Tidligere homoseksuel mand: Homoseksualitet er blot en menneskelig svaghed

Dean Bailey, 50, er ikke bange for at fortælle nogen, at han er et levende bevis, på at seksuel orientering faktisk kan ændres. Men han foretrækker at benytte ordet genoprette snarere end at forandre.

Bailey husker, hvordan han, da han var yngre, følte sig anderledes end andre drenge. Han følte, at han ikke passede ind, og at han var mærkelig og fejlplaceret. Han husker aldrig, at han følte sig skattet eller bekræftet af sin far, som var alkoholiker og som så meget porno. Bailey tror, at dette var årsagen til, at han rettede sin opmærksomhed mod andre mænd for at få den påskønnelse, han aldrig modtog fra sin far.

Da en ny dreng begyndte på hans skole, da Bailey gik i 3 klasse, husker han, at han virkelig forsøgte at blive ven med drengen. Det var, mens han overnattede i drengens hus, at Bailey blev indført i seksuelle lege, som inkluderede onani og oralsex. Denne erfaring fjernede ikke blot hans barnlige uskyld, men vakte i ham en følelse af seksuel nysgerrighed.

Fra dette tidspunkt blev Bailey stærkt optaget af fantasier om nøgne mænd og med at tage flere vovede seksuelle risici med forskellige drenge. Da han blev ældre, blev den seksuelle handling, som Bailey udførte med andre drenge en kilde til trøst for ham, som fik ham til at tro, at han var elsket og accepteret. ”Men mens sådanne handlinger fik ham til at føle sig god for en stund, var de aldrig i stand til at hjælpe ham ud af den følelse af tomhed og svaghed han følte indvendig” siger han. De seksuelle handlinger skabte hurtigt en afhængighed.

Da en skolepige afslog et stævnemøde med ham, var det et tegn for Bailey, som nu var i teenagealderen, at han ikke var normal. Få år senere syntes et engangsforhold med en kvinde at bekræfte ham i, at han ikke havde det, en mand skulle have.

Bailey var nu en ung mand i militæret. Skønt han i mellemtiden var blevet gift, havde han stadig et stærkt behov for at være intim med en mand og følte sig tiltrukket af sex med sit eget køn. Et intimt, men ikke seksuelt møde med en soldaterkammerat, som han beundrede meget, førte til en åbenlys homoseksuel adfærd.

Mødet satte skår i Baileys ægteskabelige relation, da hustruen følte, at hun ikke længere havde tillid til den mand, hun havde giftet sig med.

Efter at have gjort disse homoseksuelle erfaringer kæmpede Bailey nu med voldsomme homoseksuelle ønsker, som kun kunne håndteres ved kødelig tilfredsstillelse. Følelsen af usikkerhed hos ham blev dog kun forstærket af disse tilbøjeligheder.

Hans tidligere homoseksuelle erfaringer tvang ham til at søge svar på sin usikkerhed gennem yderligere homoseksuelle kontakter. En nedadgående spiral fulgte, da Bailey søgte at tilfredsstille sit begær, men kun for at se det vokse i styrke, des mere han hengav sig til det. Set i bakspejlet indser Bailey nu, hvordan homoseksuelle handlinger var blevet som et narkotikum for ham.

Bailey takker Gud for at have handlet markant for at frelse ham fra sig selv og ændre hans liv for stedse og endelig udfri ham fra homoseksuelle tilbøjeligheder. Gud førte ham på en rejse af tillid som i sidste ende førte til Jesu Kristi Hjerte. Her oplevede Bailey den kærlighed, accept og bekræftelse, han altid havde længtes efter.

For at gøre det klart og enkelt, siger Bailey, at han forelskede sig i Jesu person. Han mødte ham gennem bøn og læsning af Bibelen. Alt hvad Bailey ønskede nu, var at blive mere som Jesus, mere lig Kristus. Da han begyndte at handle mere og mere på dette ønske, bemærkede Bailey, at en ændring begyndte at finde sted i hans seksuelle begær. Det homoseksuelle begær begyndte at mindskes. For første gang i sit liv begyndte Bailey at se sig selv på en anden måde, denne gang gennem en Frelsers øjne, som – det indså han nu – elskede ham uden betingelser.

Ved at se tilbage på sin fortid siger Bailey, at han nu ser, at han er blevet bragt ud af det, som han kalder ”den seksuelle forvirring med homoseksuel adfærd” til en seksuel klarhed i tanke og hjerte. Han har lagt det bag sig, som han kalder ”sit eget selvdestruktive miljø og meget negative opfattelse af sig selv” og opnået en urokkelig forståelse af sit eget værd som et barn elsket af Gud.

Bailey skrev om hele sin rejse i 2011 i en bog med titlen ”Bag de grå skygger”. Det meste af bogen er tilgængelig online på hans hjemmeside. Han taler offentligt om sin kamp mod homoseksualitet og fortæller folk, at homoseksualitet er ”en seksuel afhængighed ikke en betingelse for at blive socialt accepteret”. ”Det er blot et af mange beviser på den knuste åndelige tilstand i menneskeheden”, fortæller han folk.

I et interview med LifeSiteNews fra Texas, hvor han bor med sin hustru Della og sine to teenagedøtre Amber og Amanda, talte Bailey om, hvad han havde vundet ved at forlade sin homoseksuelle identitet og om Guds rolle med at få ham ændret, om sine synspunkter på den kristne forståelse af homoseksualitet, og hvorfor historier som hans udelades af førende medier.

Det følgende interview er blevet forkortet.

LifeSteNews: Hvad sker der med en, når man opgiver sin homoseksuelle identitet? Er den smerte, tabet af venskaber og det samlede tab af indhold det hele værd?

Bailey: Når en person opgiver sin indre tro på, at det er den homoseksuelle adfærd, der definerer en som person, så må vedkommende forsøge at genopdage hvad der rent faktisk definerer personligheden. Man må lære at omfavne de højere menneskelige idealer, give disse en større værdi og vægt i egen karakter og eksistens, end der blev givet den homoseksuelle afhængighed, som man har tilladt at dominere fortidens tanker.

Er det det hele værd? Jeg vil svare eftertrykkeligt ”Ja, selvfølgelig er det det. Men ikke alle vil være enige med mig i dette.

Homoseksuelle aktivister for eksempel vil kraftigt insistere på, at den rejse, jeg har været på, er skadelig. Det er endda lykkedes dem at få lovforslag gennemført i Californien og New Jersey, som forbyder rådgivning for personer, der ønsker hjælp til at blive fri for deres homoseksuelle adfærd og afhængighed.

Jeg indrømmer gerne, at den frihed jeg har fundet, er en rejse, som meget vel kan vare hele livet og langt mere end blot nogle få år. ”Vi kom ikke pludselig ind i denne redelighed, og vi kan ikke forvente pludselig at fjerne os fra det”, som jeg ofte siger til folk.

Jeg anerkender også, at denne rejse vil forårsage nogle indre konflikter, nogen smerte og følelsesmæssig ubehag, selv når det er valgt som en vej frem. Men jeg tror, at en seksuel ændring er et meget sundt valg, når alt kommer til alt og ikke er et skadeligt valg. Intet af ekstraordinær værdi kommer trods alt ikke let. Så det er med vilje, at jeg kalder denne rejse en genopretning frem for en forandring.

Man kan på ingen måde hverken fuldt ud forstå eller forudsige den personlige omkostning, indsats og offer, der vil gøre sig gældende for den enkelte, før man har taget det helt personlige valg, at bevæge sig ud på denne rejse. Man bør ikke forvente, at samfundet tilpasser sig dem, der ikke ønsker at foretage denne rejse, og dermed forbliver fanget i en selvtilstrækkelighedens cyklus af deres egen dysfunktionelle adfærd. Ej heller bør ansvarlige forældre nægtes den legitime mulighed at kunne søge professionel hjælp, når deres børn desperat både søger og ønsker den. Kernen i hele denne sag er, at homoseksualitet er en skadelig måde at opføre sig på, og hverken er en identitet eller en menneskeret.

Folk undrer sig ofte over, hvorfor de homoseksuelle aktivister forsøger at forbyde professionel hjælp i form af terapi og rådgivning og friheden til at arbejde med at fjerne homoseksuelle adfærdsmønstre, hvis de virkelig ønsker den ”tolerance” de prædiker, hvad er de så egentlig bange for? Jeg vil fortælle dig, at det, de er allermest bange for, er en nedbrydning og ødelæggelse af de indre løgne, som danner grundlaget for deres egen homoseksuelle identitet samt det fundament, de homoseksuelle organisationer er bygget på. Det er derfor, de homoseksuelle aktivister altid vil insistere på, at denne form for dysfunktionel seksuel adfærd er det, de er. Det er den eneste måde for dem at forblive sikkert funderet i deres fejlagtige forestillinger.

LifeSiteNews: Hvad kan de personer, der forlader den homoseksuelle livsstil, se frem til i årene der kommer? Hvad har de egentligt opnået?

Bailey: Jeg ser anderledes på mig selv. Jeg ser anderledes på andre mennesker. Og jeg ser anderledes på den verden, der omgiver mig. Det betyder ikke, at alting i mit liv er lyksaligt og uden stress. Og det betyder ikke, at jeg ikke stadig føler de menneskelige kvaler ved ensomhed og depression.

Men jeg ser min usikkerhed som en identificerbar svaghed, som kan forstås og overvindes med tiden i lyset af min egen rigtige anerkendelse og sandfærdige genkendelse af mine egne menneskelige svagheder. Jeg forstår nu, at homoseksuel adfærd ikke er det rigtige svar på den smerte, jeg føler inde i mig selv, når livet er hårdt og svært.

Ethvert menneske går gennem udfordringer og smerte. Men den homoseksuelle ideologi synes at ræsonnere, at denne specielle udfordring gør en person forskellig fra alle andre på en eller anden måde, ligesom den person, der er diagnosticeret med en bipolar lidelse, ofte vil se verden omkring sig som det egentlige problem, snarere end personen selv og vælger at stoppe med at tage den ordinerede medicin grundet en falsk og forstyrret måde at tænke på. Det er herfra, hele den homoseksuelle identitetstanke har udviklet sig.

LifeSiteNews: Din rejse synes uløseligt knyttet til opdagelsen af personen Jesus Kristus i Kristendommen. Folk i miljøet (det homoseksuelle) vil være tilbøjelige til at afskrive dig som en kristen tosse på grund af det her. Hvilken rolle har Jesus spillet i din rejse væk fra det at være tiltrukket af sex med dit eget køn? Tror du, at Jesus har en rolle at spille i livet for dem, der søger at lægge den homoseksuelle identitet bag sig?

Bailey: De fleste mennesker antager, at fordi jeg understøtter rådgivning og professionel ”omvendelsesterapi” som veje, man bør overveje på denne rejse, er fordi jeg selv har været igennem en lignende terapi. Men det er ikke tilfældet. Jesus Kristus var min rådgiver overalt på min egen rejse. Han bliver trods alt betegnet som ”den underfulde rådgiver” i de bibelske skrifter, der fortæller os om ham.

Gud ønsker at få et personligt forhold til mig – med hver enkelt af os – og at være en del af hver eneste del af vort liv, på vores daglige vandring og sammen med Ham. Kristendommen er en måde at leve på, hvor Gud viser Sig som Den elskende Fader, der dybfølt bekymrer Sig om alt, hvad vi, som Hans børn gør på denne jord.

Jeg takker Jesus for, at Han har løftet min ånd ved min rejses lavpunkter og hjalp mig ved rejsens højdepunkter. Jeg takker Ham for, at han har sendt de rette mennesker ind i mit liv på det rette tidspunkt, så de kunne elske og støtte mig på vejen. Jeg takker Ham for at lede mig til de rette steder, når jeg dybt inde i mig selv var forvirret og stillede spørgsmål, som jeg ikke kunne klare ganske enkelt ved troen på den kristen bøn – og på en måde tror jeg, at Jesus ønsker at kende til de spørgsmål, som virkelig ligger os på sinde.

Kendsgerningen er, at jeg ikke ved, om jeg kunne have begivet mig ud på en sådan rejse uden Jesus vandrende ved min side. Og jeg er stadig på en livslang rejse med Ham, også selvom kritiske røster vil hævde noget andet. Jeg siger dette: Jesus har holdt det løfte, Han gav Sine disciple, at Han aldrig ville lade dem alene på deres færd. Jeg har til tider følt mig alene. Men når jeg ser i bakspejlet, ser jeg, at jeg aldrig var alene.

LifeSiteNews: Hvordan ser du nu på den Kristne / Katolske lære vedrørende homoseksualitet? Er den hadefuld, diskriminerende? Er en kristen en fanatiker, når han siger, at han elsker den homoseksuelle person, men hader, hvad han gør, når han agerer på sine behov?

Bailey: Hvis du med ”diskriminerende” mener ”at være selektiv på en sådan måde, at det fastholder den kristne integritet i vores tro”, ja så er vi bestemt ”diskriminerende”. Faktisk tror jeg, at vi er kaldet til at være diskriminerende på den måde. Men vi er ikke fulde af had – og bestemt ikke som de homoseksuelle aktivister gentagne gange anklager og antyder overfor deres egne og resten af verden, at vi er hadefulde.

Vi lever i en verden i dag, hvor det at undgå at støde nogen har en højere standard, end det begreb vi har om selve kærligheden. Men det er fordi, vi har mistet vores bibelske forståelse af kærligheden. Og hvis vi fejlagtigt tror, at vi elsker dem, vil vi ikke risikere at såre dem. Og mange velmenende genfødte kristne har tilegnet sig denne verdens syn og kommer dermed på vildspor i deres tænkning.

De homoseksuelle aktivister er selvfølgelig bevidste om alt dette, og de spiller på det for yderligere at fremme deres sag. De kræver eksempelvis ”tolerance”, mens de selvretfærdiggør deres egen voldsomme intolerance overfor den kristne tro og synspunkter, når de sammenligner vor kristne tro med fanatisme og anlægger retssager for at tvinge kristne virksomhedsejere til at støtte homoseksuelle begivenheder på måder, som åbenlyst er et overgreb mod deres trosmæssige overbevisning indenfor deres kristne forretningsmoral.

Hvad kristne gør, er at pege på sandheden om vor syndige og nedbrudte natur, ikke for at fordømme men på grund af Kristi dybe kærlighed i os. Kristne kan se på Jesus som et eksempel. Blev Jesus pludselig ikke-elskende overfor kvinden taget i ægteskabsbrud, da Han tydeligt siger til hende: ”Gå og synd ikke mere” (Joh 8: 11)? Sandheden er ikke altid behagelig at høre. Det gør os ikke til fanatikere, at vi peger på det indlysende.

Folk er nødt til bedre at forstå, hvad kristen kærlighed faktisk er, og som kristne er vi nødt til også at fremkomme med løsningen. Vi kan ikke bare sige, ”at homoseksualitet er en synd” og lade det være ved det. For at være ærlig, tror jeg, at enhver homoseksuel allerede med sig selv ved, at det de gør, er modstridende med det, Gud skabte dem til at være. Men de har behov for at blive mindet om den kendsgerning sammen med det ægte håb, Kristus giver hver af os, når vi vender os til Ham for at overvinde al vor menneskelig svaghed og nedbrudthed, ikke kun vor homoseksuelle side.

LifeSiteNews: Hvad er det, de troende kristne må huske på, når de har at gøre med homoseksualitet?

Bailey: Kristne har brug for at vide, at dette på ingen måde er en ukompliceret sag. Men der er ingen grund til at frygte et målrettet engagement i sagen. Denne ide om ”at leve og lad leve” er ikke den måde, hvorpå Kristus ønskede, at vi skulle elske mennesker. Han konfronterede dem direkte, og Han undgik aldrig at tale om det egentlige problem, der gjorde sig gældende.

For de folk som jeg selv, der ser en klar forskel, mellem hvad vi gør, og hvem vi ønsker at være, er der en meget nærværende skyld og frygt for afvisning, når man vender sig til folk i det kristne samfund for hjælp – at hjælpe os er at forstå vores nedbrudthed og synd på en bibelsk måde, som efterlader personen elsket af Kristus frem for en fordømmelse af dem, som følger Ham.

Kristne bør gøre dette ved at forstå, at homoseksualitet ikke blot er endnu en menneskelig svaghed ligesom vor egen individuelle nedbrudthed er på mange måder. Der bør ikke være denne stigmatisering, hvor nogle ”synder” er acceptable at tale åbent om, mens forhold som homoseksualitet ikke er. Kristi legeme bør være et sted, hvor man helbreder tilfælde som homoseksualitet og ikke et frygtens sted.

LifeSiteNews: Hvorfor er så mange mennesker – især dem der beskæftiger sig med homoseksuel livsstil og dem, der repræsenterer venstreorienterede medier – så uvillige til at høre om folk som dig selv, som har lagt den seksuelle tiltrækning til det samme køn bag sig? Frygter de noget i forbindelse med dine erfaringer? Og i så fald hvad?

Bailey: Hvad de frygter fra folk som mig er, at vores eksistens og troværdighed simpelthen ødelægger selve grundlaget for deres egen tro på sig selv samt årsagen til deres egen amoralske adfærd.

LifeSiteNews: Hvad synes du inderst inde om tilskyndelsen af det homoseksuelle ”ægteskab”? Hvem står bag denne tilskyndelse? Er det virkelig homoseksuelle mennesker, der kæmper for lighed, eller tror du, at denne gruppe er blevet ”udnyttet” af nogen til andre formål?

Bailey: Det er klart for mig, at et tilsyneladende flertal af homoseksuelle faktisk tror og holder fast ved den indre personlige ideologi, at de kæmper for en ”skæv” lighed. Deres ide om lighed ville være mere præcist beskrevet som homo-fascisme på grund af den måde, hvorpå det er blevet en dagsorden præget af en påtvungen accept og indpas i vort samfund.

Ser vi på det fra en åndelig vinkel, tror jeg imidlertid, at satan er den ultimative ødelæggende kraft og hjernen bag ikke blot det ægteskabelige aspekt i deres dagsorden, men også bag hele denne forvrængning, som har haft held med at vende en dysfunktionel menneskelig seksuel adfærd til en borgerrettighedssag.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Pete Baklinski og publiceret på LifeSiteNews.com d. 20. oktober 2014. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/news/ex-gay-homosexuality-is-just-another-human-brokenness

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s