Kardinal Sarah: Skt. Johannes Paul II ”tvang sin nedbrudte krop til at knæle” foran Eukaristien

Katolikker bør følge pave Skt. Johannes Paul II’s eksempel ved at knæle foran Det allerhelligste Sakramente, sagde kardinal Robert Sarah, idet han bemærkede, at den sidste pave knælede indtil sine allersidste dage.

Kardinalen talte også om Skt. Teresa af Calcutta’s ærbødighed overfor Eukaristien, idet han fremhævede, at hun engang sagde, at intet gjorde hende mere bedrøvet end at se folk modtage Kommunionen i hånden.

Sarah talte tirsdag ved Sacra Liturgica konferencen 2017 i Milano om ”skønheden, hvad der sømmer sig og pastorale værdier” ved at modtage Den hellige Kommunion knælende og på tungen. Sarah er præfekt for Kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter, som gør ham til Vatikanets liturgiske overhoved.

Den katolske Kirke lærer, at Eukaristien bogstavelig talt er Jesu Kristi Legeme, Blod og Guddommelighed.

”For hvis Paulus forkynder: ” for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden” (Fil 2.10), hvor meget mere bør vi så ikke bøje vore knæ, når vi kommer for at modtage selve Herren i den mest sublime og intime handling, sagde Sarah.

”En disposition af ærbødighed og ærefrygt for alle liturgiske ting før det privilegerede guddommelige møde, som gør de liturgiske riter lettere ” forklarede Sarah.

Vedrørende pave Skt. Johannes Paul II’s respekt for Jesus i Eukaristien, sagde Sarah:

Karol Wotyla var hele livet mærket af en dybfølt respekt for Den hellige Eukaristi. Meget kan man sige, og meget er der blevet skrevet om dette. I dag beder jeg Jer ganske enkelt om at huske på, at ved slutningen af hans embede var han en mand i en krop plaget af sygdom og på trods af det, kunne Johannes Paul II aldrig sidde ned under tilstedeværelsen af Det allerhelligste Sakramente. Han tvang sin nedbrudte krop til at knæle, han havde brug for hjælp fra andre både for at bøje sig og for at rejse sig. Hvilket mere dybfølt vidnesbyrd kunne han give for sin ærbødighed overfor Det allerhelligste Sakramente end dette, helt frem til hans allersidste dage.

Han citerede derefter Skt. Teresa af Calcutta, en usædvanlig nonne, hvis tro, hellighed og fuldstændige hengivenhed til Gud og til de fattige er verdenskendt”.

Skt. Teresa ”havde absolut respekt og hengivenhed for Jesu Kristi guddommelige Legeme” sagde Sarah. Han anførte, at ”hun dagligt var i kontakt med Kristi ”kød” hos de fattige af de fattigstes medtagne legeme” men ”forbløffet og fuld af respektfuld hengivenhed lod hun være med at berøre det forvandlede Kristi Legeme.

”Tværtimod beundrede hun Ham” fortsatte Sarah. ”Hun betragtede Ham i stilhed: Hun knælede og ydmygede sig foran Jesus i Eukaristien. Og hun modtog Ham som et lille barn, der ydmygt næres af sin Gud. Hun var bedrøvet og fandt det smertefuldt at se kristne modtage Den hellige Kommunion i hænderne”.

Kardinalen berettede med Mother Teresa’s egne ord: ”Hvorhen jeg kommer i hele verden, er det, der bedrøver mig mest at se, at folk modtager Kommunionen i hånden”.

At modtage Kommunionen i hånden blev tilladt som en undtagelse i forhold til normen om at modtage Kommunionen knælende og på tungen. Det startede i 1960’erne, hvor man implementerede denne praksis i nogle bispedømmer uden tilladelse fra Vatikanet. I 1969 udstedte Kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter et dokument med titlen Memoriale Domini. I det står der:

Sandelig i visse menigheder og visse steder er denne praksis (med Kommunion i hånden) blevet indført uden forudgående godkendelse fra pavestolen og til tider uden noget forsøg på at forberede de troende på en passende måde…

Praksis med at give Den hellige Kommunion (knælende og på tungen) må bibeholdes, når man tager Kirkens nuværende situation i hele verden i betragtning, og ikke blot fordi den har en mange århundreder gammel tradition bag sig, men specielt fordi den udtrykker den troendes ærbødighed for Eukaristien. Denne sædvane forringer på ingen måde, den personlige værdighed hos dem, der nærmer sig dette store Sakramente. Det er en del af den forberedelse, der er nødvendig for den mest frugtbare modtagelse af Herrens Legeme.

I 2015 stjal en spansk mand ved navn Abel Azcona 242 konsekrerede Hostier og benyttede dem til at skrive ”Pederasty” på spansk, som en form for ”kunst”. Det ser ud til, at han gjorde dette ved at modtage Den hellige Kommunion i hånden og derefter putte Den i lommen i stedet for at spise Den. Hans twitterprofil viser et foto af ham, hvor han ”modtager” Kommunionen i hånden.

”Satanisme synes at vokse i hele Vesten, men mange mennesker er stadig af den opfattelse, at ”sorte messer” samt lignende ting ikke sker i virkeligheden, at det er legender, og at det kun er på film, at det forekommer osv. Nej, det sker faktisk”, skrev F. Bryan Jerabek, advokat i Kanonisk ret, som svar på den sataniske ”sorte messe” som forårsagede kontroverser på Harvard. ”Og modtagelse af Den hellige Kommunion i hånden gør det langt lettere – og mere almindeligt – for folk at stjæle Hostien og benytte den til sådanne ondskabsfulde formål”

Ved sådanne satanistiske ritualer ”er der altid en satanisk præst, der forretter tjeneste, og som bærer en gudsbespottende beklædning og et alter repræsenteret af en nøgen kvinde, sandsynligvis en jomfru, på hvem meget alvorlige profaniske handlinger med Eukaristien (sædvanligvis stjålet fra en kirke), bliver foretaget”, ifølge den seneste ledende exorcist i Vatikanet, Father Gabrielle Amorth. Han skrev dette i sin seneste bog, An Exorcist Explains the Demonic. Disse Hostier er ”stjålet fra Tabernakler eller er blevet taget af nogle af de troende under Messen ved Kommunionsuddelingen og ikke efterfølgende konsumeret”.

Sarah beklager ”arrogancen” og ”disrespekten” overfor pave Benedikt XVI

Sarah sagde, at han beder ”intenst for, at alle de, der har tålmodigheden vil tage sig tiden til at læse” hans nye bog: The Power of Silence.

”Må Gud lade dem glemme den vulgaritet og nedrighed, som nogle har benyttet omkring ’forordet’ og dets forfatter, pave Benedikt XVI”, sagde han. ”Den arrogance samt ”volden” i sproget, manglen på respekt og en umenneskelig foragt for Benedikt XVI er djævelsk og indhyller Kirken i en kappe af tristhed og skam”.

”Disse mennesker ødelægger Kirken og dens dybe natur”, fortsatte han. ”En kristen bekæmper ikke nogen. En kristen har ingen fjende at skulle besejre. Kristus beder Peter sætte sit sværd tilbage i skeden (Matt 26: 52-53). Dette er Kristi befaling til Peter, og det vedrører enhver kristen, der vil være dette navn værdigt”.

Formålet med Vatikan II var ikke at skabe en ny Kirke

Sarah’s tale fokuserede på ”nødvendigheden af” en prioritering af tilbedelsen.

”Nødvendigheden af at give tilbedelsen højere prioritet kan blive misforstået eller endog latterliggjort både af dem udenfor Kirken, og nogle af dem indenfor Kirken vil endda stille spørgsmålstegn ved det”, sagde han. Det, at forstå hvem Jesus Kristus er, hvordan vi møder Ham, og hvad det vil sige at være kristen, vil hjælpe katolikker til at forstå vigtigheden af den hellige liturgi.

Sarah gentog sin opfordring til præsterne om at fejre Messen ad orientem, eller ”med ansigtet mod øst”, hvor præsten ser mod Tabernaklet og bort fra menigheden:

Hvad betyder det at vende sig mod øst og betragte Kristus ansigt til ansigt? Det er selve det liv, ind i hvilket, det nye medlem af Kirken er blevet en del af. Det er den kirkelige tilbedelse af Kristus, vor Herre og Gud: Den hellige Liturgi. Når novicen står sammen sine brødre og søstre i tilbedelse og antager en fælles og dybtfølt meningsfuld fysisk kropsholdning (vendt mod øst) indtager denne sin plads som kristen, og som en del af en menighed i tilbedelse.

Jeg har mange gange talt om vigtigheden af at finde tilbage til denne positur, hvor man vender ansigtet mod øst, når man fejrer liturgien i dag, og jeg fastholder, hvad jeg har sagt ved disse lejligheder. Her vil jeg blot bemærke, at i disse ord fra Skt. Ambrosius, kan vi se mere af kraften, skønheden og formålet med at vende sig mod øst, at blive forenet som Kirke vendt mod Herren i tilbedelse, for at se Kristus ”ansigt til ansigt”.

Kardinalen forklarede også hvorfor, Messen ikke kan forandres eller at dens indhold ignoreres på grundlag af en præsts personlige præferencer eller ønsker om at eksperimentere:

Liturgien er derfor ikke noget individuelt – for præsten eller de enkelte troende – eller for den gruppe der fejrer liturgien, men liturgien er primært Guds ageren gennem Kirken, som har sin egen historie, sin rige tradition og sin kreativitet. Denne universalitet og grundlæggende åbenhed, som er passende for hele liturgien, er en af grundene til hvorfor, den ikke kan opfattes af- eller modificeres af den enkelte menighed eller af eksperter, men må være tro mod reglerne for Den universelle Kirke.

”Liturgien skal ikke udarbejdes på ny, hver gang der sker en udvikling i ekklesiologien (læren om kirken), sagde Sarah. ”Kirken før (det Andet Vatikankoncil) og Kirken efter er ikke to separate enheder. Koncilet opfordrede ikke til et opbrud, men til udvikling og berigelse. Hvor der har været opbrud, må det heles – ikke for at tilfredsstille nogle få udvalgte lærdes ønsker men til det bedste for sjælene”.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Claire Chretien og publiceret på LifeSiteNews.com d. 7. juni 2017. Den kan læses på:

https://www.lifesitenews.com/news/cardinal-sarah-st.-john-paul-ii-forced-his-broken-body-to-kneel-for-communi

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s