Sand liturgi er et spejlbillede af himlen, siger kardinal Sarah

På trods af uoverensstemmelserne og misbruget der fulgte i kølvandet på Det Andet Vatikankoncil, er den katolske liturgi ultimativt en kilde til enhed, som former de kristne ind i korsets offer og frelse, siger kardinal Robert Sarah.

”Hvis katolikker føler, at de er inde i en splittende ’liturgisk krig’, ” sagde kardinalen, ”bør de se det, som ’en vildfarelse’.” ”I stedet er liturgien det sted, frem for alt, hvor katolikker bør opleve enheden i sandhed, i tro og i kærlighed”.

”Som et resultat er det utænkeligt at fejre liturgien, når man har fornemmelsen af en borgerkrigsagtig konflikt og bitterhed”, sagde han. ”I dette ansigt til ansigt med Gud, som liturgien er, må vort hjerte være tomt for alt fjendskab, som nødvendiggør, at enhver må blive respekteret for sin egen følsomhed”.

Kardinal Sarah, som er præfekt for kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter, understregede behovet for at bekræfte, at Det Andet Vatikankoncil aldrig havde ønsket et brud med fortiden. Koncilets råd om liturgisk fornyelse skulle snarere fremmes.

Kardinalen havde forberedt sine bemærkninger til the 18th Cologne Liturgical Conference, som lægger vægt på 10 året for Benedikt XVI’s dekret Summorum Pontificum, som gav en stor mulighed for præster til at fejre den romersk-katolske liturgi i henhold til den 1962-lantinsprogede Messe i dag kendt som den ekstraordinære form.

Kardinalens tale, som han ikke personlig holdt på grund af andre forpligtelser, rettede et fokus på de forskellige debatter om liturgien og Den katolske Kirkes retning efter Det Andet Vatikankoncil.

Efter koncilet udsendte den velsignede Paul VI den Romerske Missal i dag kendt som den ordinære form, og som i stor udstrækning er blevet oversat fra latin til de lokale sprog.

Kardinal Sarah sagde, at både den ordinære- og ekstraordinære liturgiske form skulle bringe de troende ”liturgiens skønhed, dens hellighed, stilhed, erindring, dens mystiske dimension og tilbedelse”.

”Liturgien må føre os ansigt til ansigt med Gud i et personligt forhold med en utrolig intimitet. Den må lede os ind til den allerhelligste Treenigheds intimitet” sagde han og tilføjede, at ”liturgien bør gøre det muligt for os alle at nå til troens enhed og til den sande viden om Guds Søn”.

Han afviste alle bestræbelser på at forkaste den Romerske Missal frem for en anden eller at forkaste den romerske liturgi til fordel for dem i de Østkatolske Kirker.

”Vi bør snarere træde ind i liturgiens store tavshed, hvor vi tillader os at blive opfyldt af alle de liturgiske former, hvad enten de er latinske eller østlige”, sagde han.

Uden den mystiske stilhed og en kontemplativ ånd vil liturgien forblive ”en anledning til hadefuld splittelse, for ideologiske konfrontationer og for offentlige ydmygelser af den svage, af dem, som gør krav på at besidde autoriteten i stedet for at være et sted for vor enhed og vort fællesskab i Herren”.

Kardinal Sarah talte om ”vigtigheden af liturgisk dannelse, som må starte med en forkyndelse af troen og en katekese baseret på Den Katolske Kirkes Katekismus. Denne dannelse beskytter os mod risikoen for mere eller mindre lærde fantasterier fra visse teologer, der har behov for ”nyskabelser”.

For kardinal Sarah inkluderer hjertet af al autentisk kristen liturgi, at det omfatter en bestræbelse på at forbedre og værdsætte dens skønhed og hellighed såvel som ”at opretholde den rette balance mellem troskab mod traditionen og den legitime udvikling”. Dette sidste punkt betyder, at man ”absolut og radikalt” forkaster enhver fortolkning, som ser liturgisk historie som et brud med fortiden.

Kardinalen talte om splittelsernes omfang i liturgien og kritiserede i stærke vendinger det misbrug, der er foregået.

Mens fornemmelsen for det hellige er uadskilleligt fra liturgien, er nogle af de troende blevet vildledt eller dybt berørte af overfladiske fejringer af liturgien, således at de er blevet ”liturgisk hjemløse”.

Kardinal Sarah kritiserede tankerne om en liturgisk reform, som undlod at fuldføre den genoprettelse, som man ved Det Andet Vatikankoncil havde forestillet sig. Disse tanker blev ført ud i livet med en ”overfladisk ånd og fejlagtigt adresseret ” ved at fjerne den arv, som opfattedes som negativ og forældet for at grave en grøft mellem før og efter koncilet”.

For Kardinal Sarah var intentionen med Det Andet Vatikankoncil ikke et ”brud med traditionen”, men snarere en genopdagelse og bekræftelse af traditionen ”i dens dybeste betydning”.

”I virkeligheden, det man kaldte for ’reformen af reformen’, og som måske med større præcision burde være kaldt ’en gensidig berigelse af ritualerne’, ” for at benytte et udtryk fra Benedikt XVI’s læreembede, er frem for alt en åndelig nødvendighed” sagde han.

”Kardinal Joseph Ratzinger gentog utrætteligt, at krisen som havde rystet Kirken de sidste halvtreds år, siden Det Andet Vatikankoncil principielt er forbundet med den liturgiske krise, og dermed til en mangel på respekt, afsakralisering og horisontalisering af de væsentlige elementer i den guddommelige tilbedelse”.

Som kardinal Ratzinger skrev i sine memoirs, er han overbevist om, at ”Kirkens krise, som vi ser den i dag, i stor udstrækning skyldes liturgiens disintegration”.

Kardinal Sarah tilføjede: ”Vi kan ikke lukke vore øjne for katastrofen, ødelæggelsen og det skisma, de moderne fortalere for en levende liturgi har fremkaldt ved at ændre på Kirkens liturgi, så den passer til deres egne ideer”.

Han fremførte, at de som vedtog om negative ændringer i liturgien, glemte, at det ikke kun er en bøn, men et specielt mysterium ”som vi ikke kan forstå fuldstændigt, men som vi må acceptere og modtage i tro, kærlighed, lydighed, og en tilbedende stilhed”.

Dette, sagde han, er den sande mening med koncilets godkendelse af ”aktiv deltagelse” af de troende i liturgien”.

”Troskrisen” efter koncilet har påvirket mange troende især mange præster og biskopper og gjort dem ude af stand til at forstå den Eukaristiske liturgi som et offer identisk med offeret på korset.

Kardinal Sarah fremhævede, at Messen er ”den levende Jesu Kristi offer, som døde på korset for at befri os fra synd og død og således vise Gud Faders ære og stråleglans”. Enhver fejring af Messen sigter på ”at ære og tilbede Gud og frelsen og helliggørelsen af mennesket”.

Sande tilbedere af Gud reformerer ikke liturgien efter deres egne ideer og kreativitet for at behage verden. Snarere ”reformerer de verden med Evangeliet” for at hjælpe verden med at få adgang til liturgien, som er ” en refleksion af liturgien, der fejres i al evighed i det himmelske Jerusalem”.

Kardinal Sarah fremhævede Benedikt XVI’ s tilgang. Pavens 2007 brev til biskopperne, der ledsagede Summorum Pontificum meddelte det, at det havde til hensigt ”at tillade en gensidig berigelse af de to former i den romerske ritus” og åbnede mulighed for at perfektionere dem ” ved at fremhæve de bedste elementer, der karakteriserer dem hver især”.

Kardinalen tilbød vejledning til Summorun Pontificum, idet han sagde, at det bør anvendes ”med største omhu” og ikke som ”en negativ og regressiv foranstaltning vendt mod fortiden. Det bør heller ikke anvendes ”som noget, der bygger mure og skaber en ghetto”.

I stedet bør det være ”et vigtigt og ægte bidrag til Kirkens løbende og fremtidige liturgiske liv”. Det kan bidrage til den liturgiske bevægelse, hvorfra flere og flere mennesker og særligt ungdommen henter mange sande, gode og smukke ting.

Hvor den ekstraordinære form er celebreret, sagde kardinalen, har præster rapporteret om ”større inderlighed” blandt både de troende og præster. Hvor den ordinære form er celebreret, har der været en positiv indvirkning på liturgien, specielt ved en genopdagelse af positurer ved tilbedelse af Det Allerhelligste Sakramente, såsom det at knæle og gøre knæfald.

Kardinal Sarah sagde, at der er en fornyet fornemmelse for vigtigheden af den ”hellige stilhed”, som vigtige dele af Messen, der giver præsterne og de troende mulighed for at” inderliggøre det troens mysterium, som fejres”.

En liturgisk reform i sig selv har et mystisk mål, sagde han. ”Liturgien må derfor altid reformere sig selv for at være mere trofast overfor sin mystiske essens”.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er publiceret på CNA – Catholic News Agency d. 31. marts 2017. Den kan læses på:http://www.catholicnewsagency.com/news/true-liturgy-is-a-reflection-of-heaven-cardinal-sarah-says-48533

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s