Forræderi i Malteserordenen

Grådighed, afsløringer, forræderi og korruption præger den gamle militærorden.

En sprængfarlig fremstilling afslører et indviklet net af bedrageri og forræderi indenfor Malteserordenens egne rækker, herunder aftalt spil mellem de tyske biskopper samt mystiske økonomiske forhold. Medlemmer af Ordenen som i de seneste måneder har været i oprør over de foruroligende begivenheder, lader nu sandheden komme for en dag.

Church Militant er kommet i besiddelse af et internt dokument, som har cirkuleret i Malteserordenen, og som viser, at den vanærede Storkansler, Albrecht von Boeselager, aktivt og i hemmelighed med højtstående prælater i Vatikanet har forsøgt at fortrænge Stormesteren Broder Matthew Festing – hans overordnede til hvem von Boeselager skylder sin lydighed. Yderligere afslører dokumentet økonomisk korruption og en magtkamp mellem en fraktion uden tro, som i en vid udstrækning ledes af tyske dissendenter og mere ortodokse medlemmer, som støtter Festing og har ham som deres favorit

I Januar trak Festing sig som Stormester, efter at pave Frans havde bedt ham gøre det – en hidtil uset handling, da embedet som Stormester er for livstid. Selvom pavens anmodning ikke blev begrundet, antog mange, at dette var knyttet til Festings handlinger i december, da han suspenderede von Boeselager for at være indblandet i en skandale omkring udlevering af kondomer foretaget af Malteser International, som er Ordenens velgørenhedsorganisation, og som von Boeselager var ansvarligt overhoved for.

Det interne dokument bemærker, at der: ”Desuden er uforklarlige økonomiske forhold, der involverer Boeselager og en række af hans forbindelser, og at dette gav anledning til betydelig uro hos Stormesteren.

Dokumentet tilføjer også en anden vigtig detalje: ” Boeselager gik direkte til den magtfulde kardinal Marx for at planlægge sin genindsættelse samt hævn over Broder Matthew Festing, Stor Mesteren. 

”Boeselager synes at være målrettet i et coup d’etat (statskup) mod sin fyrste og Stormester”, dokumentet fortsatte ” og på en eller anden måde var det konstrueret således, at Vatikanet støttede hans oprør”.

Den tyske Kirke, hvis hierarki i en stor udstrækning er dissendenter i forhold til Kirkens doktrin vedrørende ægteskab og Sakramenterne, er særdeles velhavende. Ud over de 5, 3 mia. dollars, der stammer fra kirkeskat, er der også den tyske biskop konferences egen årlige indtægt, som er på i alt 3,5 mia. dollars, og dette gør den tyske Kirke mere velhavende end selve Vatikanet.

”Faktum er, at de tyske biskopper praktisk talt styrer Vatikanet, fordi de er så rige og Vatikanet så fattigt”, hævder dokumentet. ”Vatikanet er i virkeligheden i konstant fare for at blive insolvent og er derfor let manipulerbart i forhold til de tyske biskopper”.

Dokumentet antyder, at von Boeselager var i stand til at overbevise kardinal Marx samt andre indflydelsesrige personer i Rom til at manipulere pavestolen til at afsætte Festing og genindsætte von Boeselager.

Korruption og afpresning

Hele affæren skal ses på baggrund af ”økonomiske aftaler og transaktioner”, som involverer ”højtstående prælater i Vatikanet samt højtstående officerer i Malteserordenen, der opererer bag ryggen på Stormesteren, franske velgørere, schweiziske advokater og nogle uforklarlige transaktioner i Vatikanets bank, det såkaldte Institut for Religionsværkerne (IOR)”.

Roden til dette er en fraktion af troløse riddere, som pønser på at ændre Ordenens ældgamle mission:

En lille, men indflydelsesrig gruppe indenfor Malteserordenen ville gerne fjerne Ordenens religiøse karakter og frigøre dem (ridderne) fra at skulle være retfærdighedens riddere samt deres aflagte løfter, men også fjerne Ordenens ædle karakter og omdanne den til en almindelig og sekulariseret ikke-statslig organisation (NGO)

Det fortsætter, ”selvom man på det kraftigste benægter det, er disse nedbrydende aktiviteter konstrueret på et hemmeligt møde med den hensigt at ødelægge Malteserordenen og erstatte den med noget helt andet, nemlig en sekulær og svækket Orden, som ikke længere kan betegnes som katolsk”.

Forviklingerne med de mange økonomiske transaktioner og involverede personer er komplekse, men kernen i manøvren er, at fortrænge Festing med en gunstig aftale tilbudt von Boeselager, af en vis Ariane Slinger, en velhavende schweizisk advokat, som har forestået utallige økonomiske aftaler, der involverer Vatikanet. Hun fik kendskab til meget følsomme oplysninger og benyttede denne viden til sin egen fordel.

Slinger er blevet sagsøgt af forskellige parter (herunder Malteserordenen) i 2012 for manglende udbetalinger af midler fra en fond. I 2014 tilbød hun et forretningsarrangement til von Boeselager hvorved ridderne ville drage fordel af en økonomisk gevinst, hvis de gik med til at frafalde sagen imod hende.

Von Boeselager diskuterede med en håndfuld højtstående Vatikan – prælater Slingers forslag, som ville begunstige dem selv.

Men en mand stod i vejen: Stormesteren Broder Festing. Han nægtede at acceptere Slingers forslag, idet han var bekymret for de etiske konsekvenser.

”Panikken begyndte nu at brede sig, fordi Slinger begyndte at true med at offentliggøre den interne rapport”. ”Hun havde kendskab til nogle af Vatikanets interne økonomiske aftaler samt Vatikanets arbejdsgange, herunder, må vi antage, nogle, som ikke var lige efter bogen”.

Det fortsætter: ”Hun var, hvilket står klart, besluttet på, at hvis hun fortsatte med at blive sagsøgt eller blev retsforfulgt, ville hun afsløre for hele verden, hvad hun vidste om disse interne økonomiske forhold i Vatikanet, og hun ville ikke tøve med at offentliggøre navnene på visse Vatikan – embedsmænd og deres forbindelse med transaktionerne og aftalerne”.

Det blev således klart, at det var på tide at slippe af med Festing.

Et vellykket kup

Von Boeselager’s sejr var komplet, da han kun en dag efter, at Festing havde trukket sig tilbage, var blevet genindsat som Storkansler – og det blev foretaget ved en beslutning af de selvsamme mænd, som var involveret i aftalen med Slinger: Ærkebiskop Silvano Tomasi, Marc Odendall og Marwen Senhaoui, medlemmer af den pavelige kommission, som skulle undersøge Boselagers suspension.

”Det er vanskeligt at forestille sig en så åbenlys interessekonflikt i nogen undersøgelseskommission” erklærer dokumentet. ”Dette er ren korruption på de højeste niveauer. Det stinker og lugter af sammensværgelse og aftalt spil”.

Da von Boeselager var blevet genindsat, gik han videre med aftalen med Slinger og underskrev en aftale den første marts, der resulterede i en donation på 30 millioner schweizerfranc til ridderne fra en fond kontrolleret af Slinger.

”Summen på 30 millioner udgør af en fjerde del af trust fonden” skriver den interne rapport. Skønt Boeselager hævder, at sagen er blevet undersøgt og klager mod trust fonden (Slinger), er blevet trukket tilbage, er spørgsmålet stadig: Hvor stammer pengene egentlig fra?”.

”Den 30 millioner store donation er langt den største donation til Ordenen i de sidste ti år”.

Denne sum bliver nu administreret at Vatikanets bank, som er blevet generøst kompenseret. ”Sagen er nu den, at det næsten insolvente Vatikan har besluttet sig for at tage ansvaret for de 30 millioner,” siger rapporten, ”Millioner der skulle gives til Malteserordenen, men som tilsyneladende tilbageholdes hos IOR, som ”tager vare” på beløbet for Ordenen. Imidlertid bliver Vatikanets ledere godt betalt for at forvalte denne fond”.

For at gøre sagen endnu værre, blev Kardinal Raymond Burke, Ordenens åndelige Patron, de facto suspenderet, da Den hellige Fader udnævnte ærkebiskop Angelo Beccui som pavelig udsending til Malteserordenen.

Den samme Becciu, som i pavens navn, sendte et brev påskelørdag til Festing, hvori han beordrede Festing til at afstå fra at deltage i det kommende konklave, hvor der skulle vælges en ny leder for Ordenen. Han formulerede sin anmodning som ” en lydighedshandling” og med henvisning til frygten for, at Festing’s tilstedeværelse ” ville genåbne sårene”.

Men nogle spekulerer på, om det egentlige grundlag for denne ordre, skal findes i von Boeselager’s frygt, for at Festing – som stadig er en respekteret og meget populær skikkelse bland ridderne – kunne blive genvalgt som Stormester.

Efterfølgende har Vatikanet givet efter, og Festing planlægger derfor nu at være til stede ved konklavet.

”Ifølge interne kilder i Ordenen, vil Broder Festing komme til Rom for at stemme ved lørdagens afstemning, mest af alt fordi hans fravær som en ridder, der har aflagt løfte, ville have ugyldiggjort afstemningen” rapporterer Vatikanisten Ed Pentin.

Efter månedlange intriger og bestræbelser på at afsætte sin overordnede, må von Boeselager (måske) snart indse, at hans indsats ikke bærer frugt, hvis Festing bliver genvalgt til leder af den gamle militærorden.

Men hvis Festing ikke genvælges, og von Boeselager og den tyske fraktion stadig forbliver magtfulde, så advarer det interne dokument om, at: ”Det næste skridt er, at gennemføre den ”tyske interesse” for at sekularisere og svække Malteserordenen og gøre den til en sekulariseret ikke-statslig organisation (NGO), og dermed gøre den flersidig og udrydde dens 900-årige traditioner samt dens hellige og religiøse karakter”.

”Hvis det lykkes”, tilføjer dokumentet, ”eksisterer Malteserordenen ikke mere”.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Christine Niles og publiceret på ChurchMilitant d. 27. april 2015. Den kan læses på:

https://www.churchmilitant.com/news/article/treachery-among-the-knights-of-malta

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s