Medjugorje: Resultaterne af Ruini-rapporten

Vurderet af pave Frans er rapporten positiv i forhold til de første åbenbaringer, men dog noget mindre i forhold til de senere, og den foreslår at gøre kirken til en pontifikal helligdom. Tvivlsspørgsmål vedrørende fænomenet er også blevet drøftet af Troslærekongregationen i 2016.

Tretten stemmer for at anerkende det overnaturlige fænomen af de første syv åbenbaringer i Medjugorje, en stemme imod og en udsatte sin stemmeafgivelse og vil give det endelige svar senere. Et flertal af udsatte stemmer og meget tvivl herskede vedrørende åbenbaringerne fra slutningen af 1981 til i dag.

Dette er resultatet af arbejdet foretaget af Kommissionen for Medjugorje grundlagt i 2010 af Benedikt XVI og under formandskab af kardinal Camillo Ruini.

Pave Frans nævnte denne rapport på pressekonferencen på flyet tilbage fra Fatima, da han afslørede forskellen mellem de første åbenbaringer og de senere, idet han sagde: ”En Kommission af gode teologer, biskopper og kardinaler. Godt, godt, godt. Ruini-rapporten er meget god. Det er velkendt, at paven har udtalt sig positivt vedrørende de åndelige frugter og omvendelserne: ”Folk, der tager derhen for at konvertere, folk som møder Gud, og som ændrer deres liv, men den er negativ med hensyn til de nuværende åbenbaringer: ”Jeg foretrækker Vor Frue som Moder og ikke som leder for et postkontor, der sender en meddelelse hver dag”.

En kommission ønsket af Ratzinger

Fra d. 17. Marts 2010 til d. 17. Januar 2014 blev der nedsat en Kommission under ledelse af Ruini efter ønske af Benedikt XVI. Udover den tidligere formand for CEI (The Italian Episcopal Conference) deltog kardinalerne Jozef Tomko, Vinko Puljiic, Josip Bozanic, Julián´Herranz og Angelo Amato. Psykologen Tony Anatrella, teologerne Pierangelo Sequeri, Franjo Topic. Mihály Szentmártoni og Nela Gaspar, Mariologen Salvatore Perella, antropologen Achim Schütz, kanonisten David Jaeger, en repræsentant fra den Kongregation i Vatikanet, der overvåger den komplekse proces, der fører til kanoniseringen af helgener Zdzislaw Józef Kijas, psykologen Mijo Nikic og en embedsmand fraTroslærekongregationen Krzysztof Nykiel. Deres arbejde var at ”indsamle og undersøge alt materiale” vedrørende Medjugorje og at præsentere ”en detaljeret rapport” fulgt af en afstemning, om fænomenet var overnaturligt eller ej, og om de mest passende ”pastorale løsninger”. Udvalget mødtes 17 gange og undersøgte alle relevante dokumenter, der fandtes i Vatikanet, i Medjugorjes sogn og i arkiverne fra det tidligere Jugoslaviens hemmelige tjenester. Kommissionen forhørte alle seerne og involverede vidner, og i april 2012 gennemførte den en inspektion i landsbyen i Hercegovina.

Positive resultater af de første åbenbaringer

Kommissionen bemærkede en klar forskel mellem fænomenets begyndelse og dets efterfølgende udvikling og besluttede derfor at foretage to forskellige afstemninger vedrørende de to forskellige faser: De første syv antagne åbenbaringer mellem den 24. juni og den 3. juli 1981, og det, der skete senere. Medlemmer og eksperter kom ud med 13 stemmer for en anerkendelse af de første åbenbaringers overnaturlige karakter. Et medlem stemte imod, og en ekspert udsatte sin stemmeafgivelse. Komitéen hævder, at de seks unge seere var mentalt normale og var slået af overraskelse ved tilsynekomsten, og intet af det, som de havde set, var påvirket hverken af Franciskanerne i sognet eller af andre. De udviste modstand mod at fortælle, hvad der var sket på trods af, at politiet arresterede dem og truede dem på livet. Kommissionen afviste også hypotesen om, at åbenbaringerne var af dæmonisk karakter.

Tvivl om fænomenets udvikling

Med hensyn til den anden fase af åbenbaringerne bemærkede kommissionen den omfattende indblanding forårsaget af konflikten mellem biskoppen og sognets Franciskanere, samt det faktum, at åbenbaringerne fortsatte forudannonceret og programsat individuelt for hver af seerne ved gentagen modtagelse af budskaber. Disse åbenbaringer fortsatte på trods af, at de unge mennesker havde sagt, at de ville slutte, men dette skete faktisk aldrig. Der er også spørgsmålet om ”hemmelighederne”, som har et apokalyptisk præg, som seerne hævder at have modtaget gennem åbenbaringerne. På dette andet stadie stemte Komitéen i to trin. For det første under hensyntagen til de åndelige frugter af Medjugorje, men man tilsidesatte seernes opførsel. Vedrørende dette punkt siger tre medlemmer og tre eksperter, at der er tale om positive resultater, fire medlemmer og tre eksperter siger, at de hverken er for eller imod i forhold til de positive effekter, og de resterede tre eksperter hævder, at de ligeledes hverken er for eller imod de positive og negative effekter. Hvis der i tillæg til de åndelige frugter også tages hensyn til seernes adfærd, mener otte medlemmer og fire eksperter, at en afgørelse ikke kan træffes, mens to andre medlemmer har stemt imod fænomenets overnaturlige karakter.

Den pastorale løsning

Efter at have bemærket at Medjugorjes seere aldrig var blevet fulgt på en passede måde i forhold til det åndelige, sammenholdt med den kendsgerning at de ikke i længere tid var en gruppe, har Kommissionen godkendt beslutningen af forbuddet mod pilgrimsrejser arrangeret til Medjugorje. Derudover stemte 13 medlemmer og eksperter af de 14 tilstedeværende til gunst for oprettelsen af en autoritet i Medjugorje, der var afhængig af Pavestolen samt en omdannelse af sognet til en pontifikal helligdom. En beslutning baseret på pastorale grunde – hensynet til millioner af pilgrimme, for at undgå dannelsen af “parallelle kirker”, klarhed omkring de økonomiske forhold – og som ikke vil medføre anerkendelsen af åbenbaringernes overnaturlige karakter.

Tvivlen om troslæren

Frans nævnte det på flyet. Præfekten for Troslærekongregationen, kardinal Gerhard Ludwig Müller udtrykte tvivl om fænomenet, og om Ruinis rapport kan betragtes som et autoritativt bidrag, der kan vurderes på niveau med andre udtalelser og rapporter. I 2016 blev der indkaldt til et ”Feria IV”, det månedlige møde for dicastrymedlemmer (medlemmer af Den Romerske Curias sekretariat) for at drøfte Medjugorje-sagen og Ruini-rapporten. Hver af kardinalerne og biskopperne modtog som medlemmer af Feria IV Kommissionens tekst, men også andet materiale som Troslærekongregationen kendte til. Under mødet blev medlemmerne spurgt om deres mening. Imidlertid besluttede pave Frans, der var uvillig til at modtage Ruini-rapporten, som han skønnede kunne sættes til ”auktion”, at vurderingerne fra Feria IV-medlemmerne skulle sendes direkte til ham. Og det er netop, hvad der skete.

Frans’ beslutning

Efter at have undersøgt Ruini-rapporten og udtalelserne fra medlemmerne af Troslærekongregationen besluttede paven at betro den polske ærkebiskop Henryk Hoser en ”speciel opgave for Pavestolen” nemlig at tilvejebringe et mere indgående kendskab til den pastorale situation” i Medjugorje og frem for alt til de, der foretager pilgrimsrejse dertil og deres behov og foreslå nogle fremtidige pastorale initiativer. I sommeren 2017 vil den polske ærkebiskop aflevere resultaterne af sit arbejde, og ud fra dette vil paven træffe sin beslutning.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Andrea Tornielli og publiceret på La Stampa d. 16. maj 2017. Den kan læses på: http://www.lastampa.it/2017/05/16/vaticaninsider/eng/the-vatican/medjugorje-the-findings-of-the-ruini-report-hvBaZ3ssAeDicjdmEcS3UN/pagina.html

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s