30. alm søn (23/10/16)

1. læsning Sir 35,15b-17. 20-22a

Herren er dommer, og han kender ikke til partiskhed. Han tager ikke parti mod den fattige, men han hører den forurettedes bedende røst; han lader aldrig den faderløses bøn upåagtet, heller ikke enken, når hun udløser sin klage. Den, der tjener Gud med villigt sind, tager han imod; oh hans bedende røst stiger op til skyerne. Den ydmyges bøn trænger igennem skyerne, og han giver sig aldrig tilfreds, førend den er nået frem til Gud; og han holder aldrig op, før den Højeste kommer med hjælpen og dømmer retfærdigt og øver ret. Ja, Herren vil visselig ikke tøve, og heller ikke vil han vise langmodighed mod de ubarmhjertige.

Vekselsang Sl 34, 2-3. 17-18. 19&23

R. Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham.

Jeg vil prise Herren til alle tider,
min mund skal altid lovsynge ham.
Jeg fryder mig over Herren,
de ydmyge hører det med glæde.

Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
han vil udslette deres navn på jorden.
Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
og han befrier dem fra alle deres trængsler.

Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
Herren udfrier sine tjenere,
de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.

2. læsning 2 Tim 4,6-8. 16-18

Mit barn! Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst. Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp. Alle svigtede mig. Gid det ikke må blive tilregnet dem! Men Herren stod mig bi og gav mig kraft til at fuldføre min forkyndelse af budskabet, så at alle folkeslagene kan få den at høre, og jeg blev udfriet af løvens gab. Ja, Herren vil fri mig fra alt ondt og bringe mig frelst ind i sit himmelske rige. Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen.

Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 5,19

Halleluja!
Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv
og betroede os ordet om forligelsen.

Evangelium Luk 18,9-14

Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: “To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s