Er Frans’ pontifikat i klørene på en homoseksuel lobby?

De nylige afsløringer af homoerotisk- og blasfemisk kunst i Domkirken i Terni, bestilt af ærkebiskop Paglia, nu leder af Vatikanets kontor, der fører tilsyn med Skt. Johannes Paul II institut for studier af Ægteskab og Familie over hele verden, rejser adskillige spørgsmål, som det er nødvendigt omgående at få besvaret. Beskyttelsen af katolske ægteskaber, familier, ungdom og Kirken afhænger af en korrekt håndtering af denne skandale.

For at begynde med udstillingen fra 2007 af homoerotisk kunst i ærkebiskop Paglia’s Domkirke, så rejser det det meget vigtige spørgsmål om, hvordan han nogensinde er blevet valgt til at lede det pontifikale råd for ”Familien” og senere det pontifikale akademi for ”Livet” og for Johannes Paul II institut for Ægteskab og Familie. Det står nu klart, at han er i modsætning til Kirkens lære omkring seksualmoral. Dette spørgsmål kræver i sig selv en undersøgelse med hensyn til intentioner og kriterier anvendt i Vatikanet vedrørende udnævnelser under Pave Frans.

Ærkebiskop Paglia’s brug af homoerotisk kunst forstærker tidligere synspunkter præsenteret i Vatikanet af en række fagfolk fra det psykologiske- og psykiatriske område, at ærkebiskop Paglia skulle have været suspenderet fra sit ansvar i Vatikanet og blevet bedt om at underkaste sig en undersøgelse, som er påkrævet af det klerikat, der har misbrugt unge, med et fokus på psyko-seksuel udvikling. Denne anmodning blev fremsat, fordi det oprindelige ”Meeting Point online sexual education program for youth”, blevet til under ærkebiskop Paglia’s ledelse, da han stod i spidsen for det pontifikale råd for ”Familien”, indeholdt homoerotisk og heteroseksuel pornografi, som var lig det, der optager voksne, der udnytter unge seksuelt.

”Meeting Point program” blev også stærkt kritiseret på grund af dets manglende loyalitet overfor Kirkens doktrin og Skt. Johannes Paul II’s lære om uddannelse af katolsk ungdom i det følsomme område, som menneskelig seksualitet er, og fordi det udelukkede forældrene i denne opdragende erfaring. Efter vor professionelle opfattelse er dette program både en psykologisk- og åndelig trussel for ungdommen. Det skulle være trukket tilbage så hurtigt som muligt af Vatikanet og dets hjemmeside lukket.

I USA inkluderede undersøgelser af præster for muligt misbrug af unge, også en undersøgelse af præsternes personlige computere. I de mest usædvanlige tilfælde og med henblik på sagens alvor skulle computere i det pontifikale råd for ”Familien”, som var blevet benyttet i udarbejdelsen af ”Meeting Point sexsual education program for youth” også undersøges, såvel som ærkebiskop Paglia’s personlige computer anvendt på samme tidspunkt.

Imidlertid er Pave Frans’ rolle særdeles problemfyldt. Hans åbenlyse godkendelse af lanceringen af ”Meeting Point programmet” ved Verdens Ungdoms Dagene med dets homoerotiske indhold og heteroseksuelle pornografi blev alvorligt negligeret.

Offentlig bekymring vedrørende den politik, der placerer katolsk ungdom i farezonen for misbrug, er yderligere blevet forstærket af Pave Frans’ genindsættelse af den italienske præst Fr. Mauro Inzoli i hans præsteembede, som af Pave Benedikt XVI blev gjort til lægmænd, grundet homoseksuelt misbrug af unge mænd. Efter at hans præsteposition var genetableret, gentog han atter sit homoseksuelle misbrug af unge og blev arresteret og sat i fængsel.

I USA blev et medlem af hierarkiet, som uden tøven udsatte unge for risiko for misbrug, foretaget af en velkendt seksuel misbruger, forventet at ville træde tilbage fra sit episkopale hverv. Denne norm gør sig gældende i alle lande. Yderligere ville en sådan biskop også stå overfor kriminelle anklager for i alvorlig grad at se bort fra – samt bidrage til et seksuelt misbrug af en mindreårig, som kunne være blevet forhindret.

Med al respekt, så er det på tide, at Pave Frans indtager et fast standpunkt til gunst for den katolske moraldoktrin, og offentligt distancerer sig fra de prælater, som favoriserer homoseksualitet, som en alternativ form for kærlighed ved at fjerne dem fra ledende positioner i Vatikanet.

Rick Fitzgibbons, MD., er leder for instituttet for ”the Institute for Material Healing” udenfor Philadephia og har arbejdet med hundrede af par over de sidste fyrre år. Han var adjungeret professor ved det pontifikale ”Johannes Paul Institute for Studies on Marriage and Family” ved det katolske universitet i tre år og bestyrelsesmedlem ved ”the International institute for Forgiveness”. Han var medredaktør på 2011 udgaven af ”the Catholic Medical Association’s Linacre Quarterly” der omhandler krisen i Kirken, og som inkluderede adskillelige artikler, han var medforfatter til, om de psykologiske konflikter hos præster som seksuelt misbrugte voksne mænd, som var de primære ofre. 

Gerard J. M van den Aardweg, Ph. D., er en prominent hollandsk katolsk psykolog og psykoanalytiker med fokus på homoseksualitet. Han er forfatter af : On the Origins and Treatment and Homosexuality: A Psychoanalytic Reinterpretation and The Battle for Normality: SelfTherapy for Homosexual Persons.

Den autoriserede engelske udgave af denne kommentar er skrevet af Rick Fitzgibbons, MD og Gerard J.M. van den Aardweg, Ph.D og publiceret på LifeSiteNews.com d. 6. marts 2017. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/opinion/is-the-pontificate-of-francis-in-the-clutches-of-the-gay-lobby?utm_source=LifePetitions+petition+signers&utm_campaign=b35d7da370-Catholic_1_171_17_2017&utm_medium=email&utm_term=0_c5c75ce940-b35d7da370-400067601

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s