Juledag (prædiken)

I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe “(Luk. 2:11). Herren er her. Fra dette øjeblik er Gud i sandhed “Gud med os”. Gud er kommet. Han er her. Og derfor er alt anderledes, end vi forestiller os. Tiden er blevet forvandlet fra en evigt flydende strøm til en begivenhed, som fører til en ganske bestemt afslutning, hvori vi og verden vil komme til at stå for Guds utilhyllede åsyn.

Gud har sagt sit sidste, sit dybeste, sit skønneste ord ind i verden, i Ordet, der blev kød, et ord, der ikke mere kan tages tilbage, fordi det er Guds uigenkaldelige gerning, fordi det er Gud selv i verden.

Ligesom hyrderne, så jeg må også sige: Kom, jeg ønsker at gå til Betlehem for at se, Ordet, der er opstået der. De kunne høre det budskab, netop fordi de var vågne. Vi skal være vågne, så vi kan høre budskabet. Vi skal blive i sandhed årvågne mennesker. Hvad betyder det? At vågne op betyder, at forlade sin private verden for at indgå den fælles virkelighed, nemlig sandheden, som alene kan forene alle mennesker. Konflikter og manglende forsoning i verden skyldes, at vi er låst fast i vores egne interesser og meninger, i vores egen lille private verden. Selviskhed, både individuel og kollektiv, gør os til fanger af vores interesser og vores ønsker at stå imod sandheden og adskille os fra hinanden. Evangeliet tilskynder os til at vågne op og træde udenfor, således at indgå den store kommunale sandhed, fællesskab med den ene Gud. Årvågenhed svarer bedst til den tavse tilskyndelse, som han vælger at føre os til de mange tegn på sin tilstedeværelse. Vores måde at tænke og handle på, mentaliteten i verden i dag, kan dæmpe vores modtagelighed for Gud, at gøre os “tone døv” over for ham, selvom der i hver eneste sjæl er til stede lysten til Gud, evnen til at møde ham, hvad enten i en skjult eller åbenlyst måde. For at nå frem til denne årvågenhed, denne opvågnen, er det vigtigt, at vi beder for os selv og for andre.

Lad os vende tilbage til Juleevangeliet som fortæller os, at efter at have lyttet til englens budskab, sagde hyrderne til hinanden: “Lad os gå over til Betlehem ‘… de gik på en gang” (Luk 2:15 f.). “De skyndte sig” er bogstaveligt talt, hvad den græske tekst siger. Hvad der var blevet meddelt dem var så vigtigt, at de måtte gå med det samme. Faktisk hvad der var blevet sagt til dem går fuldstændig ud over det sædvanlige. Det ændrede verden. Frelseren er født. Den længe ventede Davids søn er kommet til verden i sin egen by. Hvad kunne være mere vigtigt? Måske var de til dels drevet af nysgerrighed, men det var deres begejstring ved den vidunderlige nyhed, der fik dem til at skynde sig til Betlehem. De skyndte sig – de gik på én gang. I vores daglige liv, er det ikke sådant. For de fleste mennesker af i dag, står Gud mere eller mindre allersidst på prioriteringslisten. Evangeliet fortæller os noget helt andet: Gud er den højeste prioritet. Hvis der er noget i vores liv, fortjener al hast uden forsinkelse, så det er Gud og hans værk alene. Gud er vigtig, langt den vigtigste ting i vores liv. Hyrderne lære os denne prioritet. Fra dem skal vi lære ikke at blive opslugt af alle de presserende spørgsmål og gøremål i vores daglige liv. Fra dem skal vi lære at sætte andre opgaver på en andenplads – uanset hvor vigtige de end måtte være – således at lade Gud gå ind i vores liv og i vores tid. Den Tid der givet til Gud og til vores nabo er aldrig tabt. Det er tværtimod det tidspunkt, hvor vi virkeligt lever vores menneskelighed til fulde.

Nogle kommentatorer påpeger, at hyrderne, som var de barnlige sjæle, var de første til at komme til Jesus i krybben og møde verdens Forløser. De vise mænd fra Østen, der repræsenterer dem med social status og berømmelse, kom langt senere. Dette er ganske naturligt. Hyrderne boede i nærheden. De behøvede kun at “komme over” (jf. Luk 2:15), som vi gør, når vi går over til vores naboer. De vise mænd boede langt væk. De var nødt til at foretage en lang og anstrengende rejse for at nå frem til Betlehem. Og de havde brug for vejledning og retning. Også i dag er der enkle og ydmyge sjæle, som bor meget tæt på Herren. De er så at sige, hans naboer og de kan nemt gå over til ham. Men de fleste af os i verden i dag bor langt fra Jesus Kristus, den inkarnerede Gud, som kom til at bo blandt os. Vi er opslugt af verdslige anliggender og erhverv, der fuldstændigt absorberer os og fjerner os fra krybben. På alle mulige måder, går Gud os i møde og kommer til os igen og igen, så vi kan nå at flygte fra det virvar af vores tanker og aktiviteter og opdage den vej, der fører til ham. Der er en sti for os alle. Herren giver alle signaler. Han kalder hver enkelt af os, så vi også kan sige: “Kom, ‘lad os gå over” til Betlehem -til den Gud, som er kommet for at møde os. Overladt til os selv, kunne vi ikke nå ham. Men Gud er kommet ned. Han kommer imod os. Han har rejst den lange del af rejsen. Nu inviterer han os: Kom og se hvor meget jeg elsker dig. Kom og se, at jeg er her. Lad os gå derhen! Lad os overgå os selv! Lad os rejse mod Gud på alle mulige måder: langs vores interiør vej mod ham, men også langs konkrete stier – liturgien i Kirken, tjeneste til vores nabo, i hvem Kristus venter os.

Lad os igen lytte direkte til evangeliet. Hyrderne fortæller hinanden grunden til, at de skyndte sig: ” Lad os se ting, der er sket“. Bogstavelig talt siger den græske tekst: “Lad os se det Ord, der er opstået der.” Ja, sådan er den radikale nyhed af denne nat: Ordet kan ses. For det er blevet kød. Den Gud, som intet billede kan tegne – fordi ethvert billede kun vil mindske, eller rettere fordreje ham – denne Gud er selv blevet synlig i den, som er hans sande billede, som Paulus udtrykker det (jf. 2 Kor 4:04; Kol 1:15). I Jesus Kristus’ skikkelse, i hele hans liv og tjeneste, i hans død og opstandelse, kan vi se Guds Ord og dermed mysteriet om den levende Gud selv. Den Gud, som intet billede kan tegne – fordi ethvert billede kun vil indskrænke, eller rettere fordreje ham – denne Gud er blevet synlig i den, som er hans sande billede, som Paulus udtrykker det: Jesus Kristus (jf. 2 Kor 4:04; Kol 1:15). Sandelig, i Jesus’ skikkelse, i hele hans liv og tjeneste, i hans død og opstandelse, kan vi se Guds Ord og dermed mysteriet om den levende Gud selv. Det er hvad Guds Engel havde sagt til hyrderne: “Dette vil være et tegn for jer: I skal finde et lille barn svøbt og liggende i en krybbe” (Luk 2:12; jf. 2:16.). Gud ydmyger sig ved at blive et tegn: et lille barn svøbt og liggende i en krybbe. Tegnet, som er givet til hyrderne og til os, er ikke et forbløffende mirakel. Guds tegn er hans ydmyghed. Guds tegn er, at han gør sig lille. Han bliver et barn. Han lader os røre ved sig selv og han beder om vores kærlighed.

Origenes siger engang om hedningerne: “Mangler følelse og fornuft, er de forvandlet til sten og træ. Ja, hvad nytte ville det være for dig, at Kristus engang kom i kødet, hvis han ikke indtage din sjæl? Lad os bede til, at han kan komme til os hver dag, at vi kan være i stand til at sige: Jeg lever, men det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig” (Gal 2:20).

Lad os bede på denne hellige dag: Herre Jesus Kristus, som er født i Betlehem. Kom til os. Kom ind i vores sjæl. Omdan og forny os. Forvandl os alle fra sten og træ til levende mennesker, i hvem din kærlighed er til stede. Lad os alle berøres af dit nærvær og din kærlighed. Lad os bevæges af dit Ord og handle efter det som hyrderne i Betlehem således at vi med glæde vil tilskynde hinanden til at gå ud for at møde dig i din helligdom: ”Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os”. Amen.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s