Endnu en tysk journalist fremkommer med en skarpsindig kritik af pave Frans

Rækken af velformulerende tyske journalister, der har mistet tålmodigheden med pave Frans, synes ikke at have nogen ende. Nu har endnu en kendt, højt æret og uafhængig journalist, Matthias Matussek tilføjet sit navn til listen af reflekterende pavekritikere. Matussek, som er en velformulerende konservativ katolsk kritiker og forfatter, skriver jævnligt for det veletablerede schweiziske ugemagasin Die Weltwoche og det tyske magasin FOCUS.

I udgaven af Die Weltwoche den 12. april (14/2017) som på sin forside viser et billede af pave Frans siddende på en nedbrydningskugle – karakteriserer Matussek Frans som ” billig, appellerende og kammeratlig” og siger, at denne pave mindre og mindre ligner en Pontifex Maximus. Med henvisning til den nylige skarpe kritik af paven i den britiske ugeavis Spectator, spørger Matussek: ”Er paven blevet vanvittig?” Og han foreslår selv et svar på spørgsmålet:

Dette (spørgsmål) er ikke så usandsynligt, som man egentlig skulle tro: I virkeligheden har denne argentinske Pontifex Maximus fremsat så mange forvirrende, modsætningsfyldte og politiske provokerende udtalelser, at medlemmerne af hans pressekorps har arbejdet virkelig hårdt på at finde korrektioner og derpå anbefalet visse fortolkninger. Uden her at bedømme sagens rigtighed – men ærlig talt, hvordan moderer man denne formulering: ”Avislæsere har en tilbøjelighed til coprohagy” – det vil sige en lyst til at konsumere ekskrementer?

For at understøtte sit synspunkt oplister Matussek – i en levende og munter stil – på de følgende syv sider i sin artikel, mange af de skandaler, hvor modstridende elementer optræder, hvilket vi her på OnePeterFive også udførligt – og beklageligt – har rapporteret om; derfor er en oplistning af Matussek’s emner tilstrækkelig:

– Skandalen om pave Frans’ genansættelse af den perverterede præst, Fr. Mauro Inzoli (”Don Mercedes”) efter at denne var blevet suspenderet;

– Pavens temperamentsfulde udbrud i mindre forsamlinger, såvel som hans uslebne og grove udtryk og råheder, som det ville have været bedre, hvis de aldrig var blevet offentliggjort”; kendsgerningen er, at pave Frans ydmyger sine nærmeste medarbejdere – og gør dette oftere og oftere;

– Den omkostningstunge beslutning, som paven har truffet om at bo i gæstehuset Santa Marta, som er en form for ”kontrolmetode”, hvor han ved frokosttid informeres om, hvad der foregår i de forskellige lejre i Vatikanet;

– Hans brutale behandling af hans modstandere; for eksempel, Kardinal Raymond Leo Burke;

– Hans beslutning om ikke at besvare de berettigede fire kardinalers Dubia;

– Den kendsgerning, at Pave Frans ofte laver nye love for Den katolske Kirke ved hans eget frokostbord, snarere end at gå gennem den romerske Curie’s kanaler (Matussek citerer her en højtrangerende leder i Curien);

– Frans’ nylige og problematiske kommentar om at mange mennesker foretrækker at være ateister frem for at være en ”hyklerisk katolik”;

– Reaktionen fra Roms borgere, som endda strækker sig til at opslå satiriske plakater af pave Frans (”Folk mobiliserer sig mod Frans, ingen forstår ham mere”);

– Pave Frans er ”forbilledet for den politiske korrektheds måde at tænke på”,

– Han har været afbilledet to gange på forsiden af magasinet Rolling Stone;

– Hans veto mod kardinal Robert Sarah i dennes forsøg på at fremme den traditionelle liturgiske form, såsom det at celebrere Den hellige Messe ad orientem;

– At Walll Street Journal (i december 2016) erklærede Frans for at være leder for en verdensomspændende venstrefløj;

– Hans prætentiøse måde at vise sin ydmyghed på ved at køre i en lille brugt bil op foran Det Hvide Hus under sit besøg i USA;

– Det, at han tager muslimske flygtningefamilier med tilbage til Rom efter sit besøg på Lesbos, men ingen kristne flygtningefamilier;

– At pave Frans ikke synes at interessere sig særlig meget for sin egen religion (i Matussek’s optik, vor Herres budskab: ” Jeg er Vejen, Sandheden og Livet; ingen kommer til Faderen uden ved Mig”( Joh 14:6) synes ikke at betyde særlig meget for paven.);

– Invitationen af Paul Ehrlich, som er fortaler for abort og fødselskontrol, til en konference i Vatikanet;

– Hans tilbøjelighed til at rette fokus på liberale progressive ideer; såsom kvindelige præster og fjernelsen af det præstelige cølibat;

– Hans ”Hvem er jeg til at dømme?” med henblik på de homoseksuelle (”Hvem ellers”? Spørger Matussek);

– I tider med politisk ustabilitet og mangel på tillid til de politiske ledere, ” Nu synes også sikkerheden (at svækkes) som har fulgt den ældste institution i vesten igennem hele historien. Hun klarede det, specielt på grund af loyaliteten overfor sædvaner, overfor former og dogmer”;

– Hans ”agenda kunne føre til opløsningen af una sancta catholica” som var givet os ”af Gud” og hvis porte, ”helvede ikke skal gennemtrænge”;

– Pave Frans og hans ”basisdemokratiske” spørgeskemaer vedrørende ægteskabet sendt ud til hele verden i stedet for først og fremmest at henvise til Bibelen;

– Hans ”vredesbetonede” krav henvendt til at europæiske lande – om at ”åbne alle grænser for immigranter”;

– Pave Frans’ afvisning af dogmer – til trods for at en grænseløs verden nedværdiger mennesket og placerer det på niveau med dyrene og planterne (her er G.K. Chesterton reference til storslåede roer, citeret – ”træerne har ingen dogmer; roer er ekstremt storslåede”!);

I slutningen af sin åndeløst spændende og dristige – men noget nedslående – oversigt over aktuelle pavelige skandaler og misgerninger, vender den tyske journalist tilbage til sandheden i vor tro. Matussek forsvarer den katolske tro og dens sandheder mod sin egen pave og minder os om, at denne tro har eksisteret synligt siden Jesu Kristi inkarnation og Hans fødsel. Han forklarer også overfor sine ikke katolske læsere, at Den traditionelle Messe, som har udviklet sig igennem århundreder, efter Det Andet Vatikankoncil er blevet ”ødelagt”. ”Altre blevet skåret i stykker” og ”umenneskelige offerblokke blev anbragt, der hvor alteret havde stået”. Kirkens kunst henfaldt til ”semiotiske skrøbeligheder”; præsterne henvender sig til menigheden ”som ”en tv- moderator” (presbyterianskpræst), og at han angiveligt celebrerede Messen ”så menigheden kunne se på hans fingre på samme måde som en tryllekunstner i et tredje klasses variété show”.

I lyset af al denne ødelæggelse af åndelig og visuel skønhed konkluderer Matussek med følgende gennemtrængende ord: ” De tidligere barrikaderyddere (Barrikadestürmer), – der alle nu er i 80’erne eller er ældre, – holder stadig fast i deres ungdommelige nonsens vedrørende modernisering og tilpasning til tidsånden (Zeitgeist)”. Med taknemmelighed husker Matussek her pave Benedikt XVI’s handling med at gøre Den Tridentinske Latinske Messe tilgængelig, og som siden har tiltrukket specielt de unge. ”Hemmeligheden vender tilbage til de udtømte moderne kirker og med den tilbedelse og mysteriet”.

Således slutter Matthias Matussek sin gennemgang (tour de force) med en positiv bemærkning, idet han foreslår pave Frans, at han begynder at arbejde i den retning, der genopbygger traditionen, snarere end at spekulere på, om jeg (pave Frans) vil gå over i historien, som paven der splittede Kirken – rapporteret af Der Spiegel, december 2016. Den tyske journalist tilføjer også en passage fra Paulus andet brev til Timotheus, hvor Paulus instruerer sine disciple om at ”træde frem og prædike ordet i tide og utide”.

Tør vi håbe på at sådanne helhjertede og trosinspirerede artikler også vil hjælpe pave Frans til at omvende sig, efter en dyb og ærlig undersøgelse af samvittigheden?

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Maike Hickson og publiceret på OnePeterFive d. 13. april 2017. Det kan læses på:http://www.onepeterfive.com/yet-another-german-journalist-makes-discerning-critique-pope-francis

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s