Vatikan ærkebiskop portrætteret på et homoerotisk billede, som han selv bestilte

Ærkebiskoppen, som nu er leder af det pontifikale akademi for livet, betalte en homoseksuel kunstner for at male et blasfemisk vægmaleri i hans Domkirke i 2007. Vægmaleriet omfatter et billede af ærkebiskoppen selv.

Ærkebiskoppen, Vincenzo Paglia, blev også for nylig udnævnt af pave Frans til leder af det pontifikale Johannes Paul institut for studier af ægteskab og familie.

Det enorme vægmaleri dækker den modsatte side af facaden i Domkirken i bispedømmet Terni-Narni-Amelia. Det viser Jesus, der transporterer net til himlen fyldt med nøgne og halvnøgne homoseksuelle, transseksuelle, prostituerede og narkohandlere i erotisk interaktion.

I et af nettene ses Paglia, den daværende biskop. Billedet af Frelseren er malet med ansigtet af en lokal mandlig frisør, og Hans intime kropsdele kan ses gennem Hans gennemsigtige dragt.

Ifølge kunstneren, en homoseksuel argentiner, ved navn Ricardo Cinalli, som er kendt for sine malerier af mænds kroppe, udvalgte biskop Paglia ham fra en liste med ti internationale kendte kunstnere, specifikt til opgaven med at male facadens indre væg. Biskop Paglia, sammen med Fr. Fabio Leonardis overvågede enhver detalje i Cinalli’s værk. Ifølge Cinalli, som bifaldende bemærker, at Paglia aldrig spurgte ham om, han troede på den kristne doktrin vedrørende frelsen.

”At arbejde med ham var menneskeligt og professionelt fantastisk”, fortalte Cinalli den italienske avis La Repubblica i marts sidste år. ”Aldrig i de fire måneder, hvor vi så hinanden næsten tre gange hver uge, spurgte Paglia mig, om jeg troede på frelsen. Han satte mig aldrig i en ubehagelig position”.

”Der var ingen detalje, som jeg foretog på egen hånd, tværtimod” tilføjede Cinalli. ”Alt blev analyseret. Alt blev diskuteret. De tillod mig aldrig arbejde på egen hånd”.

Cinalli indrømmer overfor La Repubblica, at de nøgne mennesker i nettene er tænkt ”erotiske”, skønt biskop Paglia trak en streg, da Cinalli foreslog at vise mennesker, der regulært kopulerede.

”I dette tilfælde, var der ikke – i den forstand – et seksuelt motiv, men et erotisk, ja” sagde Cinalli. ”Jeg mener, at det erotiske aspekt er det mest bemærkelsesværdige blandt menneskene inde i nettene”. Han tilføjede senere, ”Det eneste, som de ikke tillod mig at tage med, var to mennesker, som kopulerede inde i dette net, hvor alt er tilladt”.

Grunden til, at han ikke blev tilladt at være så udførlig, siger Cinalli, var, at hans maleri allerede har gjort nok for at demonstrere den opfattelse, at mennesket har ”frihed” i dette liv og endda i det næste, tilsyneladende til at engagere sig i den seksuelle adfærd, det finder passende. ”Biskoppen og Fr. Leonardis… fortalte mig, at de ikke fandt det nødvendigt at gå til ekstremerne for at demonstrere den frihed, som mennesket i virkeligheden har i denne verden og i den næste”.

Den katolsk Kirke fordømmer alle former for seksuel adfærd, bortset fra den naturlige seksuelle akt mellem en mand og en kvinde forenet i ægteskabet, inklusiv homoseksuel sodomi, og advarer om, at de som dør uden at have angret sådanne synder, vil stå overfor evig fordømmelse. Doktrinen, som er fundet i Det gamle – og nye Testamente er reflekteret i Den Katolske Kirkes Katekismus, som erklærer, at ”homoseksuelle handlinger ud fra deres indre væsen er uordnede” og tilføjer ”under ingen omstædigheder kan godkendes”.

Under Paglias tilsyn malede Cinalli selve biskoppen i et af de ”erotiske” net, halvnøgen og klyngende sig til en skægget mand, som kun bar et løst hængende lændeklæde. Han malede også Fr. Leonardis, dengang leder af enheden for kulturarv, som en nøgen, muskuløs mand med en tatovering af en Amorpil gennem et hjerte, som indeholdt ordet kærlighed, interagerende med andre i de ”erotiske” net.

Cinalli sagde til La Repubblica, at Fr. Fabio, som døde, efter at maleriet var blevet fuldført, mens han stadig var i halvtredserne og en meget ”åben” mand, men han afviste at fortælle, at han var homoseksuel.

”Fr. Fabio var helt åben”, sagde Cinalli. ”Det er ikke min opgave at sige, om han var homoseksuel eller ej – det er ikke vigtigt, men hans åbenhed var absolut”.

Cinalli forklarede til La Repubblica, at han formede Jesu ansigt efter en lokal frisør, fordi mennesker betragter Jesus på en måde, der er ”for maskulin”.

Cinalli indrømmer, at hans arbejde ikke blev godt modtaget af mange i bispedømmet Teri-Narni-Amelia, som var så forargede over arbejdet, at Cinalli troede, at det måske ville blive ødelagt efter Fr. Fabios død. Imidlertid modstod biskop Paglia sådan et pres, indtil han forlod bispedømmet i 2012, og hans efterfølger har også ladet maleriet være.

LifeSite bad ærkebiskop Paglia’s kontor om en kommentar, men vi har ikke modtaget noget svar.

Vincenzo Paglia indsat som ansvarlig for spørgsmål vedrørende liv og familie i Vatikanet.

Skønt vægmaleriet skabte modstand i Paglia’s bispedømme, gik denne begivenhed under radaren hos de nationale medier i Italien, og Paglia’s forfremmelse til ærkebiskop og udnævnelse til leder for det pontifikale råd for familien i 2012 mødte ingen modstand. Snart efter begyndte han imidlertid at give antydninger af sin liberale holdning vedrørende seksualmoral og krævede i 2013, at Den katolske Kirke yder ”juridisk beskyttelse og arv for mennesker, der lever sammen, men ikke er gift” og modsatte sig at kriminalisere homoseksualitet. Da hans bemærkninger modtog en negativ dækning fra katolske medier, hævdede han, at hans intentioner var blevet ”fejlfortolket”, men han trak ikke sine udtalelse tilbage.

I begyndelsen af 2015 gav det pontifikale råd for familien under ledelse af biskop Paglia værtskab til en serie foredrag, som fremhævede muligheden for at give Den hellige Kommunion til mennesker, der levede i utroskab og var gengifte efter en periode med offentlig bod. Foredragene blev herefter offentliggjort i en bog, som ironisk nok fik titlen: ”Familie og Kirke: et uløseligt bånd”.

I Juli 2016 udsender det pontifikale råd, stadig under ledelse af Paglia, et nyt sex-ed program, som inkluderer erotiske og pornografiske billeder af så foruroligende karakter, at en psykolog foreslog, at ærkebiskoppen burde revurderes i henhold til normerne i Dallas charteret, som er beregnet på at beskytte børn mod seksuelt misbrug.

”Min øjeblikkelige professionelle reaktion var, at denne obskøne og pornografiske tilgang misbruger unge psykologisk og åndeligt”, sagde Dr. Richard Fitzgibbons, en psykiater som har været konsulent for kongregationen for klerikale i Vatikanet, og som har fungeret som adjungeret professor ved Johannes Paul instituttet for studier af ægteskab og familie ved Catholic University of America. ”Som professionel har jeg behandlet både gejstlige gerningsmænd og ofre for misbrug i Kirken, hvad jeg fandt dybt skræmmende var, at de pornografiske billede i dette program svarede til dem, som anvendes af voksne seksuelle gerningsmænd i forhold til unge”.

I august sidste år flyttede pave Frans Paglia fra det pontifikale råd for familien til lederskabet af akademi for Livet, såvel som til det pontifikale pave Johannes Paul II institut for studier af ægteskab og familie, to organisationer grundlagt af pave Skt. Johannes Paul II til at forsvare menneskelivets ukrænkelighed samt familieværdier. Snart blev det åbenlyst, at akademiet var blevet radikalt forandret, da nye regler blev indført, som ikke længere krævede, at medlemmerne skulle skrive under på en erklæring om troskab til Den katolske Kirkes evige lære om retten til livet. Den 17. februar blev det bekræftet, at alle akademimedlemmerne var blevet opsagt, så kun Paglia og hans topledelse var tilbage i en ellers tom organisation.

Samme dag holdt ærkebiskop Piglia en tale, hvor han priste den for nyligt afdøde grundlægger af Italiens radikale parti, Marco Pannella, en promiskuøs biseksuel herre, hvis karriere stort set blev benyttet til at angribe den katolske tros værdier samt Den katolske Kirke. Skønt Pannella havde kæmpet energisk for lovliggørelsen af abort, homoseksuelle ”ægteskaber”, transkønnedes ”rettigheder”, skilsmisse og åbne forhold og bestræbte sig på at opløse konkordatet mellem Kirken og den italienske stat, kaldte Paglia ham ” et meget åndfuldt menneske” og sagde, at hans død ”var et meget stort tab, ikke alene for folkene i det radikale parti, men også for vort land”.

”Hans historie viser, hvordan et menneske kan hjælpe historien ved at gå foran i forsvaret af hvert eneste menneskes værdighed især for dem, der er marginaliserede”, sagde Paglia. ”Det er mig en stor glæde at kunne sige, at Marco i sandhed var et åndfuldt menneske, som kæmpede og håbede på trods af modstand”. Paglia konkluderede, ”Vi må modtage og holde fast i hans (Panelleas) vitalitet”.

Se videoen med La Repubblica interview med Ricardo Cinalli (på spansk og italiensk), som indeholder billeder fra vægmaleriet.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Matthew Cullinan Hoffman og publiceret på LifeSiteNews.com d. 3. marts 2017. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/news/leading-vatican-archbishop-featured-in-homoerotic-painting-he-commissioned

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s