Hvad har helgenerne sagt om Islam?

For islamiske lærde er der en formulering i pave Frans apostoliske skrivelse  Evangelii Gaudium, der er særdeles bekymrende:

Konfronteret med foruroligende episoder af voldelig fundamentalisme må vor respekt for de sande troende indenfor Islam ikke lede os til at foretage hadefulde generaliseringer, for den autentiske Islam samt en korrekt læsning af koranen står i modsætning til enhver form for vold (p. 253).

Som situationen i Mellemøsten udvikler sig, og volden fra Islamisk Stat i Irak og al-Sham (ISIS) koster store mængder af uskyldige kristnes blod, synes denne formulering ude af trit med virkeligheden.

Paver kan sagtens have personlige meninger. En paves mening, uanset, om den offentliggøres, vægter mere end andre prælaters, der er lavere i hierarkiet, grundet hans position. Hans ord – ikke når de ikke kommer til udtryk i et interview eller i en prædiken, men i et officielt dokument – signalerer i det mindste implicit, at hans mening faktisk er Kirkens tro. Dette har en reel indvirkning på forståelsen af hvilket som helst emne, der vil blive berørt, både for katolikker og ikke-katolikker. Dette gælder især i en moderne kontekst, hvor de globale nyheder er tilgængelige her og nu, at pavelige udtalelser kommer vidt omkring meget hurtigt. Ligeså snart en ide er fremlagt, som ”noget paven har givet udtryk for”, er det meget vanskeligt at trække tilbage. Det er ikke usædvanligt, at man misforstår, at når en pavelig mening berører hvilket som helst emne, der er relateret til troen, ikke kan være ufejlbarlig.

Det synes som om, at der aldrig før har eksisteret så meget splittelse i Kirken vedrørende basale doktriner. Katolikker diskuterer i dag den lære, der blev grundlagt langt tilbage, for 50 år siden, som værende blevet accepteret, uden at meningsforskelle gjorde sig gældende. Denne splittelse ser ud til at gennemsyre Kirken ikke kun blandt lægfolket, men også hos prælater på de højeste niveauer i Kirkens hierarki. Splittelsen vedrører ikke blot vores egen forståelse af dogmerne vedrørende tro og Sakramenterne, men også måden hvorpå Den katolske Kirke forholder sig til andre religioner. Derfor er det særligt bekymrende, at dette kommer på et tidspunkt, hvor Islam vokser i styrke, og som for nylig har udryddet den katolske tro i Irak, og med et endnu større antal muslimer, der tilslutter sig Islams kald til jihad mod de kristne.

Efter at have taget bestik af den seneste tids interne stridigheder i Den katolske Kirke omkring synet på den muslimske tro, blev jeg ledt tilbage til et spørgsmål vedrørende denne voksende religion, som jeg allerede begyndte at overveje under mine kandidatgradsstudier: Hvad har helgenerne at sige om Islam?

Følgende er en kort oversigt over citater fra katolske helgener om Islam og dens grundlægger, Muhammad. Denne liste er på ingen måde udtømmende, men den illustrerer, hvordan katolikker – især de, som er Kirkens begunstigede sønner og døtre, og som vi ved er i himlen – betragtede den muslimske tro i tidligere generationer:

Den der ikke slutter sig til den katolske kristne tro er fortabt, lige som jeres falske profet Muhammad

Skt. Peter Mavimenus (d. 8. århundrede), martyr fra Gaza. Svaret er nedfældet i Martriologum Romanum, da han blev bedt om at konvertere til Islam af en gruppe muslimer.

Der eksisterer også en ishmaelittisk overtro som frem til i dag er udbredt og vedholder folk i en fejlagtig opfattelse om at være Antrikrist’s forløber… fra dengang og til nu er en falsk profet ved navn Mohammed fremtrådt i Deres midte. Denne mand har været tilbageholdende overfor både Det Gamle og Ny Testamente og ligeledes ført samtaler med en ariansk munk, og det synes som om, at han har udtænkt sin egen hæresi. Efterfølgende ved at indynde sig hos folk og opnå deres gunst ved at udvise en tilsyneladende fromhed, stod han frem med en bog, som var blevet sendt ned til ham fra himlen. Han sammensatte en forunderlig komposition i denne sin bog og videregav den til dem som en ærbødighedsgestus”.

Skt. Johannes fra Damaskus (d. 749), syrisk, arabisk katolsk munk og lærd. Citatet er hentet fra hans bog ”On Heresies” i afsnittet om ishmaelitternes hæresi (in The Fathers of the Church. Vol. 37. Translated by the Catholic University of America. CUA Press 1958. Pages 153 – 160).

Vi forkynder Kristus som Den sande Gud og Jeres profet for at være en forløber for Antikrist og andre blasfemiske doktriner”.

Skt. Habentius, Skt. Jeremias, Skt. Peter, Skt. Sabinian, Skt. Walabonsus og Skt. Wistremundus (d. 851) martyrerne fra Cordoba, Spanien. Dette er nedskrevet i the Memoriale Sanctorum som et gensvar til den spanske Umayyad Caliph Abd Ar-Rahman II’s embedsmænd, da de blev spurgt, om de ville konvertere til Islam for at undgå dødens smerter.

Enhver kult, der fornægter Kristi guddommelighed, ikke bekender Den hellige Treenigheds eksistens, afviser dåben, bagtaler kristne og nedvurderer præsteskabet, anser vi for at være fordømte”.

Skt. Aurelius, Skt. Felix, Skt. Georg, Skt. Lilosa og Skt. Natalia (d. 852), martyrer fra Cordoba, Spanien. Dette er nedskrevet i the Memoriale Sanctorum som gensvar til den spanske Umayyad Caliph Abd Ar-Rahman II’s embedsmænd, da de blev spurgt, om de ville konvertere til Islam for at undgå dødens smerter.

På den anden side fortsatte de, der grundlagde sekter, og som overgav sig til fejlagtige doktriner, der udviklede sig på en måde, der står i modsætning til dette, sagen er klar i tilfældet med Muhammad. Han forførte folk med løfter om kødets lyst, til hvilket kødets lystenhed driver os. Hans lære indeholdt forskrifter, der var i overensstemmelse med hans løfter, og han gav frit råderum til kødets lyst. I alt dette, ikke uventet, var det mennesker, der var i kødet, der underordnede sig ham. Som bevis for sandheden i sin doktrin, frembragte han kun noget, der kunne forstås af enhver med meget beskeden visdom. Helt sikker er det, at den sandhed han videregav, kombinerede han med falske fabler og doktriner. Han fremlagde ikke tegn af overnaturlig karakter, som ville give vidnesbyrd om guddommelig inspiration; for en synlig handling som er guddommelig afslører en usynlig inspireret lære om sandheden. Tværtimod sagde Muhammad, at han blev sendt ved Hans (Guds) kraft, – hvilket er tegn, hverken røvere eller tyranner vil hoppe på

Skt. Thomas Aquinas (d. 1274) teolog og Kirkelærer. Citeret fra hans skrift: De Rationibus Fidei Contra Saracenos, Graecos, et Armenos og oversat fra Fr. Damian Fehlner’s Aquinas on Reasons for the Faith: Against the Muslims, Greeks and Armenians (Franciscans of the Immaculate. 2002).

Som vi har set, havde Muhammed hverken overnaturlige mirakler eller naturlige motiver og grunde til at overtale dem i hans sekt. Da han praktisk talt manglede alt, tyede han til bestialske og barbariske metoder, hvilket er våbnene, der ’taler’.  Således introducerede og forkyndte han budskabet om røverier, mord og blodsudgydelser samt ødelæggelsen af dem, der ikke ville modtage det, og på samme måde viderefører hans efterfølgere dette den dag i dag, indtil Gud viser sin vrede og fjerner denne pestilens fra jordens overflade”.

(…)

(Muhammad) kan også ses som dragen, der optræder i Apokalypsen, hvor der berettes: At dragen, hvis hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort, og styrtede dem ned på jorden. Selvom denne linje er mere hensigtsmæssig i forståelsen af Antikrist, så er Mohammed hans forløber – satans profet, fader til hovmodets sønner.

(…)

Selv, hvis alt det, der er indeholdt i hans lov, er filosofiske fabler og teologiske fejlslutninger, selv for dem, som ikke ejer fornuftens lys, stammer den opførsel, som Islam bringer for dagen fra skolen for ondskabsfuld bestialitet. (Muhammad) gav ikke sin sekt noget motiv, der hverken havde overnaturlige mirakler eller naturlige grunde, men udelukkende våben, vold, opdigtning, løgne samt adgang til kødets lyst. Det forbliver at være en ugudelig, blasfemisk og ondskabsfuld kult, en djævelsk nyskabelse og den direkte vej til helvedes ild. Selv dens navn berettiger den ikke til at blive kaldt en religion”.

Skt. Juan de Ribera (d. 1611), Ærkebiskop i Valericia, missionær hos spanske muslimer og organisator af udvisningen af muslimer fra Spanien i 1609. Er citeret flere steder, hvor citaterne stammer fra hans 1599 Catechismo para la Instruccion de los Nuevos Convertidos de los Moros.

Mohammeds paradis er kun beregnet for dyr, for smudsig seksuel fornøjelse, det er, hvad den troende kan forvente der

Skt. Alfonus Liguori (d. 1787). Citatet stammer fra hans bog: The History of Heresies and their Refutation.

Hvad, der er indlysende ved disse udsagn, er, at de repræsenterer et væsentligt anderledes syn på Islam, end vi har hørt fra Vatikanet de seneste år. Den dvale, som Islam har ligget i, har fået mange i denne generation til at tro, ligesom pave Frans, at det kun er muslimske ekstremister, der udgør en trussel og at selve religionen er mere eller mindre prisværdig. Den erfaring, de fleste helgener gennem Kirkehistorien har gjort, viser det modsatte, – nemlig at Islam og dens praksis er uden etik over for den katolske tro, og de, der søger at leve efter den.

Hilaire Belloc, den store katolske historiker og digter i det 20. århundrede, advarede i 1929, om at Islam igen ville vende tilbage på verdensscenen:

Vi må med sikkerhed have Islam med i vores beregning i den nærmeste fremtid, hvis vi mister vor tro, vil den rejse sig. For efter denne nedgøring af den islamiske kultur af den offentlige kristendom, som allerede er opnået, opdagede de politiske magthavere fra denne kultur to ubehagelige træk ved den. Det første var, at dens åndelige fundament var urokkeligt, det andet var, at det område, den dækkede ikke blev mindsket, men tværtimod langsomt udvidet.

(…)

I min egen ungdom var Islams svækkede styrke (for den var stadig svækket) i det nære Øst en massiv trussel for freden i Europa. De ældre mennesker, om hvem jeg taler, havde bedsteforældre på de tidspunkter, hvor Islam stadig var i stand til at true Vesten. Tyrkerne belejrede Wien og indtog den næsten, mindre end et århundrede før den amerikanske uafhængighedserklæring. Islam var os da overlegen specielt på det militære område. Der er ingen grund til, at dens nyere underlegenhed i teknisk udvikling, hvad enten det er militært eller civilt, vil fortsætte på ubestemt tid. Selv en mindre fremhævelse af materiel styrke vil vanskeliggøre en fremmed kulturs videre kontrol af Islam. En smule mere og det vil ophøre, det vi i vor tid har taget for givet og kender til, den fysiske dominans af Islam af en disintegreret kristendom.

Som katolikker bør vi forstå denne situation langt bedre, end vi aktuelt gør. Når det kommer til forskellene, mellem hvad Kirken og Hendes helgener plejede at sige om Islam, og hvad der bliver sagt nu, er vi nødt til at skære det ud i pap. Med islamisk vold der hærger Mellemøsten samt en voksende muslimsk befolkning i mange tidligere kristne nationer, er det vigtigt at se den virkelighed i øjnene med klarhed og sandhed, at den er kritisk for vores mulighed for at omvende muslimerne.

Som de kristne i Irak og Syrien lærer på deres egen hårde måde, kan det også være den eneste måde, vi kan lære at overleve dem.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Andrew Bieszad og publiceret på OnePeterFive d. 30. maj 2015. Det kan læses på:

https://onepeterfive.com/what-did-the-saints-say-about-islam

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s