Min erfaring med en ikke så hemmelig krig mod kristendommen

Jeg undrer mig over, hvorfor hierarkiet i Den Romerske Katolske Kirke ikke forstår Islams krig mod vor Kirke og kristendommen. Mange kilder taler om den terror, der dagligt tilskyndes til mod medlemmer af flokken. Denne krig var lige så intens i det 15. århundrede, som den er nu.

De historiske optegnelser viser de store slag mellem de to religioner. Ottomannerne invaderede det europæiske landområde efter at være blevet slået af det byzantinske imperium i Konstantinopel i 1453. De etablerede et kalifat og udbredte det til Europa. De erobrede Buda i Ungarn i 1541. Slaget ved Lepanto den 7. oktober 1571 hvor det hellige forbund standsede den muslimske fremtrængen. Kalifatet led endnu et nederlag ved den anden belejring af Wien i 1683, da den polske hær kom til undsætning. I 1699 opgav det Ottomanske kalifat det Hapsburgske territorium, som tidligere var blevet erobret.

Disse senere tilbageslag for Islam synes ikke at være blevet glemt.

Da jeg studerede tyrkisk historie i 1963, mens jeg som en del af det amerikanske luftvåben var udstationeret der, fortalte professoren, en tyrkisk dommer, os at mindet om disse nederlag stadig brænder i hjerterne på det islamiske folk. Han fortalte, at det tyrkiske flag med halvmåne og stjerne blev valgt på grund af en profeti: Når dette tegn viser sig på himlen, vil muslimerne rejse sig igen. Profetien, blev jeg fortalt, stammer fra 1600-tallet.

Min hustru og jeg så dette tegn, mens vi holdt ferie i Egypten i september 1992, den dag vi kørte i bus til vort fly for at vende tilbage til Cairo. Mindre end to uger senere begyndte angrebene på udlændinge. Der var givet en advarsel i slutningen af september til udlændinge om ikke at rejse i Qena provinsen i Egypten. Angrebene på udlændinge fandt sted umiddelbart efter denne advarsel. Vi var rejst fra Hurgada til Luxor gennem Qena to uger tidligere og stoppede ved en lille by, hvor der senere fandt et angreb sted.

Vi mødte koptiske kristne, som viste os korset tatoveret på deres arme og som fortalte, hvordan de var blevet mishandlet. Vi blev henvist til en koptisk kirke, hvor Den hellige Moder siges at have vist sig over for en million mennesker inkluderet den daværende egyptiske præsident. Kirken har en stor kuppelmosaik, som viser Den salige Moder. Sidste år blev en anden koptisk kirke, lige i nærheden af den vi besøgte, bombet, og mange blev dræbt.

Kan vore kirkeledere sige, at Islam er en sand religion, når den forkaster Jesu Kristi guddommelighed og opfordrer til udryddelse af kristendommen?

Kirkens ledere erkender ikke, at vi er i krig – ikke alene med hjerter og sind, men også for sjæle. Kirkens ledere arbejder ikke for at forhindre den langsomme hemmelige invasion i de vestlige lande og samfund. Denne invasion viser sig på mange måder – ikke alene igennem jihad, men også indenfor uddannelse, militæret, regering, kultur og interreligiøs dialog.

Mens vi rejste gennem Mellemøsten, fik vi fremvist de islamiske skoler, og hvordan små børn lærte koranen. Kultur og religion var helt og aldeles sammenblandet.

Den tyrkiske republik blev efter afslutningen af det Ottomanske imperium en sekulær stat. Jeg husker i 1970’erne samtaler med tyrkiske studenter ved Michigan statsuniversitet om deres kampe med islamisterne, som fandt vej ind i det tyrkiske samfund lidt efter lidt – for eksempel igennem kampen for at bære tørklæder. De muslimske koranbaserede uddannelsesinstitutioner Madrassas var også sikre på, at deres studerende var de bedst uddannede, så de kunne få de bedste jobs i regeringen. Kampen varede i årtier, og islamisterne vandt. Tyrkiet er nu en islamisk stat, og kristendommen er meget lidt til stede der.

Kampen om at tilintetgøre kristendommen nærmer sig sin afslutning i nogle europæiske lande, og trækker også tråde til USA. De vestlige samfund har gjort en muslimsk overtagelse meget lettere på grund af fødselskontrol og aborter, hvorved vesten har mistet en betydelig befolkningsandel. Den måde, vor generation opfører sig på, kan være afgørende for, om den vestlige måde at leve på kan fortsætte.

Vor Kirke, vor kultur, vores samfund og vore folk må snarest vågne op. Vi må kæmpe for sjælene. Vi må bede for alle mennesker. Vi må ikke forblive tavse og passive.

Der foregår en hemmelig krig mod kristendommen. Det er en krig, som det kirkelige hierarki ikke ser.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Frank Szedlak, Jr. og publiceret på OnePeterFive d. 11. maj 2017. Det kan læses på: https://onepeterfive.com/stealth-war-christianity

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s