kongetrone,
højt lovsunget og højt ophøjet i evighed.

Lovet være du deroppe over himmelhvælvingen,
lovsunget og æret i evighed.

2. læsning 2 Kor 13,11-13

Brødre og søstre! Glæd jer! Bring alt i den rette stand, tag imod formaning, vær enige, hold fred! Og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer. Hils hinanden med helligt kys! Hilsen fra alle de hellige.

Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Akklamation til Evangeliet jf. Åb 1,8

Halleluja! 
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
Gud Herren, som er og som var og som kommer.

Evangelium Joh 3,16-18

På den tid sagde Jesus til Nikodemus: “Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.”

7. søn i påsken (28/5/17)

1. læsning ApG 1,12-14

Efter at Jesus var blevet optaget til Himmelen, vendte de tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra. Da de var kommet ind i byen, gik de op i salen ovenpå, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus’ søn, og zeloten Simon og Judas, Jakobs søn. De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre.

Vekselsang Sl 27, 1. 4. 7-8 & 9a

R. Jeg stoler på,
at jeg skal se Herrens godhed i de levendes land.

Herren er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg da frygte?
Herren er værn for mit liv,
hvem skal jeg da være bange for?

Kun ét ønsker jeg fra Herren,
kun det længes jeg efter:
At bo i Herrens hus,
så længe jeg lever,
så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
og søge svar fra ham i hans tempel.

Hør mig, Herre, når jeg råber,
vær mig nådig og svar mig!
Jeg husker, at du siger: “I skal søge mit ansigt!”
Herre, jeg søger dit ansigt,
skjul ikke dit ansigt for mig!

2. læsning 1 Pet 4,13-16

Højtelskede brødre og søstre! Glæd jer, når I deler Kristi lidelser, så at I også kan juble af glæde, når hans herlighed åbenbares. Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige, for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer. Men ingen af jer må lide som morder eller tyv eller forbryder eller for at gå andres ret for nær; men hvis nogen lider som kristen, skal han ikke skamme sig, men gøre Gud ære med det navn.

Akklamation til Evangeliet jfr Joh 14,18 & 16,22

Halleluja!
Jeg vil ikke efterlade jer faderløse, siger Herren;

jeg kommer til jer, og da skal jeres hjerte glædes.

Evangelium Joh 17,1-11a

På den tid så Jesus op mod himlen og sagde: “Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.

Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.

Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.”

6. søn i påsken (21/5/17)

1. læsning ApG 8,5-8. 14-17

Filip tog ned til byen i Samaria og prædikede for dem om Kristus. Og i folkeskarerne var alle som én optaget af det, Filip sagde, når de lyttede til ham og så de tegn, han gjorde; for mange af dem, der var besat af urene ånder, dem fór de ud af med råb og høje skrig, og mange lamme og halte blev helbredt. Og der blev stor glæde i den by.

Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden.

Vekselsang Sl 66, 1-3a. 4-5. 6-7a. 16 & 20

R. Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden.

Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,
lovsyng hans herlige navn,
giv ham ære og pris!

Sig til Gud:
Hvor er dine gerninger frygtindgydende.
Hele jorden kaster sig ned for dig
og lovsynger dig, de lovsynger dit navn.

Kom og se Guds gerninger,
hans handlinger indgyder mennesker frygt;
Han forvandlede hav til tørt land,
så de gik gennem strømmen til fods.
Lad os da glæde os over ham!
Han hersker for evigt med vælde.

Alle I, som frygter Gud,
kom og hør, så skal jeg fortælle,
hvad han har gjort for mig.
Lovet være Gud!
Han har ikke afvist min bøn
og taget sin trofasthed fra mig.

2. læsning 1 Pet 3,15-18

Højtelskede brødre og søstre! I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har, men I skal gøre det med sagtmodighed og gudsfrygt og med en god samvittighed, for at de, der håner jeres gode livsførelse i Kristus, må blive gjort til skamme, når de bagtaler jer. For det er bedre, om det er Guds vilje, at lide, når man gør det gode, end når man gør det onde. For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden.

Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

Halleluja!
Den, der elsker mig,
vil holde fast ved mit ord,
siger Herren;
og min fader vil elske ham,
og vi skal komme til ham.

Evangelium Joh 14,15-21

På den tid sagde Jesus til sine disciple:

” Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.”

5. søn i påsken (14/5/17)

1. læsning ApG 6,1-7

Da der i de dage blev stadig flere disciple, begyndte hellenisterne at skumle over hebræerne, fordi enkerne hos dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling. De tolv sammenkaldte så hele discipelskaren og sagde: “Det er ikke rigtigt, at vi forsømmer Guds ord for at varetage tjenesten ved bordene. Find derfor blandt jer selv, brødre, syv velanskrevne mænd, fyldt af ånd og visdom, som vi kan sætte til denne opgave, men selv vil vi fortsat holde os til bønnen og tjenesten for ordet.” Dette forslag tilsluttede hele forsamlingen sig, og de valgte Stefanus, en mand fuld af tro og Helligånd, Filip, Prokoros, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos, en proselyt fra Antiokia. Dem fremstillede de for apostlene, som bad og lagde hænderne på dem.

Guds ord havde fremgang, og tallet på disciple i Jerusalem blev større og større; også en stor gruppe præster blev lydige mod troen.

Vekselsang Sl 33, 1-2. 4-5. 18-19

R. Lad din godhed komme over os, Herre,
for vi venter på dig.

Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige,
lovsang er dejlig for de retskafne.
Pris Herren med citer,
spil for ham på tistrenget harpe.

Herrens ord er sandt,
alt, hvad han gør, står fast.
Han elsker ret og retfærdighed,
Herrens godhed fylder jorden.

Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
og som venter på hans godhed,
så han redder dem fra døden
og holder dem i live under hungersnød.

2. læsning 1 Pet 2,4-9

Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud. For der står i Skriften:

Se, i Zion lægger jeg en hjørnesten,
udvalgt og kostbar.
Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme.
For jer, som tror, er den altså kostbar; men for dem, som ikke tror,
er den sten, bygmestrene vragede,
blevet hovedhjørnesten
og en anstødssten, en klippe til at snuble over;
det er dem, der tager anstød i deres ulydighed mod ordet, og dertil var de også bestemt.

Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys.

Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

Halleluja!
Jeg er vejen og sandheden og livet, siger Herren;
ingen kommer til Faderen uden ved mig.

Evangelium Joh 14,1-12

På den tid sagde Jesus til sine disciple:

“Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.” Thomas sagde til ham: “Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?” Jesus sagde til ham: “Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.”

Filip sagde til ham: “Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.” Jesus sagde til ham: “Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen.”

3. søn i påsken (30/5)

1. læsning ApG 2, 14. 22-33

På pinsedagen trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til mængden: “Jøder og alle I, som bor i Jerusalem! Dette skal stå klart for jer, læg mærke til mine ord:

Israelitter, hør disse ord: Jesus fra Nazaret – en mand, der er udpeget af Gud for jer ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, sådan som I selv ved – ham fik I udleveret efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden, og ved lovbryderes hånd naglede I ham til korset og dræbte ham. Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå, for han kunne umuligt holdes fast af døden. Om ham siger David nemlig:

Jeg havde altid Herren for øje,
han er ved min højre side, for at jeg ikke skal vakle.
Derfor glædede mit hjerte sig, og min tunge jublede,
ja, mit legeme skal bo i håb.
For du vil ikke lade mig blive i dødsriget,
din hellige vil du ikke lade se forrådnelse.
Du lærte mig livets veje,
du vil mætte mig med glæde for dit ansigt.

Vekselsang Sl 16, 1-2a & 5, 7-8, 9-11, 11

R. Du lærer mig livets vej, Herre.

eller:

Halleluja!

Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
Jeg siger til Herren: “Du er min herre.”
Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
du sikrer min lod.

Jeg vil prise Herren, som råder mig,
ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
Jeg har altid Herren for øje,
han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
ja, mit legeme skal bo i tryghed.
For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
din fromme vil du ikke lade se graven.

Du lærer mig livets vej,
du mætter mig med glæde for dit ansigt,
du har altid herlige ting i din højre hånd.

2. læsning 1 Pet 1,17-21

Højtelskede brødre og søstre! Når I påkalder ham som fader, der uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerning, skal I leve i gudsfrygt, så længe I er udlændinge her. I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde; dertil var han bestemt, før verden blev grundlagt, men han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer, som takket være ham tror på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så at jeres tro også er håb til Gud.

Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Herre Jesus, luk Skrifterne op for os;
lad vort hjerte brænde i os, når du taler til os.

Evangelium Luk 24,13-35

Påskedags aften var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. Han spurgte dem: “Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?” De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: “Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?” “Hvad da?” spurgte han. De svarede: “Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket – hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.”

Da sagde han til dem: “I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?” Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.

De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. Men de holdt ham tilbage og sagde: “Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.” Så gik han med ind for at blive hos dem. Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. De sagde til hinanden: “Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?”

Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: “Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.” Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.