Pave Emeritus Benedikt bryder tavsheden: Han taler om en dyb krise, Kirken står overfor efter Det andet Vatikankoncil

Den 16 marts udtalte Pave Benedikt XVI sig offentligt ved en sjælden lejlighed, da han gav et interview til Avveniere, den italienske Biskopkonferences dagblad, hvor han talte om ”den dybe tosidede krise”, Kirken står overfor i kølvandet på Det andet Vatikankoncil (1962 – 65). Dette interview har allerede vakt opmærksomhed hos den tyske Vatikankender Guiseppe Nardi fra det tysk katolske nyhedswebsite, Katholisches. Info.

Pave Benedikt erindrer os om den tidligere ufravigelige katolske overbevisning, om muligheden for evig frelse, eller at folk går til helvede.

Det 16. århundredes missionærer var overbevist om, at en udøbt person er fortabt for evigt. Efter Det andet Vatikankoncil er denne overbevisning definitivt opgivet. Resultatet var en dyb tosidet krise. Uden opmærksomheden på frelsen mister troen sit fundament.

Han taler også om ”en dybgående dogmatisk udvikling” vedrørende dogmet, at der ikke er nogen frelse udenfor Kirken. Denne angivelige ændring i dogmet har i Pavens øjne ført til et tab af missionsiveren i Kirken – ” Enhver motivation for en fremtidig missionsforpligtelse blev fjernet”.

Pave Benedikt stiller dette dybtgående spørgsmål, som opstod efter den tydelige holdningsændring i Kirken: ”Hvorfor skulle man forsøge på at overbevise andre om at acceptere den kristne tro, når de kan blive frelst uden den”?

Med hensyn til de andre konsekvenser af denne nye holdning i Kirken, er katolikker selv i Benedikts øjne mindre bundet til deres tro, ”Hvis der er nogen, der kan frelse deres sjæle ved andre midler, hvorfor skulle de kristne da være bundet til den kristne tro og dens moral”? Spurgte Paven. Og han slutter: ”Men hvis tro og frelse ikke hænger mere sammen, bliver troen mindre motiverende”.

Pave Benedikt afviser også både ideen om den anonyme kristne udviklet af Karl Rahner, såvel som den ligegyldige ide om at alle religioner er lige værdifulde og kan hjælpe til at opnå evigt liv.

”Mindre acceptabel er løsningen foreslået af de pluralistiske religionsteorier, i hvilke alle religioner hver på sin måde kunne være vejen til frelse, og på den måde må de anses for at være ligeværdige i deres virkning” sagde han. I denne sammenhæng berører han også de udforskende ideer af Jesuit Kardinalen Henri de Lubac om Jesu Kristi formodede stedfortrædende lidelse”, som nu igen må overvejes nøje”

Med hensyn til menneskets forhold til teknologi og kærlighed minder Pave Benedikt os om vigtigheden af menneskelig hengivenhed, idet han siger, at mennesket stadig i sit hjerte længes efter at ”den gode samaritaner kommer ham til hjælp”.

Han fortsætter: ”I teknologiens barske verden hvor følelser ikke tæller mere, vokser håbet om en frelsende kærlighed, en kærlighed som vil være fri og vidtfavnende”.

Benedikt minder også tilhørerne om at: ”Kirken er ikke skabt af sig selv, den blev skabt af Gud og er vedvarende formet af Ham. Dette finder vi udtrykt i Sakramenterne, først og fremmest i Dåbens Sakramente: Jeg kommer ind i Kirken ikke ved en bureaukratisk handling, men ved hjælp af dette Sakramente”. Benedikt fremhæver også, at ”vi altid har behov for nåde og tilgivelse”.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Maike Hickson og publiceret på LifeSiteNews.com d. 16 marts 2016. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/news/pope-emeritus-benedict-says-church-is-now-facing-a-two-sided-deep-crisis

(Oversat af Patrick Fyrst)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s