4. søn i advent (prædiken)

Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel” – det betyder: Gud med os”. Herrens ord til Konge Akaz er gået i opfyldelse. Ved ydmyghed og tro har Jomfru Maria og den hellige Josef gjort det muligt for Herrens profeti at opfyldes og for Hans Søn, Det Evige Ord at blive menneske. Begge er os givet denne søndag for først og fremmest at vidne om Immanuels fødsel og dernæst at føre os til Ham.

Immanuels fødsel i tiden kan være en virkelighed for os alle, hvis vi gøre vores deres tro og ydmyghed. Deres forbilledlige liv og tro må tilskynde os til at forny vores tro denne søndag således at Frelseren kan fødes på ny i os og for verden.

Jomfru Maria troede. Hun havde tillid til Guds løfter og var tro mod hans vilje. ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!” (Luk 1,38). Med disse ord udtrykker Jomfru Maria hvad der er hendes livs grundliggende holdning, nemlig hendes tro.

Da englen Gabriel tilkendegav at hun var udvalgt til at blive moder til den Højeste, gav hun ydmygt og med hele frihed sit ja, Fiat: ”Lad det ske mig efter dit ord!”

Måske var hendes kusine, Elisabeths hilsen den bedste beskrivelse af hende, samt den største hyldest til hende: ”Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse”. (Luk 1,45). For det er den vedvarende tillid til Guds forsyn, der bedst karakteriserer hendes tro.

I sandhed gav Jomfru Maria ved bebudelsen sit samtykke og viste sin lydighed i troen. Dette samtykke, hendes fiat er det mindeværdige øjeblik i frelsens mysterium. Mennesketsvordelsens mysterium er i sandhed et guddommeligt mysterium, men samtidig et menneskeligt mysterium. I sandhed er Han, som tager menneskets skikkelse på, Guds Søn og Evige Ord. Samtidig er det legeme, som han tog, fuldt ud menneskeligt. Dette er den vidunderlige husholdning i Guds frelses plan: Gud bliver menneske for at mennesket bliver Gud. Netop i det øjeblik udtaler Jomfru af Nazareth sit ja ” Lad det ske mig efter dit ord!” (Luk 1,38) kunne Sønnen sige til Faderen: ”Et legeme har du forberedt for mig”. Således blev Guds advent også fuldbyrdet gennem menneskelig handling og gennem troens lydighed.

Hele hendes liv på jorden var en trosvandring, en valfart i troen. Hun vandrede i skygge og håbede alligevel på Herrens løfter. Hun kendte modsætning og kontrast i det jordiske liv. Hun fik løfte om at hendes søn vil arve Davids trone, men ved hans fødsel var der ikke plads for ham, end ikke i herberg. Hun troede stadigvæk. Englen sagde til hende at hendes søn vil blive kaldt Guds Søn; men hun måtte se på, at han bliver bagtalt, forrådt, fordømt og sendt til døden på korset som en tyv og forbryder. Og dog troede hun at det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse og at intet er umuligt for Gud.

Denne troende kvinde, Jomfru af Nazareth og Guds moder er os givet som forbillede for vor tros vandring mod Ham som er det endegyldige mål for vort liv. Af Jomfru Maria lærer vi at overgive os til Guds vilje i alle ting.

Hun er os givet som forbillede for vor vandring mod julefesten, frelsens dag. Julen er et stort mysterium, som vi kan kun fatte med hendes tro. Desuden for at frelsens fest kan blive fejret i en autentisk ånd af kærlighed og solidaritet må vi fejre den i hendes tro og ånd.

Med hendes tro vil vi være i stand til at erkende at Gud virkeligt er blevet menneske og at Han i kirkens liturgi vil komme til os for at løskøbe og genskabe os og alle mennesker. Det er jo mening med hans menneskevordelse; det er den autentiske mening med julen, den ægte glædes og det sande håbs fest.

I dag ligesom som i Jesus’ tid, er julen ikke et eventyr for børn, men Guds svar til menneskeheden i dens søgen efter sand fred og sandt liv. Det er op til os at åbne bredt hjertets dør og byde ham velkommen. Lad os lære af Jomfru Maria at sætte os i tjeneste for Guds plan. Selv når vi ikke forstår den fuldt ud, lad os overlade os til hans visdom og godhed. Lad os søge først hans rige, da hans forsyn vil hjælpe os.

Det er Guds vilje, at vi særligt i tiden op til frelsens fest overvinder forestillinger og fordomme, nedbryder barrierer, fjerner de forskelle, der skiller os for at opbygge en verden af ​​retfærdighed og fred, hvor mennesker kan leve som Guds billeder og børn.

Må Jomfru Marias tro og lydighed tilskynde os til ved nåden at besidde troens indre holdning og forventning som gør det muligt for Frelseren at blive Immanuel: Gud med os. Ved troen har hun ladet Ham bo i sit hjerte førend han kom ind i vor verden. Også vil Guds jul være vores jul i kraft af vor levende og tillidsfulde tro.

I de sidste timer, der adskiller os fra julen, lad os forberede os at byde velkommen til Jesusbarnet som kommer til os og ønsker at bo i vores hjerte. Må hans fødsel ikke finde os uforberedt i vores fejring af hans fødsel: at glemme at hovedpersonen i fejringen er netop ham!

Må Jomfru Maria hjælpe os med at opretholde den indre stilhed og erindring så nødvendig for at smage den dybe glæde, som Forløserens og Frelserens fødsel bringer. Til hende retter vi vores bøn, idet vi især tænker på dem, der vil fejre jul i sorg og ensomhed, i sygdom og i lidelse: at alle kan lære af hende, at troen på Ham alene kan bringe trøst: ”Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse” (Luk 1,45). Amen.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s