Lyset skinner i mørket. Den fantastiske historie om et mirakel bragt frem af troen

I en tid, hvor verden er omgivet af mørke og djævelens stank er til stede og gennemsyrer næste alle områder af samfundslivet, kommer Vor velsignede Herre tilstede, og guddommelig kærlighed bliver synlig for dem, der i tro råber på Ham. I det femte kapitel i Markusevangeliet finder vi historien om en kvinde, der i 12 år har lidt af blødninger. Efter at hun har rørt ved Jesu kappe, da Han gik forbi, udtørredes kilden for hendes blødninger. Vor Herre sagde til hende ” Datter, din tro har frelst dig ”. Videre i Markusevangeliet kapitel 10 møder Jesus i Jeriko en blind mand, som råbte efter Ham. Efter at Jesus kaldte ham frem, spurgte han den blinde mand, hvad han ville, og han bad om at kunne se. Jesus siger igen” Gå bort, din tro har frelst dig”. I det 17 kapitel i Lukasevangeliet, efter at Vor Herre fortalte lignelsen om troens kraft på størrelse med et sennepsfrø, møder Han ti spedalske, som blev helbredt. De ti gik væk, kun en vendte tilbage for at takke Ham, hvortil Jesus svarede: ” Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig ”.

Igen og igen ser vi eksempel på eksempel på dem, som vor Herre helbreder ved deres troshandlinger. Men denne tro er ikke kun tro, men en dyb relationel tillid til vor Herre selv. Han ønsker af os, at vi i tro beder Ham om at gøre store ting, herunder mirakler …. Og ført af troen, når vi beder Ham, med fuld tillid, viser Han Sin herlighed ved at svare.

Sådan var tilfældet for Matt og Kristin Loboda, som viste den slags tro, som er ud over det sædvanlige, og som flytter bjerge.

Lige før jul i sidste måned tog Matt og Kristin deres fem børn med til Phonenix, Arizona på ferie- og familiebesøg. Om aftenen den 28. december (2016) efterlader Matt og Kristin børnene hos hendes forældre, da de to voksne ønsker lidt tid på egen hånd. Parret skulle først være tilbage hos hendes forældre kl. 17.00 den følgende aften, men efter morgenmaden besluttede de at tage tilbage til deres børn og således aflaste hendes forældre.

Matt fortalte Lepanto Institute i et telefoninterview, at de nåede til huset omkring kl. 13.00. Matt spillede en runde fresbeee-golf med børnene, inden de skulle til frokost. De planlagde at spise på en Chick-fil-A omkring kl. 13.30, da tragedien ramte.

Matt har på Facebook beskrevet, hvad der skete:

Der var ikke gået et minut, før vi opdager, at Joy ikke var der.

I mit hjerte vidste jeg, at noget var helt galt. Jeg løb ned til Koi dammen, som ligger på grunden. Jeg løb omkring den fire gange, mens jeg spejdede mellem skygger og fisk efter Joy. Et øjeblik var jeg lettet over, at en fare var blevet afværget. Men jeg hørte Helligånden bede mig om at løbe til poolen. Poolen er helt afskærmet, så jeg overvejede ikke at starte med at lede der.

Jeg løb til poolen, og så Joy flyde der ovenpå vandet. Jeg hoppede øjeblikkeligt over det fem fod høje hegn og dykkede ned i vandet. Jeg fik hende hurtigt op af poolen, og derpå fik min svoger og jeg fat i en mobiltelefon og trykkede 911. Selvom det syntes som en evighed, før paramedicinerne kom, er jeg sikker på, at de kom hurtigt.

Da jeg pustede luft ind i Joy, bad jeg til, at min ånde ville være Guds ånde. Imellem de enkelte åndedræt bad jeg til, at Guds Ånd måtte komme ind i hende. Hendes læber var blå, og hendes smukke blå øjne var vidt åbne. Jeg kunne se, at hendes pupiller på en alarmerende måde blev mindre og mindre. Mellem de enkelte åndedræt, startede jeg med at bede Jesu ord: Talitha Koum, som betyder ”Lille pige, jeg befaler dig at stå op”. Jeg vidste, at vi havde behov for et mirakel, fordi jeg kunne fornemme, at hun var på vej væk.

Der var en mand hos os, som jeg ikke kender, men står i gæld til (Redaktørens bemærkning: Han viste sig at være politibetjent) for da paramedicinerne dukkede op råbte han til dem og fortsatte med at give Joy kunstigt åndedræt.

Paramedicinerne var fantastiske, men de var alle præget af nedtrykthed. Politiet ville ikke lade mig køre, så en betjent kørte os så hurtigt som muligt til Phoenix børnehospital.

Jeg lukkede mine øjne og bad. Jeg var pludselig i Gud Faders tronsal, og med et barns dristighed sagde jeg til Gud, ”Jeg ved, at hun er Din datter, men hun er også min datter. Det rette tidspunkt er ikke nu”. Før jeg vidste af det, var vi på skadestuen og blev eskorteret ind i et privat rum. Lidt efter ankom betjenten og en socialrådgiver. I troen stod jeg og erklærede, at mit barn ville overleve. Skadestuelægen kom ind og så ikke tilfreds ud.

Han bøjede sig ned for at tale med Kristin og mig og fortalte noget, som vi ikke kan huske nu. Men så sagde han: ”Hendes hjerte slår”. Det var alt, hvad jeg havde brug for at høre. Det var netop det håb, jeg søgte.

Matt fortalte Lepanto Institute, at det var et mirakel, at den politibetjent, der bar Joy til ambulancen, var der; Han var til alt held lige i nærheden, da opkaldet til 911 blev udsendt over radioen.

Matt tilføjede, at han havde talt med chefen for udrykningen fornyelig og fortalte ham, at redningen i sig selv var et mirakel. Han sagde, at i de 29 år, hvor han havde arbejde som redder, havde under 1 % af tilfældene haft så gunstigt et udfald som dette.

Da betjenten bragte hende til ambulancen, var hun helt kold, hendes krop var stiv, og hun havde ikke noget hjerteslag. Ikke alene var redningsmandskabet ikke optimistisk i forhold til hendes overlevelse, men Matt fortalte Lepanto Institute, at under køreturen til hospitalet vidste han, at hun var gået bort.

Joy var uden hjerteslag i mindst 25 minutter.

Mens redningsfolkene hastede for at redde Joys liv, oprettede familie og venner et nødråb på Facebook om at bede for hende. Der gik ikke lang tid, før tusindvis øjeblikkeligt begyndte at bestorme himlen for helbredelse af den lille pige. Den 30. december skrev Kristin en hjertelig taksigelse til alle dem, som havde bedt for Joy og for hele familien:

Kære familie og venner,

Matt og jeg ønsker at takke Jer af hele vort hjerte for Jeres bønner for vores søde Joy. Jeg sidder her og holder hendes hånd og beder om et mirakel. Denne smerte er så skærende, at jeg end ikke kan trække vejret, men vi lægger vort håb i Guds helbredende kraft. Bliv ved med at hjælpe med at løfte Joy i Jeres bønner. Der er stadig så meget ukendt.

Joy blev lagt i en medicinsk koma på grund af sandsynligheden for at ødelægge hjernen, hjertet og lungerne og derfor var lægerne nødt til at holde hendes temperatur nede for at give hendes krop den bedste mulighed for helbredelse. Eftersom Joy lå i respirator, var det nødvendigt at holde hende i ro så meget som muligt. Men som om hendes lille krop ikke havde været igennem nok, varede det ikke længe, før lægerne fandt frem til, at Joy havde fået et par blodpropper, hvoraf en krævede en stor operation. Kristin rapporterede på Facebook d. 31. december:

Joy havde to blodpropper; en lille en i hjertet og en i det venstre ben. Den i hendes venstre ben syntes at forårsage en del smerter og gjorde, at hendes fod svulmede op. Derfor bed om at blodpropperne må blive opløst og helet. Jeg takker alle af hele mit hjerte.

Blodpropperne ville ikke lade sig opløse af sig selv, og den 1. januar gennemgik Joy en heldig operation, som reddede hendes ben. Kristin sørgede for opdatering på Facebook:

Matt og jeg er i sandhed ydmyge og er på vore knæ for Jeres bønner for vores Joy. I løfter os og går med os gennem den mørkeste stund, vi har oplevet. I har elsket os ind i lyset, og Jeres bønner har bogstavelig talt fået vores datter til at opstå fra de døde. Vor taknemmelighed kan ikke udtrykkes i ord. Som vi sidder i aften midt i maskinernes brummen og holder Joy i hånden, beder vi i taknemlighed for Jer alle.

Opdatering vedrørende Joy – Vi priser stadig Gud for resultatet af sidste nats operation, som har reddet hendes lille ben. Hun er forblevet stabil hele dagen og viser tegn på bedring. I de sidste timer er hun trods megen sovemedicin vågnet op flere gange, har vendt sig, åbnet øjnene og vist tegn på smerte. Det gør ondt i vore hjerter at se hende have sådanne smerter og være i frygt, men på samme tid er vi opmuntret over, at hun både kæmper og bevæger sig! På dette tidspunkt ved jeg, at hun hører min stemme, og at det beroliger hende. Moderskabets gave er fyldt med megen skønhed og lidelse.

Da Joys kamp for overlevelse spredtes via de sociale medier, begyndte Matt at modtage hundredvis af meddelelser fra folk, som havde forladt troen, eller som havde mistet håbet.

”Pludselig fortalte folk fra hele landet mig, at de bad for Joy, og at det var på grund af deres bønner for hende, at de igen vendte tilbage til Kirken, fortalte Matt”. ”Jeg fik hundredvis af meddelelser på Facebook fra folk, som sagde, at dette havde ledt dem tilbage til troen, genoplivet deres tro, alt dette på grund af en lille pige, som led, og som der blev bedt for. Mirakler sker virkelig”.

Efter de mørkeste og de mest usikre øjeblikke i Joys ulykke, gør hun forbløffende fremskridt. Matt fortalte Lepanto Institute at den tilstedeværende læge, som havde behandlet Joy, fortalte ham, at for det meste når mennesker overlever en drukneulykke, er det med efterfølgende alvorlige skader. Men Joy viser ingen tegn på permanent eller varig skade. Selv nu, hvor hun er vågen og ikke er respiratoren og ikke får supplerende ilt, er hun modtagelig, hun har grædt, og hun har endda sagt” mor”, mens hun kærtegnede moderens ansigt.

Den 9. januar fortæller Kristin på Facebook:

I den første uge efter Joys ulykke troede jeg aldrig, at jeg ville komme til at smile igen. Mørket var så mørkt, og min krop fuldstændig nedbrudt … men ved Jeres bønner løftede Gud mørket og bragte vores lille pige tilbage til livet. Jeg ved uden tvivl, at Gud sandelig hører og besvarer bønnerne fra Hans børn. Hans herlighed er sandelig blevet kendt på grund af vores Joy, og lige nu smiler jeg igen, mens jeg sidder med min syge, men meget levende pige.

Bortset fra den kendsgerning, at Joy må formodes at tilbringe de næste to eller tre uger på hospitalet, gav hun mig i går det første smil og lo endda.

Skønt verden er fyldt med mørke, valgte Vor Herre denne familie, familien Loboda, for at sende os en besked og et tegn. Ligegyldigt hvor mørkt det synes at være, vil Han altid høre og svare os, når vi nærmer os Ham med kærlighed og tro. Som Han sagde til kvinden, den blinde mand og den spedalske, ”din tro har frelst dig”. Og troen hos disse hengivne forældre og tusinder rundt omkring i verden, som fulgte dem i bøn, har også frelst denne lille pige. Vor Herre hører disse bønner og mange bønner som dem af en simpel grund: Han ønsker for os, at vi må have det, som familien Loboda har … et liv med håb og med Joy.

Den autoriserede engelske udgave af historien er skrevet af Michael Hichborn fra Lepanto Institute og publiceret på ChurchMilitant.com d. 11. januar 2017. Den kan læses på:http://www.churchmilitant.com/news/article/the-light-shineth-in-the-darkness

(Oversat af Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s