Kardinal Sarah: Ringe tro forårsager ringe liturgi

”Vi kan ikke lukke vore øjne for katastrofen … Forårsaget ved at ændre Kirkens liturgi”.

Kardinal Robert Sarah, hovedansvarlig liturg, siger, at ødelæggelsen af liturgien medførte en troskrise for katolikkerne.

I sin henvendelse ved en liturgisk konference afholdt i Tyskland, fredag, trak præfekten for Kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter, i væsentlig omfang på den indsigt, som pave Emeritus Benedikt XVI besidder, da han advarede, ”Kardinal Joseph Ratzinger gentog utrætteligt, at den krise, der har rystet Kirken i halvtreds år, primært siden Andet Vatikankoncil, er forbundet med krisen i liturgien”.

Han citerer derefter direkte fra den daværende Kardinal Ratzingers skrifter: ”Jeg er overbevist om” skriver han, ” at den krise i Kirken, som vi i dag er vidne til i stor udstrækning, skyldes liturgiens opløsning.

Ærkebiskop Alexander Sample fra Portland, Oregon, præsenterede et oplæg på samme konference, ”The Source of the Future” hvori han efterlyste ”en autentisk fornyelse af den hellige liturgi”.

Han sagde endvidere, at den rette tro er afhængig af den rette liturgi. ”Jeg er helt sikker på,” sagde ærkebiskop Sample, ” at hvis vi ikke får rettet liturgien, vil vi fortsætte med at møde mange af de andre problemer i vores fælles kirkelige liv”.

Et stort problem i den moderne liturgi fremhævet af Kardinal Sarah var tilsynekomsten af fornyelser, der leder folk til aktivitet og distraktion under Messen i stedet for at fremme en autentisk tilbedelse:

Det er nødvendigt at erkende, at den alvorlige og dybe krise, som har påvirket liturgien og Kirken selv siden Andet Vatikankoncil, er ansvarlig for den kendsgerning, at dens centrum ikke længere er Gud og tilbedelsen af Ham, men snarere mennesket og dets påståede evne til at ”gøre” noget for at holde sig selv beskæftiget under Eukaristifejringen.

Sarah bemærkede, at troskrisen forårsaget af vildledende liturgisk praksis ikke længere kan overses, ”vi kan ikke lukke vore øjne for katastrofen, ødelæggelsen og skismaet, som de moderne fortalere for den levende liturgi, forårsagede ved at forandre Kirkens liturgi så den passede til deres egne ideer”.

Han fremhæver den kendsgerning, at disse reformatorer glemte, at en ”liturgisk handling ikke blot er en bøn, men også frem for alt et mysterium, hvor noget sker for os, som vi ikke helt kan forstå”.

Kardinalen forklarer, at deltagelsen i Messen ikke er ekstern så meget, som den er intern: ” Det handler ikke udelukkende om ekstern aktivitet, rollefordeling eller af funktioner i liturgien, men snarere om en intens aktiv modtagelighed”.

Selv præster og biskopper har et problem med at se Messen som et offer, siger Kardinal Sarah. ”Den alvorlige troskrise er ikke kun på niveau blandt de troende, men også, og speciel blandt mange præster og biskopper, som har gjort det umuligt for os at forstå den Eukaristiske liturgi som et offer”.

Han bemærker, at i stedet for at se Messen som et offer ser gejstlige og liturgiske reformatorer Messen som et ”fælles måltid” eller ”menighedens fejring af sig selv”.

Kardinal Sarah siger, at mange prælater nægter at se krisen som det, den er. ”Mange nægter, at erkende Kirkens selvdestruktion gennem en bevidst fjernelse af Hendes doktrinære, liturgiske, moralske og pastorale fundament” siger han.

Han tilføjer, at i denne krise fortsætter antallet af hæretiske prælater at vokse: ”Flere og flere stemmer fra højtrangerende prælater bekræfter stædigt åbenlyse doktrinære, moralske og liturgiske fejl, som er blevet fordømt hundredvis af gange og arbejder på at ødelægge den smule tro, der er tilbage hos Guds folk”.

Ifølge ham, bliver dårlig liturgi sommetider foretrukket som en afledningsmanøvre på grund af en dårlig samvittighed, der stammer ”fra frygten for at møde Gud ansigt til ansigt, fordi Hans blik afslører og forpligter os til at se sandt og uforfærdet på det grimme i vort indre liv”.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Bradley Eli og publiceret på ChurchMilitant.com d. 3. april 2017. Den kan læses på: http://www.churchmilitant.com/news/article/cdl.-sarah-bad-faith-causes-bad-liturgy

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s