Gud dvæler i stilheden

Kardinal Robert Sarah skrev i 2016 sin bog ”The power of Silence” (Stilhedens magt), at ”Guds sprog fra begyndelsen er stilhed”. I en nærmere uddybning, sagde han, ”Jeg ønsker at invitere kristne og mennesker med god vilje til at komme ind i stilheden; uden den er vi i en illusion. Den eneste virkelighed, som fortjener vor opmærksomhed, er Gud selv, og Gud er stilhed. Han ønsker at komme til os i stilhed”.

Den hellige Skrift betoner dette punkt. Det er i stilheden, at Guds stemme høres i vores sjæle.

Den hellige Skrift fortæller, at da Elias gik op på bjerget Horeb for at vente på Gud:

Da lød det: ”Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi.” Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning. Da lød der en stemme: ”Hvad vil du her, Elias?” (1 Kong 19:11-14)

Det er i klosterets stilhed, at munke og nonner mediterer over Vor Herre, idet de lytter til Ham i deres sjæles dybde. Det er i tilbedelsens stilhed, når den troende knæler for sin Herre og Konge, udstillet i monstransen, at vi hører Hans blide stemme tale til vore hjerters indre.

Det er i stilheden, at Guds stemme høres mest klart.

Det er derfor, at evangelisering, der indeholder laserlysshow, høj musik, dans, sang og teater, der efterlader sanserne momentant overvældede, aldrig giver et autentisk, sandt og dybt indtryk af Gud. Det kan skabe et emotionelt højdepunkt, en midlertidig, overfladisk bølge af følelser, der fremprovokerer tårer, latter eller måske trøst – men følelserne varer ikke ved. De vil blegne, og trøsten forsvinder, og den sjæl, der ikke er rodfæstet i troen, ikke er forankret i Gud, i det inderste af Hans væren gennem trofasthed og lydighed, ikke gennemsyret af troens grundlæggende elementer, vil finde sig selv flydende med en længsel efter den overfladiske følelsesbaseret oplevelse igen og søge det næste emotionelle højdepunkt. Statistikkerne viser med tydelighed, at man finder dette blandt protestanter – som foretager teatralsk evangelisering bedre end katolikker.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Church Militant og publiceret på ChurchMilitant.com d. 11. januar 2017. Den kan læses på: http://www.churchmilitant.com/news/article/god-dwells-in-silence

(Oversat af Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s