Category: Liturgy

25. Alm søndag (24/9/2017)

S1. læsning Es 55, 6-9

Søg Herren, når han er at finde,
kald på ham, når han er nær.
Den ugudelige skal forlade sin vej,
det onde menneske sine planer
og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed,
tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse.
For jeres planer er ikke mine planer,
og jeres veje er ikke mine veje,
siger Herren;
for så højt som himlen er over jorden,
er mine veje højt over jeres veje
og mine planer over jeres planer.

Vekselsang Sl 145, 2-3. 8-9. 17-18

R. Herren er nær ved alle, der råber til ham.

Hver dag vil jeg prise dig,
jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.

Herren er stor og højt lovprist,
ingen kan udforske hans storhed.

Herren er nådig og barmhjertig,
sen til vrede og rig på troskab.
Herren er god mod alle,
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

Herren er retfærdig på alle sine veje,
han er trofast i alle sine gerninger.
Herren er nær ved alle, der råber til ham,
alle der råber til ham i oprigtighed.

2. læsning Fil 1,20-24. 27a

Brødre og søstre! Det venter jeg med længsel på, og jeg håber, at jeg ikke skal blive til skamme i noget, men at Kristus nu som altid må blive forherliget i fuld offentlighed ved det, der sker med mit legeme, hvad enten jeg skal leve eller dø. hi for mig er livet Kristus, og døden en vinding. Men hvis fortsat liv på jorden betyder frugt af mit arbejde, så ved jeg ikke, hvad jeg helst vil. Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer. Blot skal I føre et liv, som svarer til Kristi evangelium.

Akklamation til Evangeliet Jr ApG 16,14b

Halleluja!
Herren åbnede vores hjerter,
så at vi kan tage mod Jesu Kristi ord.

Evangelium Matt 20,1-16

Jesus fortalte sine disciple følgende lignelse: “Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig.

Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.”

 

Advertisements

24. alm søn (17/9/2017)

1. læsning Sir 27,30 – 28,7

Nag og vrede, det er vederstyggelige ting
og kun en syndig mand vil holde fast ved dem.
Den, der hævner sig selv, vil møde Herrens hævn;
og han vil visselig ikke glemme hans synder.
Forlad din næste den uret, han har gjort;
og når du så selv beder, skal dine synder blive tilgivet.
Et menneske vil ikke glemme sin vrede mod et andet menneske,
og dog søger han helbredelse hos Herren!
Han har ikke barmhjertighed med et menneske, der er svagt som han selv, og dog beder han om tilgivelse for sine synder!
Når den, der selv er kød, ikke vil glemme sit nag,
hvem skal da skaffe ham soning for hans synder?
Tænk på den sidste stund, og lad fjendskabet fare;
tænk på forkrænkelighed og død, og bliv ved at holde budene.
Tænk på budene, og bær ikke nag til din næste;
tænk på pagten med den Højeste, og bær over med andres fejl.

Vekselsang Sl 103, 1-2. 3-4. 9-10. 11-12

R. Herren er barmhjertig og nådig.

Min sjæl, pris Herren,
alt i mig skal prise hans hellige navn.
Min sjæl, pris Herren,
glem ikke hans velgerninger!

Han tilgiver al din skyld,
helbreder alle dine sygdomme.
Han udfrier dit liv fra graven,
han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

Han anklager ikke for evigt
og vredes ikke for altid;
han gengælder os ikke vore synder
og lønner os ikke efter vor skyld.

Så høj som himlen er over jorden,
så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
så langt som øst ligger fra vest,
så langt har han fjernet vore synder fra os.

2. læsning Rom 14,7-9

Brødre og søstre! Ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren.

Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende.

Akklamation til Evangeliet Jr Joh 13,34

Halleluja!
Et nyt bud giver jeg jer, siger Herren:
I skal elske hinanden, som jeg har elsket jer.

Evangelium Matt 18, 21-35

På den tid kom Peter til Jesus og sagde til ham: “Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?” Jesus svarede ham: “Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.”

23. alm søn (10/9/2017)

1. læsning Ez 33,7-9

Herrens ord kom til mig således: Og dig, menneske, stiller jeg som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke taler til den uretfærdige og advarer ham mod hans vej, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Hvis du derimod advarer den uretfærdige for at få ham til at vende om fra sin vej, og han ikke vender om, skal han dø på grund af sin skyld, men du har reddet dit liv.

Vekselsang 95, 1-2. 6-7. 8-9

R. Gør ikke jeres hjerter hårde,
når I i dag hører Herrens røst. 

Kom, lad os juble for Herren,
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang,
bryde ud i lovsang til ham.

Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud,
og vi er hans folk,
de får, han vogter.

Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen,
da jeres fædre udæskede mig
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

2. læsning Rom 13,8-10

Brødre og søstre! Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene: “Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,” og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: “Du skal elske din næste som dig selv.” Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.

Akklamation til Evangeliet Jr 2 Kor 5,19

Halleluja!
I Kristus forligte Gud verden med sig selv
og han betroede os ordet om forligelsen. 

Evangelium Matt 18,15-20

På den tid sagde Jesus til sine disciple: Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres. Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder. Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.

22. alm søn (3/9/2017)

1. læsning Jer 20,7-9

“Du lokkede mig, Herre, og jeg lod mig lokke,

du var mig for stærk, og du vandt.
Dagen lang er jeg til latter,
alle spotter mig.
Hver gang jeg taler, må jeg skrige,
råbe om vold og ødelæggelse,
for Herrens ord bringer mig dagen lang
kun spot og spe.
Når jeg sagde: “Jeg vil ikke tænke på ham
og ikke mere tale i hans navn”,
kom der i mit hjerte en brændende ild,
den rasede i mine knogler.
Jeg kan ikke holde det ud,
jeg kan ikke bære det!

Vekselsang Sl 63, 2. 3-4. 5-6. 8-9

R. Min sjæl tørster efter dig.

Gud, min Gud, dig søger jeg,
efter dig tørster min sjæl,
efter dig længes mit kød,
i et tørt, vansmægtende, vandløst land.

Således var det, jeg så dig i Helligdommen
for at skue din vælde og ære;
for din troskab er bedre end livet.
Mine læber skal lovsynge dig,

Ja, jeg vil prise dig hele mit liv,
i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
Min sjæl mættes som af fede retter,
og min mund lovpriser dig med jublende læber.

For du er blevet min hjælp,
og jeg jubler i dine vingers skygge.
Min sjæl hænger ved dig,
og din højre hånd holder mig fast.

2. læsning Rom 12,1-2

Jeg formaner jer, brødre og søstre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.

Akklamation til Evangeliet Jf Ef 1,17-18

Halleluja!
Må vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham,
med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår,
til hvilket håb han kaldte jer.

Evangelium Matt 16,21-27

På den tid begyndte Jesus at give sine disciple til kende, at han skulle gå til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og dræbes, men opvækkes på den tredje dag. Da tog Peter ham til side, begyndte at sætte ham i rette og sagde: “Gud bevare dig, Herre. Nej, sådan må det ingenlunde gå dig!” Men han vendte sig og sagde til Peter: “Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.”

Da sagde Jesus til sine disciple: “Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger.

21. alm søn (27/8/2017)

1. læsning Es 22,19-23

Herrens ord til slotshøvedsmanden:

Jeg støder dig ned fra din stilling
og styrter dig fra dit embede.

På den dag vil jeg tilkalde min tjener Eljakim, Hilkijas søn. Jeg vil give ham din kjortel på, binde dit skærf om ham og overdrage ham din myndighed. Han skal blive en far for Jerusalems indbyggere og for Judas hus. Jeg vil lægge nøglen til Davids hus på hans skulder; og når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op. Jeg banker ham ind som en nagle på et solidt sted, så han bliver en ærestrone for sin fars hus.

Vekselsang Sl 138, 1-2ab. 2cd-3. 6&8bc

R. Herre, din trofasthed varer til evig tid,
opgiv ikke dine hænders værk!

Jeg takker dig af hele mit hjerte,
i guders påhør lovsynger jeg dig.
Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel
og priser dit navn.

For din godhed og troskab,
for du har gjort dit ord stort
over hele din himmel.
Den dag jeg råbte, svarede du mig,
du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.

Ja, Herren er ophøjet, men han ser til de ydmyge,
den stolte kender han på lang afstand.
Herre, din trofasthed varer til evig tid,
opgiv ikke dine hænders værk!

2. læsning Rom 11,33-36

O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For “hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?” Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen.

Akklamation til Evangeliet Matt 16,18

Halleluja!
Jeg siger dig, at du er Peter,
og på den klippe vil jeg bygge min kirke,
og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.

Evangelium Matt 16,13-20

På den tid kom Jesus til egnen ved Kæsarea Filippi, og han spurgte sine disciple og sagde: “Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?” De svarede: “Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.” Så spurgte han dem: “Men I, hvem siger I, at jeg er?” Simon Peter svarede: “Du er Kristus, den levende Guds søn.” Og Jesus sagde til ham: “Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.” Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus.

Jomfru Marias optagelse i himlen (20/8/2017)

1. læsning Åb 11,19a; 12,1-6a. 10ab

Guds tempel i himlen blev åbnet, og hans pagts ark kunne ses i hans tempel. Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone. Men kvinden flygtede ud i ørkenen; dér har hun et sted, som Gud har gjort rede til hende. Og jeg hørte en høj røst i himlen sige:

»Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds
og herredømmet hans salvedes!«

Vekselsang Sl 45, 10. 11-12. 16

R. Herren har velsignet dig til evig tid.

Kongedøtre går dig i møde,
dronningen står ved din højre side,
smykket med Ofir-guld.

Hør efter, min datter, lyt opmærksomt:
Glem dit folk og din fars hus!
Kongen begærer din skønhed,
han er din herre, kast dig ned for ham!

De føres til dig under glædessang og jubel,
og træder ind i kongens palads.

2. læsning 1 Kor 15,20-27a

Brødre og søstre! Nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader. For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; som den sidste fjende tilintetgøres døden, for »alt har han lagt under hans fødder«

Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

Halleluja!
Maria er blevet optaget i himmelen,
englenes hærskare fryder sig.

Evangelium Luk 1,39-56

I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.«

Da sagde Maria:

Min sjæl ophøjer Herren,
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel
og husker på sin barmhjertighed
som han tilsagde vore fædre
mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.

19. alm søn (13/8/2017)

1. læsning 1 Kong 19,9a. 11-13a

I de dage, da Elias kom til Guds bjeg Horeb gik han ind i en hule og overnattede. Da lød det: “Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi.” Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning.

Vekselsang Sl 85, 9ab-10. 11-12. 13-14

R. Lad os se din godhed, Herre,
og giv os din frelse! 

Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
Herren taler jo fred.
Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
og herligheden skal bo i vort land.

Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.
Sandhed spirer frem af jorden,
retfærdighed ser ned fra himlen.

Ja, Herren giver lykke,
og vort land giver sin afgrøde.
Retfærdighed går foran ham,
og fred følger i hans spor.

2. læsning Rom 9,1-5

Brødre og søstre! Jeg taler sandt i Kristus, jeg lyver ikke, og min samvittighed kan i Helligånden bevidne, at jeg har en stor sorg, der altid piner mit hjerte. Jeg ville ønske, at jeg selv var forbandet og skilt fra Kristus, hvis det kunne hjælpe mine brødre og landsmænd. De er jo israelitter, de har førstefødselsretten og herligheden og pagterne og loven og tempeltjenesten og løfterne; de har fædrene, og fra dem er Kristus kommet som menneske – han, som er over alt og alle, Gud, være lovet til evig tid! Amen.

Akklamation til Evangeliet Jfr Sl 130,5

Halleluja!
Jeg venter på Herren,
min sjæl håber på hans ord.

Evangelium Matt 14, 22-33

Da alle i folkemængden var mætte nødte Jesus straks disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: “Det er et spøgelse,” og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: “Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!” Men Peter sagde til ham: “Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.” Han sagde: “Kom!” Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: “Herre, frels mig!” Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: “Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?” Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: “Sandelig, du er Guds søn.”

Herrens forklarelse (6/8/17)

1. Læsning Dan 7,9-10, 13-14

Jeg Daniel så dette: Troner blev stillet frem, og en gammel af dage tog sæde; hans klæder var hvide som sne, og håret på hans hoved var rent som uld. Hans trone var flammer af ild, dens hjul var luende ild. En flod af ild strømmede frem og løb ud foran ham. Tusind, ja tusinder tjente ham, ti tusind, ja titusinder stod foran ham. Retten blev sat, bøgerne blev åbnet. I nattesynerne så jeg dette: Med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn; han kom hen til den gamle af dage og blev ført frem for ham. Herredømme, ære og kongerige blev givet ham; alle folk, stammer og tungemål tjente ham. Hans herredømme er et evigt herredømme, som ikke skal forgå, hans kongerige skal ikke gå til grunde.

Vekselsang Sl 97, 1-2. 5-6. 9

R. Gud er vor Herre og Konge.

Herren er konge! Jorden skal juble,
de mange fjerne øer skal glæde sig.
Skyer og skymulm omgiver ham,
retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

Bjergene smelter som voks foran Herren,
foran hele jordens Herre.
Himlen fortæller om hans retfærdighed,
og alle folkene ser hans herlighed.

For du, Herre, er den Højeste over hele jorden,
du er højt ophøjet over alle guder.

2. Læsning 2 Peter 1, 16-19

Brødre og søstre! Det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.« Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg. Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.
Akklamation til Evangeliet

Halleluja! 
Denne er min Søn, den elskede;
i ham har jeg velbehag. Hør ham!

Evangelium Matt 17,1-9

Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!« Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!« Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene. Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.«

17. alm søn (30/7/17)

1. læsning 1 Kong 3,5. 7 -12

I Gibeon viste Herren sig for Salomo i en drøm om natten. Gud sagde: “Sig, hvad jeg skal give dig!”

Nu har du, Herre min Gud, gjort din tjener til konge efter min far David, skønt jeg er ganske ung og uerfaren. Din tjener er midt i det folk, du har udvalgt, som er så stort, at det ikke kan tælles, og så mange, at de ikke kan opregnes. Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt; for hvem kan herske over dit folk, som er så stort?” Herren syntes godt om, at det var det, Salomo bad om, og Gud sagde til ham: “Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv, ikke om rigdom, ikke om dine fjenders død, men om evne til at høre, hvad der er ret, så vil jeg gøre, som du bad. Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig.”

Vekselsang Sl 119, 57&72. 76-77. 127-128. 129-130

R. Hvor jeg elsker din lov, Herre.

Herren er min lod,
jeg lover at følge dine ord.
Den lov, du har givet, er bedre for mig
end tusind stykker guld og sølv.

Lad din godhed være min trøst
efter dit ord til din tjener.
Lad din barmhjertighed nå mig, så jeg må leve,
for din lov er min opmuntring.

Derfor elsker jeg dine befalinger
mere end det reneste guld.
Derfor følger jeg nøje alle dine forordninger,
jeg hader alle falskheds veje.

Dine love er underfulde,
derfor overholder jeg dem.
Dine ord giver lys, når de åbner sig,
og giver de uerfarne forstand.

2. læsning Rom 8, 28-30

Brødre og søstre! Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.

Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

Halleluja!
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret himmerigets hemmeligheder for umyndige.

Evangelium Matt 13,44-52

På den tid fremsatte Jesus følgende lignelse for folkeskarerne: “Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.

Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.

Igen: Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art; da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Har I fattet alt dette?” De svarede: “Ja!” Da sagde han til dem: “Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.”

16. alm søn (23/7/17)

1. læsning Visd 12,13. 16-19

Foruden dig findes der ikke nogen Gud, som tager sig af alle, så du skulle behøve at bevise for ham, at du ikke har dømt uretfærdigt. Just din magt er jo grundlaget for din retfærdighed; og at du er enehersker over alle, gør, at du kan vise skånsel imod alle. Din magt viser du nemlig kun, når man ikke tror på din uindskrænkede ene vælde; og kun dem, der kender den, straffer du for deres trods. Men du, som sidder inde med magten, dømmer med mildhed og regerer over os med megen skånsomhed; thi det står til dig at kunne, når som helst du vil. Ved sådanne handlinger har du villet lære dit folk, at en retfærdig mand bør have kærlighed til sine medmennesker; og du har hos dine børn vakt håbet om, at du, når de synder, vil give dem lejlighed til omvendelse.

Vekselsang Sl 86, 5-6. 9-10. 15-16a

R. Du, o Herre, er god og tilgiver gerne.

Du, o Herre, er god og tilgiver gerne,
rig på troskab mod alle, der råber til dig.
Hør min bøn, Herre,
lyt til min tryglen!

Alle folkeslag, du har skabt,
skal komme og tilbede dig, Herre,
og ære dit navn.
For du er stor, du gør undere,
du alene er Gud.

Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud,
sen til vrede, rig på troskab og sandhed.
Vend dig til mig og vær mig nådig.

2. læsning Rom 8, 26-27

Brødre og søstre! Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 11,25

Halleluja!
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret himmerigets hemmeligheder for umyndige.

Evangelium Matt 13,24-43

På den tid fremsatte Jesus følgende lignelse for folkeskarerne: “Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.”

Han fortalte dem en anden lignelse: “Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.”

Han fortalte dem en anden lignelse: “Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.”

Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, og han talte intet til dem undtagen i lignelser, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

Jeg vil åbne min mund med lignelser,
jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt.

Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: “Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.” Han svarede: “Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!”