Frygtens klima i Vatikanet er meget stærkt

Fra d. 16 – 23. november 2016 besøgte vi Rom og oplevede den mest dramatiske arbejdstur, vi har haft de sidste ti år. Efter vort møde med Kardinalerne, Biskopperne og andre Vatikanansatte, John-Henry Westen og vores nye Romreporter Jan Bentz og jeg blev opmærksom på et udbredt mønster af om sig gribende angst samt en meget reel frygt blandt Kirkens trofaste medarbejdere. Dette havde vi aldrig før oplevet.

Mange var bange for at blive fjernet fra deres arbejdsområde og fyret fra deres job i Vatikanets kontorer eller for at få alvorlige offentlige eller private reprimander eller personlige beskyldninger fra dem, der var nær Paven eller endog fra Frans selv. De er også bange og nervøse for den store skade, der sker mod Kirken, og som de står hjælpeløse overfor.

Ved slutningen af vort besøg, bekræftede en meget højtstående gejstlig vore observationer. Han tilføjede: ”Man kan mærke frygten. Den er håndgribelig”. En anden person, som altid har været villig til at drøfte vanskelige situationer, fortalte os øjeblikkeligt, at han ikke ville tale fortroligt, selvom det var udenfor referat om nogen af de nuværende uoverensstemmelser. Vi blev bedt om ikke at stille ham spørgsmål omkring disse forhold. Ved slutningen af vort besøg var vi i stand til at komme ind på en af uoverensstemmelserne, og den vigtige information, der var ukendt for ham blev værdsat.

Udgivelsen af dubia af de nu seks kendte og brave Kardinaler bliver i stilhed støttet af mindst 20 – 30 andre Kardinaler, men har tydeligt udløst en atmosfære af fjendtlighed og frygt i Vatikanet.

Den 23. november rapporterede LSN journalisten Pete Baklinski, at Biskop Athanasius Schneider sagde, at han var meget overrasket over, hvad han kaldte ”den usædvanlige voldsomme og intolerante” respons og tilføjede, at denne reaktion var helt modsat Pavens ønske om dialog og accepten af den legitime meningsforskellighed.

Frans’ måde at være Pave på har skabt et radikalt anderledes klima i Rom fra det, der var under Pave Johannes Paul II og Benedikt XVI, hvor Rom var et langt mere velkomment sted for dem, der ligesom vi kæmper for katolsk liv og kultur.

En anden historie fra d. 23. november kunne berette, at Kardinalerne Burke og Pell officielt var blevet fjernet fra Kongregationen for Gudstjeneste og Sakramenter, og at Kongregationens medlemmer fornyelig blev udskiftet med talrige progressive orienterede Kardinaler. Dette har effektivt efterladt den stærkt ortodokse Kardinal Sarah, kongregationens overhoved, som en neutraliseret og tavs kransekagefigur.

Kardinal Qullet, leder af Kongregationen for Biskopper, er også blevet efterladt med meget lidt reel autoritet blandt Pave Frans udnævnte støtter med et progressivt fokus og som samtidig har stor beslutningsdygtighed i forhold til hvem, der skal udnævnes til Biskop. Disse biskopper med et generelt radikalt liberalt fokus er bl.a Cupic og Farell og Biskop Robert McElroy fra San Diego. Og selvfølgelig er Kardinal Pell blevet forhindret i at fortsætte sine store og nødvendige reformer af Vatikanets finansielle institutioner og procedurer, som stadig er præget af korruption. (Denne information stammer fra en pålidelig kilde).

The Academy for Life, som oprindeligt blev grundlagt personligt af Pave Johannes Paul II og den hellige Dr. Jerome Leieune, har undergået en dramatisk forandring og den Kasperinspirerede Biskop, Ærkebiskop Vicenzo Paglia er blevet valgt af Pave Frans til at være dets overhoved.

Det oprindelige krav, fra Skt. Johannes Paul II og Dr. Lejeune om at medlemmerne må underskrive en erklæring om, at de opretholder Kirkens pro-life lære er blevet fjernet, og Akademiets mandat er dels blevet ”tandløst”, men også udvidet til at skulle fokusere på miljøet. Det livslange medlemskab som mange af de ærede og oprindelige medlemmer af Akademiet nød, er blevet ophævet. Det er sandelig ingen tilfældighed, at dette omfattede en lang række af de oprindelige medlemmer, venner af Johannes Paul II og Dr. Lejeune, som har været de mest skarpe og underbyggende i kritikken af Pave Frans.

Claire Chretien rapporterede den 23. november, at Pave Frans har prist 1960’ernes moralteolog Bernhard Häring, en af de mest prominente afvigere fra Pave Paul VI’s 1968 Encyclica Humanae Vitae, for hans nye moral, som Paven sagde: ”hjalp moralteologien med at blomstre”.

Man kan forestille sig virkningen af denne handling fra Frans’ side på alle i dem i Vatikanets curia og agenturer og på præster verden rundt, som havde lært kraftigt at forsvare Humanae Vitae af Skt. Pave Johannes Paul II og Benedikt? Hvad vil der ske med dem nu i det aktuelle klima af fjendtlighed, hvis de fortsætter, hvad der var naturligt for dem i årtier i overensstemmelse med Den Katolske Kirkes læreembede i spørgsmål om prævention, – den lærer der går tilbage til Kirkens begyndelse.

I sin leder i den kommende decemberudgave af LifeSite’s Faithful Insight, beretter John – Henry Westen mere om det, vi opdagede.

”… De katolske universiteter i Rom bliver overvåget og professorernes forelæsninger screenet for at sikre, at de er i overensstemmelse med den liberale tolkning af Amoris Laetitia. Gejstlige bliver rapporteret til overordnede, hvis man hører dem udtrykke bekymring vedrørende Pave Frans. Mange er bange for at udtale sig åbent, skønt de i fortiden altid var mere end villige til det. Vatikanjournalister fortalte os, at de var blevet advaret adskillige gange om ikke at skrive om dubia. Det er, som om Det Katolske Rom er blevet en slags kirkelig politistat på grund af det, som synes at være en stor trussel fradubia i forhold til visse dagsordener.

I en artikel d. 13. december i OnePeterFive, udtalte Vatikankommentateren Maike Hickson:

”Jeg har hørt forlydender om, at Vatikanet er som en besat stat. Visse kilder, jeg har talt med, har en frygt for, at kommunikation med Vatikanets medarbejdere bliver aflyttet: Nogle har endog fortalt om mistænkelige uregelmæssigheder i deres telefonsamtaler, hvor der sker det, at efter afsluttet samtale bliver lyden af de sidste øjeblikke af samtalen afspillet igen og igen, så det lyder som om, at samtalen ”går i ring”, og at man lytter til en optagelse. Nogle personer, der arbejder indenfor Vatikanet, adviserer deres kontakter udenfor om ikke at dele følsomme oplysninger via email eller deres i Vatikanet indregistrerede mobiltelefon (fremhævelse tilføjet).

Hickson fortsætter med at citere den respekterede Vatikankorrespondent Ed Pentis svar på et spørgsmål i et længere interview i Reginamag.com med overskriften: ”Er der et terrorregime i Vatikanet?” Pentin svarer:

Paven reaktion ved at gå så langt som til at stille spørgsmålstegn ved de fire Kardinalers mentale tilstand, er blevet udlagt som en manifestation af hans egen vrede over, at hans egen dagsorden er blevet sat ud af kurs. Og i stedet for at tage de fire Kardinaler på deres ord (de har sagt, at de handler ud af kærlighed overfor Den hellige Fader samt retfærdighed og en dyb pastoral bekymring) betragtes de som modstandere. Jeg forstår, at han også har arbejdet bag kulisserne for at sikre sig, at hans dagsorden ikke forpurres. Fra strategisk placerede artikler i L’Osservatore Romano til spidsfindigheder fra dem, der offentligt har kritiseret dubia. Når adspurgt om Paven, havde bedt dem gøre således, havde Pave Frans opført sig, som en iagttager udtrykker det, på samme måde som ”en politisk lobbyist, der arbejder bag scenen”. I de tre uger efter at dubia blev offentliggjort gav Paven tre interviews til verdens medier, hvert af disse interviews havde til formål at legitimere hans position samtidig med, at han afviste sine kritikere.

Endelig er det vigtigt at påpege ved at sammenkæde fakta med det, der bliver sagt af Paven og hans støtter, det er klart at megen løgn og bedrag finder sted, ligesom bagvaskelse og tilsmudsning af de ”rigtige” menneskers rygte, kun fordi de offentligt har ytret kritik af Amoris Laetitia, eller blot fordi de har fortalt om den fremlagte kritik. Det gør mig virkelig ondt at skulle sige alt dette, fordi som Katolsk journalist ønsker man på ingen måde at reducere Peters embede, men jeg føler, at jeg har en pligt til at berette om, hvad der rent faktisk foregår. (Min fremhævelse).

Disse stærke ord stammer fra en førsteklasses Vatikan journalist, som ellers er venlig og mild.

I en anden LifeSiteartikel fortalte vi om Biskop Athanasius’ vurdering af den forværrede situation i Rom,

”Reaktionen på dubia er et bevis på det klima, som vi aktuelt oplever i Kirken”, sagde Biskop Schneider. ”Vi oplever et klima med trusler og afvisning af dialog overfor en specifik gruppe”.

Schneider fortsatte med at sige, at ”dialog kun synes at blive accepteret, hvis man tænker som alle de andre – Det er i praksis som et regime”.

Schneider fremhævede sin erfaring fra Rusland, hvor han blev født i Sovjettiden. Hans forældre blev sendt af Stalin til arbejdslejre eller Gulag, efter anden Verdenskrig. ”Hvis du ikke fulgte partilinjen, eller du stillede spørgsmål til den, kunne du ikke engang spørge om noget. Det er for mig en meget klar parallel til det, der sker nu som en reaktion på dubia – Kardinalernes spørgsmål”.

Ved et mindre presseslagsmål med Kardinal Cupic på North Amrican College lige efter Kirkerådet, indtraf en hændelse vedrørende mit spørgsmål på vegne af LifeSite til Cupic.

Efter den nyindsatte Kardinals utilfredsstillende svar på to spørgsmål fra Ed Pentin, fik jeg et nik. Mens jeg gennemgik oplægget til mit spørgsmål, blev jeg brutalt afbrudt af en officiel presserepræsentant fra Vatikanet, der i en krævede tone sagde: ”Stil spørgsmålet”. I betragtning af at oplægget var kort, og hvor spørgsmålet var ved at blive stillet, og da der kun var en håndfuld mediepersoner i rummet, var afbrydelsen ganske uventet. Jeg stillede øjeblikkeligt spørgsmålet, som var vedrørende den fjendtlighed, som respektfulde spørgsmålsstillere til Pave Frans havde oplevet, og responsen fra Kardinalen var overraskende en benægtelse af ethvert kendskab til, at noget sådant skulle forekomme. Derpå, da John-Henry Westen rakte sin hånd op for at stille et spørgsmål, blev en spontan regel meddelt af den presseansvarlige repræsentant. Han nægtede at tillade John-Henry’s spørgsmål at blive stillet, idet det nu kun var tilladt for hvert enkelt medie at stille et spørgsmål.

Denne pludselige afgørelse forårsagede en ubehagelig stemning hos adskillelige af de tilstedeværende medierepræsentanter. Fire i træk var nu ikke blevet tilladt at stille deres spørgsmål på grund af denne nye regel. Da den sidste var blevet afvist sagde Kardinal Cupich: Hvorfor ikke, eftersom dit er et venligsindet spørgsmål?” Og så blev det blide spørgsmål tilladt.

Den voksende fjendtlighed mod ”troende medier”, som vover respektfuldt at stille spørgsmål vedrørende handlinger og udtalelser fra dem, der omgiver sig Paven eller fra Pave Frans selv, blev specielt fremhævet i en udtalelse fra Reuters d. 7. november

Reuters meddelte, idet de benyttede præcise psykologiske vendinger, ”Pave Frans” sagde, at medier, der spekulerer i skandaler, risikerer at tilbede koprofili og blive ophidset af ekskrementer, og forbrugerne af disse medier risikerer at konsumere ekskrementer.

Så hvis nu oversættelsen er korrekt, hvilket den er, hvis vi vover at se og rapportere, hvad der åbenlyst er nyhedsberettigede udviklinger, som ikke passer med Pave Frans og hans medarbejdere, er vi ”skandalesøgende” ”konsumenter af ekskrementer” og bliver seksuelt ophidsede ved at rapportere om den ubehagelige sandhed.

Hvordan kan en Pave, Kristi stedfortræder, fremkomme med sådanne modbydelige beskyldninger? Hvad blev der af ”Hvem er jeg til at dømme?”

Denne artikel kunne fortsætte og fortsætte med mange flere eksempler, såsom vores artikel om den pensionerede græske biskop Frangiskos Papamanolis, der kritiserede de fire Kardinaler for at begå synder som frafald og skandale og videre sagde, at de modtog Den hellige Kommunion vanhelligende, fordi de stillede spørgsmål til Pavens dokument. Og så var der den liberale Cupich’s svar: At de fire Kardinaler har behov for at omvende sig.

Hver dag synes der at være mere og værre fjendtlighed orkesteret mod dem, som respektfuldt støtter de trofaste dubia Kardinaler, og som vover at stille respektfulde spørgsmål til Pave Frans’ ytringer og handlinger, og som vil vove at nævne Kristi krystalklare morallære vidunderligt og grundigt fremført af Skt. Johannes Paul II iFamiliaris Consortio og Veritatis Splendor.

Vi må undres over, hvad det er, der foregår. Det er dybt, dybt bekymrende. Den sætning, vi vedblev at høre i Rom, er, at der foregår en ”krig” i Kirken – en krig mellem den progressive ånd fra Det andet Vatikankoncil og ortodokse Katolikker. Den ene person efter den anden brugte ordet chokerende.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende i hele mit liv, og jeg er sikker på at de fleste, hvis ikke alle læsere af LifeSite kan sige det samme.

Den autoriserede engelske udgave af dette blogindlæg er skrevet af Steve Jalsevac og publiceret på LifeSiteNews.com d. 16. december 2016. Den kan læses på:https://www.lifesitenews.com/blogs/climate-of-fear-in-the-vatican-is-very-real

(Oversat af Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s