Pave Emeritus Benedikt gentager opfordringen til præster om at “stå med front mod Øst”

pope-benediktPave Benedikt XVI støttede præstens reorientering mod Øst under Den Hellige Messe, som et økumenisk instrument redskab i det han påpeger: I den liturgiske orientering mod Øst ser vi, at de kristne sammen med Herren ønsker at gå frem mod det skabtes frelse i dets helhed.

Disse ord blev i en skrivelse med refleksioner offentliggjort i L’Osservatore Romano den 12. oktober som en hyldest til den økumeniske Patriark i Konstantinopel, Bartholomeus I i forbindelse med det kommende 25 års jubilæum for hans udnævnelse.

Skrivelsen er en del af en ny bog med forord af pave Frans med titlen: Bartholomæus: Apostel og profet, 25 års ledelse af det kristne øst.

Pave Emeritus Benedikt fortsatte med at forklare om solens betydning for præstens orientering under liturgien: Kristus: Den korsfæstede og opstandne Herre som på sammen tid også er den sol, der oplyser verden. Troen er også altid rettet mod skabelsens helhed. Derfor opfylder Patriark Bartholomæus et betydningsfuldt aspekt i sin præstelige mission netop med sit engagement i forhold til skabelsen.

Med disse ord understreger han (Pave Emeritus Benedikt) det potentielt forenende element i de liturgiske traditioner i øst og vest, hvor orienteringen mod øst er universel i den latinske ritus. Orienteringen tjener også et symbolsk formål for som han forklarer: En hyrde for Jesu Kristi menighed er aldrig kun orienteret mod kredsen af egne troende. Kirkens samfund er universelt i den forstand, at det omfatter hele det skabte. At være orienteret mod den opgående sol er fundamentalt det samme som at vende sig mod hele verden og ikke en lukket kreds: Dette er vejen mod udfrielsen af al skabningen.

Denne formulering er ikke ny for Benedikt XVI’s liturgiske teologi.

I 1966 fortalte Josef Ratzinger tyske katolikker: Er det virkelig så vigtigt at kunne se præstens ansigt, eller er det ikke sand helbredelse at tænke, at han også er en kristen som os andre og sammen med os vender sig mod Gud og siger Fader vor.

I forordet til Fr. Michael Uwe Lang’s bog: Conversi Ad Dominum: Vendt mod Herren, skrev Kardinal Ratzinger: I oldkirken var det almindeligt, at biskoppen eller præsten sagde til de troende efter prædikenen: ”Conversi Ad Dominum”: vend jer mod Herren. Dette betød først og fremmest at vende sig mod øst, mod den opstigende sol.

Han føjer til: Conversi Ad Dominum: At vi igen og igen må vende os væk fra os selv, bort fra de fejlagtige retninger, som vi så ofte forsøger med vore tanker og handlinger. Igen og igen må vi vende os til Ham, som er vejen, sandheden og livet.

Og endnu engang igen i 2000 i sin: Liturgiens ånd gentager han: At præsten har vendt sig mod menigheden, har gjort menigheden til en lukket kreds. I sin ydre form er den ikke længere åben for, hvad der ligger foran og ovenover, men har lukket sig om sig selv. Den gængse måde at være vendt mod øst på, var ikke ”en messefejring mod væggen”. Det betød ikke, at præsten havde ”vendt sig fra” menigheden. Præsten i sig selv blev ikke betragtet som værende vigtig. For som menigheden i synagogen samlet set rettede deres blik mod Jerusalem, således retter den samlede menighed i den kristne liturgi blikket mod Herren.

Disse ord om hensigten med liturgiens orientering er slående, når dette ses i sammenhæng med den for nylig fremsatte appel fra Kardinal Robert Sarah (præfekten for Kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter), den højeste autoritet på dette område, vedrørende det at orientere sig mod øst under den liturgiske fejring.

Benedikts dybtfølte brev til Bartholomæus afsluttes med følgende venlige formuleringer: Jeg finder det efter min tilbagetræden særlig lykkeligt at Patriarken og jeg er blevet tættere knyttet til hinanden, og at han har besøgt mig i mit lille kloster. Mange steder i min lejlighed finder man mindeværdige effekter fra ham. Disse effekter er ikke kun et vidnesbyrd om et personligt venskab, men også et tegn som peger frem mod en enhed mellem Konstantinopel og Rom, et tegn på håb om at vi er på vej mod enhed.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Jan Bentz og publiceret på LifeSiteNews.com d. 24. oktober 2016. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/news/benedict-sees-priest-facing-east-at-mass-as-a-unifying-force-between-east-a

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s