Modernisme: Syntesen af alle hæresier (kætterier)

Har du nogensinde mødt nogen i Kirken, som sagde, at det ikke betyder noget, hvilken religion du tror på, eller at sandheden er subjektiv? Hvis ja, så har du sandsynligvis mødt en modernist.

Hvad er modernisme?

I sin natur er modernisme – syntesen af alle hæresier ifølge pave Skt. Pius X – vanskelig at definere, da den ikke har en officiel trosbekendelse. Af denne grund er det ligesom at få vand til at flyde opad. Der er nogle grundlæggende elementer i modernismen, og her er nogle som følger:

  1. Alle religioner er lige: For modernisten er det ligegyldigt, om du er katolik, muslim, hindu, Wicca (heks) eller en, der handler med slanger; Det eneste, der betyder noget, er, at du er religiøs på en eller anden måde, da alle religiøse veje fører til Gud. Det er klart, at dette er i modsætning til Jesus Kristus, som sagde: Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig (Joh 14:6). Det står også i modsætning til det, Den katolske Kirke lærer i katekismen: Den hellige synode ”lærer med støtte i Den hellige Skrift og overlevering, at denne Kirke på pilgrimsfærd er nødvendig til frelse. For Kristus er alene mellemmand og frelsens vej, og i sit legeme, som er Kirken, bliver Han nærværende for os; selv har Han ved udtrykkeligt at fremhæve troens og Dåbens nødvendighed samtidigt bekræftet Kirkens nødvendighed, for gennem Dåben træder mennesket ind i Kirken som gennem en port. Derfor ville de mennesker ikke kunne frelses, der, på trods af, at de ikke er uvidende om, at Gud ved Jesus Kristus har grundlagt Den katolske Kirke som nødvendig til frelse, alligevel hverken har villet indtræde i den eller holde ud i den” (§846).
  2. Religion handler ikke om dogmer, men om sentimentalitet og følelser. For modernisten handler religion i bund og grund om, hvad der får dig til at føle dig godt tilpas; hvis kristendommen eller hvilken som helst anden religion er det, der får dig til at føle dig godt tilpas og mere i kontakt med det guddommelige, så er det sandt for dig. Med andre ord består religion ikke af trosbekendelser eller en objektiv sandhed, men af følelser. Som vi så i Johannes 14:6 citeret ovenfor, er sandheden ikke subjektiv, men findes kun i Jesus og Hans Kirke.
  3. Den historiske Jesus er ikke nødvendigvis Evangeliernes Jesus.Ifølge modernisten betyder det, at Skriften ikke nødvendigvis er pålidelig ud fra et historisk perspektiv. For eksempel vil modernisten sige, at Jesus måske ikke i virkeligheden har rejst sig fra de døde. Ifølge denne opfattelse var opstandelsen nævnt i Skriften, fordi det var måden, hvorpå apostlene valgte at formidle troen på, at Jesus fortsætter med at leve i vore hjerter efter Hans korsfæstelse. Dette står helt i modsætning til Paulus, som sagde:Men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder (1 Kor 15:17).
  4. Doktrinen udvikler sig. Modernisten siger, at troens dogmer i de foregående århundreder, som dogmet om Treenigheden, var sande, men eftersom dogmerne udvikler sig, behøver de ikke længere at være sande i dag. For modernisten udvikler dogmerne sig til, hvad der passer ind i den nuværende kulturs behov. Dette er afvist af den kendsgerning, at troens dogmer er åbenbaret af Gud, og Gud kan ikke modsige sig selv.
  5. Ortodoks terminologi bliver opretholdt, men definitionen af termerne er blevet ændret. Ord som Gud, Opstandelse,Treenighed og Frelse benyttes alle af modernisten, men hvad man mener med disse udtryk, har intet at gøre med, hvad disse termer traditionelt har betydet i Kirkens historie. Af den grund kan modernisterne forekomme at være ortodokse, men man opdager måske deres sande ”jeg”, når de går i dybden med den terminologi, de anvender. Dette syn på dogmerne blev afvist af Det Første Vatikankoncil: ”Derfor vil den betydning af de hellige dogmer blive opretholdt, som engang er blevet erklæret af Den hellige Moderkirke, og der må aldrig være nogen opgivelse af denne under påskud eller på grund af en dybere forståelse” (On Faith and Reason, 14).

Modernismes oprindelse

  1. Den protestantiske revolution. Protestanten, som individuelt afviser Lærerembedet, grundlagt af Kristus, erstatter det med sin egen vurdering. I lyset af denne opfattelse var det kun spørgsmål om tid, før individet ville blive ophøjet til en position, hvor det selv fortolker og definerer alle spørgsmål vedrørende tro og moral.
  2. Oplysningstiden. Oplysningstiden afviste al guddommelig åbenbaring og ophøjede menneskets evne til ved fornuften alene at bestemme, hvad der er sandt i forhold til tro og moral. Det førte måske til den modernistiske opfattelse, at det er den enkelte og ikke Gud eller Læreembedet, der bestemmer, hvad der er sandt.
  3. Teologier fra begyndelsen af det 20. århundrede. Modernismen blev specielt populær blandt teologer i starten af det 20. århundrede heriblandt Alfred Loisy, George Tyrell og mange andre. Disse blev til sidst ekskommuniceret på grund af deres tilslutning til modernismen.

Modernismen i Kirken i dag

  1. Modernisme i liturgien. Modernisterne ser ikke Kirkens liturgi som den primære måde at tilbede Gud på. I stedet ser de den som en mulighed for, at mennesker kan samles med andre formål end at tilbede Gud. Således tror de, at liturgien ikke bør være, hvad Gud ønsker, men hvad det moderne menneske kan lide. For modernisten handler liturgien primært om sentimentalitet og ikke om at tilbede Gud.
  2. Modernisme i dogmerne. Et andet fremherskende eksempel på modernisme i Kirken i dag er ”kontinuitetens hermeneutik”. Det er det synspunkt, der betragter alt før Vatikan II som forældet. Med andre ord eftersom doktrinen udvikler sig for modernisten, kan ting som var sande før Vatikan II ikke nødvendigvis anvendes af Kirken efter Vatikan II. For modernisten blev en ny Kirke skabt efter Vatikan II, og denne Kirke har nye sandheder, som ikke nødvendigvis er de samme som dem før Vatikan II (e.g., Karl Rahner’s view of Vatican II refuted here):
  3. Modernisme i studier af Skriften.  Modernismen har påvirket Kirkens studier af Skriften igennem det, som kaldes for Higher Critism også kendt som den historisk-kritiske metode. Den historisk-kritiske metode er en tilgang til Skriften, som stiller spørgsmål ved de historiske begivenheder, der optræder i skriften. Et nyligt eksempel på modernismens hæresi i studiet af Skriften er Kardinal Kasper, som åbenlyst benægter historien om de mirakler, Jesus udførte (se her for mere).

Læreembedets svar til modernismen

Kirken har officielt fordømt modernismen i følgende dokumenter:

  1. Lamentabili Sane , Pope St. Pius X (1907)
  2. Paschendi Dominici Gregis , Pope St. Pius X (1907)

Læs mere om modernismen her:

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Michael Lofton og publiceret på ChurchMilitant d. 25. april 2015. Den kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/modernism-the-heresy-of-heresies

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s