Kardinal i Vatikanet: Katolikker i ægteskabsbrudslignende forhold “kan få adgang til” Kommunion

En kardinal i Vatikanet, hvis opgave er at fortolke kirkeretten, udtaler, at katolikker i såkaldte irregulære forhold ”kan få adgang til” Den hellige Kommunion.

Kardinal Francesco Coccopalmerio, overhoved for det pavelige råd for fortolkning af juriske tekster, udtaler, at samboende par samt skilte gengifte blot må besidde et ”ønske” om at ændre deres situation, selv hvis de ”ikke er i stand til at agere på dette ønske”, da dette kan føre dem ind i ”ny synd”.

Kardinal Coccopalmerio har samlet sine tanker vedrørende denne sag i en 30 siders bog udgivet af Vatikanets eget forlag i sidste uge. Bogen har fået titlen: Det ottende kapitel i den post-sydonale skrivelse Amoris Laetitia.

På trods af, at Vatikanet har hjulpet med synliggørelsen af hans bog, gør Coccopalmerio det klart, at han ikke har forfattet bogen i sin egenskab af Vatikanets ekspert vedrørende kanonisk ret, men kun som katolsk teolog, der forsøger at ”udfolde (Amoris) overdådige doktrinære og pastorale budskab”.

Coccopalmerio skriver:

Skilte og gengifte, samt ugifte par, der lever sammen, er bestemt ikke en samlivsmodel, som stemmer overens med katolsk doktrin, men Kirken kan ikke bare lukke øjnene. For uanset årsagen, burde Bodens Sakramente og Kommunion også tillades til såkaldte sårede familier og til dem, som er i situationer, der ikke er i overensstemmelse med den traditionelle jura vedrørende ægteskab, og som udtrykker et oprigtigt ønske om at nærme sig Sakramenterne efter en passende periode med eftertænksomhed.

Coccopalmerio forklarer, at Kirken ”kunne tillade Bodens Sakramente og Eukaristien til de troende, som befinder sig i et illegitimt forhold, og som ønsker at ændre denne situation, men som ikke er i stand til at handle på dette ønske,” fordi ” det vil føre til ny synd”. 

Ifølge Coccopalmerio er det for meget at bede samboende par såvel som dem i ægteskabsbrydende forhold om at undgå seksuelle relationer. Uden seksuel samkvem, skriver han, vokser fristelsen til at være utro og finde intimiteten andetsteds.

Han kommenterer Amoris’ passage 301, som har at gøre med pastoral omsorg. Han skriver, at hvis sådanne par finder det vanskeligt at leve som broder og søster, er de ikke tvunget til dette. De repræsenterer, skriver han, det Paven kalder ”en konkret situation, som ikke tillader ham eller hende at handle anderledes eller træffe beslutning på anden måde uden at begå yderligere synd”.

Han giver et eksempel på en kvinde, som begår ægteskabsbrud med en gift mand, hvis ægtefælle har forladt ham og hans tre børn. Den nye kvinde har boet sammen med manden i ti år og har hjulpet ham med at opdrage børnene og har skænket manden endnu et barn.

”Den kvinde, som vi taler om, er fuldstændig klar over, at hun befinder sig i en usædvanlig situation. Hun vil meget gerne ændre sit liv”, skriver han. ”Men åbenbart kan hun ikke. Hvis hun gik ud af forholdet, ville manden vende tilbage til sin tidligere situation, og børnene ville være uden en moder”.

Hvis hun var nødt til at forlade forholdet, ville hun opgive sine pligter overfor børnene. ”Det er derfor klart, at dette ikke kan ske uden ”ny synd”, skriver han.

Coccopalmerio’s fortolkning af Pave Frans’ skrivelse modsiger en, der blev givet for to uger siden af Vatikanets doktrinære overhoved, Kardinal Gerhard Müller.

Müller, overhoved for Vatikanets troslærekongregation, udsendte en stærk irettesættelse i slutningen af januar mod biskopper, som benytter pavens skrivelse til at retfærdiggøre Kommunion til personer i ægteskabsbrydende forhold.

”Utroskab er altid en dødssynd, og biskopperne, der skaber forvirring omkring dette, må nøje studere Kirkens doktrin”, sagde han på det tidspunkt.

”Det er umuligt, at der er en modsigelse mellem doktrin og personlig samvittighed. For eksempel kan man ikke sige, at der er omstændigheder til hvilke, en utroskabshandling ikke kan betragtes som en dødssynd. Ifølge katolsk doktrin er det umuligt, at en dødssynd sameksisterer med den helliggørende nåde. For at overvinde denne absurde modsigelse, har Kristus for de troende indført Bodens- og forsoningens Sakramente med Gud og med Kirken”, tilføjede han.

Müller sagde, at Kommunion for civilretlig skilte og gengifte katolikker ikke er mulig, således som Skt. Johannes Paul II’s skrivelse Familiaris Consortiopræsenterede det: ”Selvfølgelig kan dette ikke overvindes, fordi det ikke blot er en positiv lov fra Johannes Paul II’s side, men han udtrykte et essentielt element i den kristne moralteologi og Sakramentale teologi”.

Den amerikanske ekspert i Kanonisk ret, Edward Peters, kaldte Coccopalmerios’s holdning ” flere slag på et opsvulmet sted ”.

”Coccopalmerio’s råd ikke bare faciliterer en uærbødig modtagelse af Den hellige Kommunion, men også en tendens hen i mod at give det, Kirken altid har anerkendt som en klassisk skandale”, skrev han på sin blog.

”Evelyn Waugh’s karakter Charles Ryder beskrev sin ven Sebastians langvarige handlinger med selvdestruktion som et slag, forventet, gentaget og faldende på et åbent sår, men uden smerte eller overraskelsens chokeffekt, men kun en mørk og sygelig smerte samt tvivlen om, hvorvidt et lignende vil opstå” (Brideshead Revisted, 1945). Jeg kom til at tænke på Waugh’s ord, mens jeg læste ….. Coccopalmerio’s nye korte bog”, skrev han.

Nogle spekulerede på, om Coccopalmerio’s bog ville være Pave Frans’ indirekte forsøg på at besvare Dubia forelagt ham af de fire kardinaler sidste år. De fire spurgte ham på det tidspunkt, om Amoris Laetitia bekræfter den katolske lære vedrørende ægteskabet, Eukaristien, og den rolle samvittigheden spiller i en beslutningsproces.

Bogen kommer i kølvandet på, at forskellige biskopper og biskopgrupperinger benytter Pavens skrivelse til at tillade Kommunion til ægteskabsbrydere.

Disse inkluderer San Diego biskoppen Robert McElroy, biskopperne i Buenos Aires, de Maltesiske biskopper og for nylig de tyske biskopper.

Sidste måned ”søsatte” tre østeuropæiske biskopper et ”åndeligt korstog”, hvor de opfordrede Pave Frans til at ”tilbagekalde på en utvetydig måde” de pastorale retningslinjer skabt af vildfarne biskopper, som tillader katolikker, der lever i dødssynd grundet ægteskabsbrud, at modtage den hellige Kommunion.

”En praksis, som tillader dem, der har en borgerlig skilsmisse og de såkaldte ”gengifte” at modtage Bodens sakramente og Eukaristien, uanset deres hensigter om at fortsætte med at overtræde det sjette bud og deres sakramentale ægteskabsbånd i fremtiden, er i strid med den guddommelige sandhed og fremmed for måden i Den katolske Kirke”, skrev de.

Biskop Athanasius Schneider, Kazakstan, har kritiseret de pastorale retningslinjer, der tillader katolikker, som er blevet civilretlig skilt og gengift, og som ikke lever i afholdenhed, at modtage Kommunion, som om ”man giver dem tilladelse til at se bort fra det sjette Bud”.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Pete Baklinski og publiceret på LifeSiteNews d. 14. februar. 2017. Den kan læses på:https://www.lifesitenews.com/news/canonical-cardinal-clashes-with-doctrinal-cardinal-over-communion-for-adult

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s