Brasilien kan snart have gifte præster siger Leonardo Boff

Pave Frans kan snart opfylde de brasilianske Biskoppers helt specielle ønske om at tillade gifte præster til at genoptage deres præstegerning, dette sagde befrielsesteologen Leonardo Boff den 25. december i et interview til den tyske avis Kölner Stadt-Anzeiger.

”De brasilianske Biskopper og specielt Pavens nære ven Kardinal Claudio Hummes har udtrykkeligt anmodet Pave Frans om at få gifte præster i Brasilien til at vende tilbage til deres pastorale gerning, sagde Boff. ”Jeg har for nylig hørt, at Paven ønsker at opfylde dette ønske som et eksperiment, foreløbigt begrænset til Brasilien”.

Med sine 140 millioner katolikker har Brasilien brug for mindst 100.000 præster, men har kun 1800, hvilket er en katastrofe” sagde Boff. ” Det er ikke noget under, at de troende går over til den evangeliske kirker eller Pinsekirken i stort tal, da de udfylder det personalemæssige tomrum. Hvis de mange tusinde præster som har giftet sig engang igen fik lov til at udøve deres hverv, ville det være det første skridt til at forbedre situationen, men også på samme tid en impuls til Kirken om at slippe bindingerne til cølibatet”.

Adspurgt om han som tidligere Franciskaner ville genoptage sit præstelige embede, hvis Paven skulle beslutte at acceptere de brasilianske Biskoppers ønske, svarede Boff, ”Jeg personligt har ikke brug for en sådan afgørelse. Det vil ikke betyde noget for mig, da jeg fortsat vil gøre, som jeg altid har gjort: Jeg døber, begraver, og når jeg kommer til en menighed, som ikke har en præst, fejrer jeg Messen for de troende. Indtil nu har så vidt jeg ved, ingen Biskop nogensinde protesteret eller forbudt mig at gøre dette. Omvendt fortæller Biskopper mig ofte, at jeg skal fortsætte, da folk har ret til Eukaristien”.

Den afdøde Kardinal Paulo Evaristo Arns, som Boff studerede teologi under, har altid været åben overfor dette forhold, sagde Boff. Når Arns bemærkede gifte præster på bænkene, inviterede han dem til at komme op til alteret for koncelebrere med ham, idet han sagde, ”I er stadig præster, og I vil forblive at være præster”.

Hvad angår de indre kirkelige reformer, er det muligt, at Paven har yderligere overraskelser i ærmet, sagde Boff.

”For nylig sagde Kardinal Walter Kasper, som er tæt på Paven, at vi kunne forvente store overraskelser indenfor kort tid. Derfor, hvem ved, måske kan vi forvente kvindelige diakoner?”

Frans har søgt forsoning med de vigtigste repræsentanter indenfor befrielsesteologien, Dominikaneren Fader Gustav Gutérrez, Jesuitten Jon Sobrino og med mig, sagde Boff.

”Frans er en af vore”. ”Han har gjort befrielsesteologien til en almindelig del af Kirken”. Og han har udvidet den, sagde Boff. De, som taler om de fattige, må også tale om jorden i dag, fordi den er blevet plyndret og skændet. At høre skriget fra de fattige er det samme som at høre skriget fra dyrene, træerne og hele den udpinte verden, og Pave Frans siger, at vi må lytte til skriget både fra den fattige og verden. Det er det principielle nye i Laudato Si”.

Ifølge Boff, bad Frans teologen sende materiale til Paven til brug i hans Encyklika om miljøet, Laudato Si’, on Care for Our Common Home.  Frans ringede og takkede Boff, dagen før encyklikaen blev publiceret i maj 2015.

Boff indrømmede, at Frans erfarer en stærk opposition indenfor egne rækker specielt fra USA.

Den amerikanske Kardinal Raymond Burke har sammen med den tyske Kardinal Joachim Meisner igen skrevet til Paven, sagde Boff, som kalder Burke, Den Katolske Kirkes Donald Trump. Men til forskel fra Trump, sagde Boff, er Burke ude i kulden i Curien.

Burke og Meisner var to af fire Kardinaler, som sendte Frans et brev offentliggjort i november, der spurgte ind til Pavens lære i hans apostoliske skrivelse Amoris Laetitia. Nogle har udlagt dette brev sammen med andre af Burkes offentlige kommentarerer, som en beskyldning af Frans for hæresi, skønt Burke har benægtet at have fremkommet med en sådan beskyldning.

”Den måde, hvorpå Burke har opført sig på, er usædvanlig, men ikke uden absolutte fortilfælde i Kirkens historie” sagde Boff. ”Man kan kritisere Paven og argumentere med ham. Jeg har selv gjort dette ofte. Men for Kardinalerne, der offentligt beskylder Paven for at udbrede urigtig teologi eller hæresi, det er for meget. Dette er en krænkelse, som en Pave ikke kan tolerere.

Denne artikel er skrevet af Christa Pongratz-Lippit, som er korrespondent i Østrig for det katolske ugeskrift The Tablet, som er beliggende i London. Artiklen er offentliggjort på National Catholic Reporter den 30. december 2016, og den autoriserede engelske udgave kan læses på: https://www.ncronline.org/news/vatican/brazil-may-soon-have-married-priests-says-leonardo-boff

(Oversat af Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s