At Vatikanet planlægger at ”genfortolke” encyklikaen om anti-svangerskabsforebyggelse er nu en realitet

Monsignor Gilfredo Marengo, professor ved John Paul II Pontifical Institute, vil være koordinator for kommissionen udnævnt af pave Frans til at ”genfortolke” encyklikaen Humanæ Vitæ af pave Paul VI i lyset af Amoris Laetitia i anledning af 50 års dagen for dennes kundgørelse, som finder sted næste år. De begyndende rygter om eksistensen af denne kommission, som stadig er hemmelig, er nu rapporteret af Vatikankorrespondenten Marco Tosatti, som er en pålidelig kilde.

Vi kan bekræfte, at der er en kommission bestående af Monsignor Pieranglo Sequeri, leder af John Paul II Pontifical Institute, professor Phillippe Chenaux, underviser i kirkehistorie ved Lateran Pontifical University og Monsignor Angel Maffeis. Leder af Paul VI Institute i Brescia. Koordinator er Marengo, underviser i teologisk antropologi ved John Paul II Institute og medlem af Steering Committee vedrørende revurderingen af CVII-Centro Vaticano II Studie ricerche.

Kommissionen udnævnt af pave Frans har til opgave at tilvejebringe fra Vatikanets arkiver dokumentation i forbindelse med det forberedende arbejde med Humanæ Vitæ, som strakte sig over en periode på tre år, under og efter Det andet Vatikankoncil. Den første studiegruppe vedrørende ”fødselsregulering” var nedsat af Johannes XXIII i marts 1963 og voksede til 75 medlemmer under Paul VI. I 1966 afleverede ”eksperterne” deres vurderinger til Pave Montini og foreslog at åbne op for kunstig prævention.

I april 1967, dukkede dokumenter beregnet til kommissionen op – det ene hvorfra ”revurderingen af encyklikaen” skulle starte – i Frankrig i Le Monde, i UK i The Tablet og i USA i the National Catholic Reporter. Paul VI offentliggjorde imidlertid efter to års tøven encyklikaen Humanæ Vitæ den 25. juni 1968, hvori han bekræftede Kirkens traditionelle holdning, som altid har forbudt den kunstige fødselsbegrænsning. Dette var, som filosoffen Romano Amerio udtalte, den allervigtigste handling i hans pontifikat.

Humanæ Vitæ blev genstand for en stor strid, ikke alene fra teologerne og præsterne, mens også fra nogle biskopper. Det startede i Belgien ledet af førstekardinalen Kardinal Leo Suenens, som overfor koncilet havde udtalt i et voldsomt tonefald: ”Lad os følge videnskabens fremskridt, jeg bønfalder Jer brødre. Lad os undgå en ny Galilei retssag. En er nok for Kirken”. Kardinal Michele Pellegrino, ærkebiskop i Torino definerede encyklikaen, som ”en af tragedierne i den pavelige historie”.

I 1969 stemte ni holllandske biskopper, iblandt dem var kardinal Alfrink, om den såkaldte uafhængighedsdeklaration, som indbød de troende til at forkasteHumanæ Vitæ’s lære. Ved samme lejlighed valgte det hollandske pastoralråd ved biskoppernes fravær side til fordel for den nye Katekismus og forkastede korrektionerne foreslået af Rom, og som bad Kirken være åben for ”nye radikale tiltag” vedrørende moralske spørgsmål som ikke er nævnt i den endelige forslag, men som dukkede op i koncilets arbejde: Før-ægteskablige forhold, homoseksuelle ægteskaber, abort og euthanasia. ”I 1968 – husker kardinal Francis J. Stafford, at noget frygteligt skete i Kirken. Indenfor præsteskabet, blandt venner, opstod splid alle vegne, som aldrig nogensinde kunne blive lægt igen, og disse sår fortsatte med at påvirke hele Kirken” (1968, I’anno della prova, in L’Osservatore Romano, 25th July 2008).

Vedrørende emnet om prævention, udtalte Paul VI sig i Humanæ Vitæ, på en måde som teologerne vurderer som ufejlbarlig og således uforanderlig, ikke fordi dokumentet i sig selv var ufejlbarligt, men fordi det bekræfter den doktrin, som Kirkens stedsevarende læreembede altid har stået fast på.

De Jesuittiske teologer, Marcelino Zalba, John Ford og Gerald Kelly, Filosofferne Arnaldo Xavier da Silveira og Germain Grisez og mange andre forfattere forklarer hvordan doktrinen i Humanæ Vitæ nødvendigvis må være ufejlbarlig ikke i kraft af dets forkyndelse, men fordi det bekræfter det almindelige og universelle læreembede samt paver og biskopper i hele verden.

Monsignor Marengo, den prælat, som pave Frans har betroet hvervet at genlæseHumanæ Vitæ, tilhører på den anden side den kategori af prælater, som er overbevist om, at de er i stand til at forsone det uforsonlige. I september 2015 begyndte man at kommentere i Vatican Insider arbejdet med familiesynoden, hvor man foreslår, at man opgiver opfattelsen af Kirkens doktrinære arvegods som et lukket system, der er uigennemtrængeligt for spørgsmål og udfordringer her og nu, og hvorigennem det kristne samfund er kaldet til at retfærdiggøre deres tro gennem dens proklamation og vidnesbyrd”.

I en nyere artikel i samme avis (Vatican Insider den 23. marts 2017) med den betydningsfulde overskrift: Humanæ Vitæ og Amoris Laetitia, spørger Monsignor Marengo om det ”polemiske spil – ja til pillen – nej til pillen, på samme måde som i dag – Kommunion til de skilte ja – Kommunion til de skilte nej – ikke kun er et udtryk for et ubehag og en belastning, (som er) meget afgørende for strukturen i det kirkelige liv”. Faktisk, hver gang det kristne samfund begår en fejlslutning og foreslår livsmodeller som stammer fra for abstrakte og kunstigt konstruerede teologiske idealer, forstår det sine pastorale handlinger, som en skematisk anvendelse af et doktrinært paradigme”. ”En bestemt måde at forsvare og kende Paul VI’s lære på – tilføjer han – var sandsynligvis en af faktorerne – hvorfra – og han citerer pave Frans på dette punkt – vi har fremført et for abstrakt teologisk ægteskabsideal, nærmest kunstigt konstrueret, fjernt fra den konkrete situation og familiernes virkelige muligheder, som de reelt er. Denne overdrevne idealisering har frem for alt, når vi har genvundet tilliden til nåden, ikke gjort ægteskabet mere attraktivt og ønskværdigt, men lige det modsatte” (Frans).

Imidlertid, hvis antitesen ”pillen ja – pillen nej” på samme måde som i dag ”Kommunion til skilte ja – Kommunion til skilte nej” kun er et polemisk spil, kunne det samme princip anvendes på alle de store temaer indenfor tro og moral: ”Abort ja – abort nej, men også om genopstandelse ja – genopstandelse nej”, ”arvesynden ja – arvesynden nej” osv. Selve modsætningen mellem sandhed og fejl og det gode og det onde bliver på dette punkt ”et polemisk spil”.

Det bør bemærkes, at Monsignor Marengo ikke foreslår, at man læser Amoris Laetitia i overensstemmelse med kontinuitetens hermeneutik. Han benægter ikke eksistensen at et modsætningsforhold mellem de to dokumenter: Han indrømmer, at Amoris Laetitia godkender, hvad Humanæ Vitæ forbyder. Men han fastholder, at enhver teologisk og doktrinær antitese skal relativeres og erstattes i en syntese, der er i stand til at forene modsætninger. Den sande tvedeling er mellem det abstrakte og det konkrete, mellem sandheden og livet. Det, der betyder noget for Monsignor Marengo er at fordybe sig i pastoral praksis uden at bøje sig for ”alt for abstrakte og kunstigt konstruerede teologiske idealer”.

Det vil være praksis og ikke doktrinen, som angiver linjen for handling. Adfærd er kort sagt født af adfærd. Og ingen adfærd kan være objekt for abstrakte teologiske og moralske vurderinger. ”Livsmodeller” eksisterer ikke, der er kun strømmen af liv, som accepterer alting, retfærdiggør alting og helliggør alting. Princippet om det iboende er blevet fjernet af Skt. Pius X i encyklikaen Pascendi(1907), og er blevet genfremsat på en forbilledlig måde.

Vil der være nogen præster eller teologer, som efter at have stiftet bekendtskab med dette program vedrørende ”genfortolkningen” af Humanæ Vitæ, som har modet til at nævne ordet ”hæresi”?

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er oprindelig publiceret af Lepanto Foundation men kan læses på LifeSiteNews.com, hvor den blev publiceret d. 16. juni 2017. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/opinion/the-vatican-plan-to-reinterpret-anti-contraception-encyclical-is-real

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s