Om at ”begrave” Benedikt

Selvom Benedikt stadig er i live, forsøger Frans at begrave ham. Ved valget af Frans i 2013, begyndte han at følge en dagsorden, som Joseph Ratzinger havde været imod i hele sin karriere. En betoning af det pastorale frem for det doktrinære, at fremme forskelligartede disciplinære- og doktrinære tilgange i de lokale kirker, at åbne op for Kommunionsmodtagelse for skilte og gengifte – alle disse forslag blev vurderet og afvist af Ratzinger for mere end ti år siden i en ophedet debat med Walter Kasper. Hverken værre eller bedre søger Frans nu at forkaste det, som Ratzinger stod for.

Konflikten tog sin begyndelse med et brev fra 1992 vedrørende ”De grundlæggende elementer som må betragtes som allerede afgjorte”, når katolske teologer gør deres arbejde. Nogle teologer havde foreslået, at selvom doktrinen bør være universel og uforanderlig kunne den være fleksibel så den adskilt møder den pastorale virkelighed – hvilket giver mulighed for en liberal tilgang, lad os sige i Vesteuropa, og en mere konservativ i Afrika.

For at kunne værne sig mod disse tanker insisterede både pave Paul II og Ratzinger, der på daværende tidspunkt var præfekt for Troslærekongregationen på, at Den universelle Kirke var en ”realitet, som er ontologisk og tidsmæssigt overordnet de enkelte kirker”. En Anglikansk ”forskelligheds-struktur” ville ikke komme på tale for katolikker – ikke under John Paul.

Bag denne tilsyneladende akademiske diskussion omkring den lokale og universelle Kirke lå en uenighed om Kommunion til skilte og gengifte. I 1993 satte Kasper sig op imod John Paul ved at foreslå, at biskopperne individuelt skulle være i stand til at afgøre, om man ville tillade eller ikke Kommunion til skilte og gengifte. Kort fortalt, han ønskede en ændring i doktrinen, og han sagde, at der burde være ”plads til en pastoral fleksibilitet i komplekse og individuelle situationer”.

I 1994 afviste Vatikanet Kaspers anmodning med et brev underskrevet af Ratzinger. ”Hvis de, der er blevet skilt civilt indgår et nyt ægteskab, befinder de sig i en situation, som objektivt strider imod Guds lov. Konsekvensen er, at de ikke kan modtage Den hellige Kommunion, så længe denne situation eksisterer”. Kasper ville ikke føje sig. I et festskrift offentliggjort i 1999 kritiserede han Vatikanets brev fra 1992 og insisterede på en legitim uafhængighed for de lokale kirker.

Ratzinger kom med en personlig udmelding det følgende år. Det er på grund af så en sådan udmelding, at han fik ry for at være en stivsindet doktrinær vagthund, men denne karakteristik er ikke berettiget. Benedikt har altid været Kirkens poet, en mand som i sine skrivelser lader tysk romantisme blomstre til ortodoksi. Vi ser det her i hans forsvar af kristen enhed. Han beskriver Kirken som ”en kærlighedshistorie mellem Gud og menneskeheden” der fører til enhed. Han hører Evangeliet som en teologisk niende symfoni, i hvilken hele menneskeheden, bliver samlet til et hele:

Den hellige histories grundidé er at samles, at forene menneskeheden i Jesu Kristi Legeme, en forening af mennesker og hele jordens befolkning med Gud. Der er kun en brud, kun Jesu Kristi Legeme, ikke mange brude, ikke mange legemer.

Kirken er ikke ”kun en struktur, der kan ændres eller nedbrydes ved viljen, hvilket ikke ville have noget at gøre med troens realitet”. En ”form for legemlighed, der kun tilhører Kirken”. Denne form, dette Legeme må elskes og respekteres, ikke lægges til side.

Vi begynder her at se hvordan spørgsmålet om Kirkens universalitet har en tilsyneladende påvirkning på ikke relaterede spørgsmål, såsom Kommunion, skilsmisse og det at gifte sig igen. Ratzinger citerer Første Korinterbrev, hvor Paulus beskriver Kirkens enhed ved to Sakramenter – Kommunion og ægteskab. Ligesom de to bliver et kød i ægteskabet, således er det i Eukaristien, hvor mange bliver et Legeme. ”Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød”.

De tråde, som Paul trækker mellem ægteskabet, Eukaristien og Kirkens enhed, bør tjene som en advarsel for hvem som helst, der vil pille ved en af de tre. Hvis Den universelle Kirkes Legeme kan splittes, så vil det gifte par som ”et kød” også kunne blive det. Og enheden – tegnet på enhed i tro og praksis – bliver en fragmenteret enhed, hvor mennesker, der ikke deler den samme tro stadig er sammen, som om de gjorde.

Kasper’s svar kom i et essay udgivet på engelsk af America.  Det er det tidligste og mest kortfattede udtryk for, hvad der ville blive pave Frans program. Det starter ud med en vigtig sondring: Jeg nåede frem til min pointe ikke ved abstrakt tænkning men gennem pastoral erfaring”. Derpå afviser Kasper ”den ubøjelige afvisning af Kommunion til skilte og gengifte personer samt de meget restriktive regler for den Eukaristiske gæstfrihed”. Her har vi dem – alle de af Fransæraen affødte kontroverser, mere end et årti, før han blev valgt.

(Det er værd at bemærke, at de overspændte udtryk som ubøjelig og meget restriktive, for hvilke Kasper undertiden er blevet kritiseret, blev introduceret af en entusiastisk oversætter og ikke findes tilsvarende i den tyske tekst).

Det, der er baggrunden for denne tvist, og som også gør sig gældende i mange andre katolske tvister, er spørgsmålet om liturgien. Ratzinger var kendt for at advokere for en ”reform af reformen” – et initiativ, der forhindrer liturgiske forstyrrelser, og som samtidig fører liturgien tilbage til en kontinuitet med dens historiske form. Kasper benytter derimod denne forstyrrelse, der fulgte i kølvandet på Vatikan II til at retfærdiggøre yderligere ændringer i det katolske liv: ” Vort folk er bekendte med fleksibiliteten i love og regler, de har oplevet dette i et stort omfang i de sidste årtier. De gennemlevede forandringer, som ingen havde forventet eller troet mulige”. Evelyn Waugh beskrev hvordan katolikker på Koncilets tid undergik ”en overfladisk revolution som syntes permanent”. Kasper omfavner denne overfladiske revolution og håber, at den vil retfærdiggøre en endnu mere omfattende.

Han beklager, at Ratzinger ikke ser tingen på samme måde, som han: Beklageligvis har kardinal Ratzinger nærmet sig problemstillingen vedrørende forholdet mellem Den universelle Kirke og de lokale kirker ud fra et helt igennem abstrakt og teoretisk synspunkt uden at tage hensyn til konkrete pastorale situationer og erfaringer. ”Ratzinger har undladt at være opmærksom på det, som Kasper definerer som erfaringsdata”: ” Rent historisk må vi vende os til den sunde doktrin”, hvor vi finder mange eksempler på en prisværdig ”mangfoldighed”.

Selvom Kaspers sprog er præget af klicheer, (”data”, ”mangfoldighed” og ” erfaring”) har det en ægte retorisk appel. Vi ønsker at tro, at der kan være fred, fred selvom der ikke er nogen fred mellem Kirken og verden. På samme måde kan vi bevæges af visionen om enhed, vi kan lade os charmere af løftet om behagelighed. Forskellen mellem disse to mænd er både retorisk og doktrinær: Ratzinger inspirerer, men Kasper lindrer.

America’s redaktører opfordrede Ratzinger til at reagere, og modvilligt accepterede han. Hans svar bemærker, at dåben i sandhed er en Trinitær begivenhed. Vi bliver ikke kun døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Vi er ikke blevet en del af en af de mange lokale kristne denominationer, men er blevet forenet med Gud. Af denne grund; ”enhver, som er blevet døbt i kirken i Berlin, har altid hjemme i Rom eller i New York eller i Kinshasa eller i Bangalore eller hvor som helst, hvis han eller hun er blevet døbt der. Han eller hun behøver ikke at oplyse om adresseændring, det er en og samme Kirke”.

Kasper lukkede diskussionen i 2001 med et brev til redaktøren, i hvilket han argumenterede for, ”at det vel ikke er forkert at søge svar vedrørende konkrete handlinger, ikke i det politiske- men i det pastorale liv”. Der syntes kontroversen at ende. Ratzinger blev pave, og Kaspers forslag blev glemt.

Tolv år senere gav den nyvalgte pave Frans Kaspers forslag nyt liv. Efterfølgende sin første Angelus tale fremhævede Frans Kasper, roste ham, genintroducerede ham til den universelle Kirke som ” en god teolog, en talentfuld teolog”, hvis seneste bog ”havde været meget god” ifølge den nye pave. Vi ved nu, at Frans havde læst Kasper omhyggeligt i mange år. Skønt han er usædvanligt portrætteret, som værende spontan og ikke-ideologisk, har Frans stadig udviklet den agenda, som Kasper havde fremsat for over ti år siden.

Overfor denne udfordring har Benedikt opretholdt en næsten perfekt tavshed. Det er næppe nødvendigt at tilføje noget til de ord, hvormed han resolut afviste Kasper og Frans program. Og alligevel er der nogle mærkværdigheder tilbage. Ingen pave i levende erindring har så direkte afveget sine forgængere – som i dette tilfælde med at bo oppe på højen. Det er derfor, at de, der støtter Frans, bliver nervøse, hver gang Benedikt taler, som han for nylig gjorde, da han roste kardinal Sarah. Var de to mænd i ægte overensstemmelse, ville Frans’ partisaner ikke frygte den lærde og blide tysker, der går i Vatikanets haver.

Og derfor forbliver de to paver, den nuværende og emeritus, den talende og den tiende, forskelligartede. I sidste ende betyder det ikke noget, hvem der kommer sidst, eller hvem der taler mest, det, der betyder noget, er, hvem der har Kirken på sinde, den Kirke, der har set utallige hæresier komme og gå.  Når Benedikt’s henrykkende ord sammenlignes med efterfølgerens banaliteter, er det ikke vanskeligt at se forskellen: En pave, der er et ekko af apostlene og den anden, der taler Walter Kasper efter munden. Da forskellen i måden at formulere sig på afspejler forskellen i troen, kan man let foretage en forudsigelse. Uanset hvem der dør først, vil Benedikt overleve Frans

Den autoriserede engelske udgave af denne tekst er skrevet af Matthew Schmitz og publiceret på FIRST THINGS, d. 22. maj 2017. Den kan læses på: https://www.firstthings.com/web-exclusives/2017/05/burying-benedict

(Oversat af Mogens Bohn og Parick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s