Alter & Eukaristisk tro

Sankt Knuds alter er efter min mening særdeles smukt, fordi det på en fortræffelig måde synliggør og sammenholder kirkens holistiske syn på troens mysterium og den katolske teologi om Eukaristien og om Jesu Kristi permanente nærvær i dette hellige sakramente:

  1. Kristus døde og ofrede sig på korset på Golgata til soning for vores synder.
  2. Han er virkeligt nærværende i den hellige hostie i tabernaklet.
  3. Han er til stede på alterbordet under den eukaristiske fejring.

Det er altså den samme Kristus på korset, i tabernaklet og på det eukaristiske alter. Han er fuldt ud den elskede Gud og Frelser, der ofrede sig på korset, gemmer sig bag det hellige brøds skikkelse og er til stede, når vi opfylder hans befaling: ”Gør dette til ihukommelse af mig”.

Skt. Knuds kirkes alter som består af 3 dele – Jesu Kristi korsfæstelse (øverste del), det hellige sakramente i tabernaklet (midterste del) og alterbordet (nederste del) – synliggør Kristus, Frelserens enestående måde at være til stede på for sin brud, kirken. Han er på en gang på korset, i tabernaklet og på altret. Et sådan alter (3 niveau-alter) sætter i relief den katolske tros holistiske syn på frelsen: Jesu død på korset er kilden til nåde og liv for os. Fra hans kors udspringer frelsens og livets kilde som opbevares i det helligste sakramente (tabernakel) og genaktualiseres ved den eukaristiske fejring (alterbord).

Kirken skal således tilbede ham både på korset, i tabernaklet og på altret på én gang og samtidig. Troen på Jesu Kristi evige nærvær i det hellige brød er nødvendig således, at kirkens eukaristiske fejring er en aktualisering af hans opofrelse og død på Golgata. Kristus er til stede i det helligste sakramente på trods af og uafhængig af menighedens tilstedeværelse. Da Gud reelt og virkeligt er nærværende i den hellige hostie (tabernaklet), er det blasfemisk og syndigt at vende ryggen til Ham, ignorere Ham, eller at have fokus på noget andet. Gud holder ikke op med at være Gud i den hellige hostie i tabernaklet, når præsten og menigheden samles og fejrer eukaristien. Vi kan af denne grund ikke tillade os at opføre os som om han ikke er til stede i tabernaklet. Menneskeligt set kan vi ikke på en gang have fokus på og blikket rettet mod Kristus i altret, tabernaklet og på korset, når de er på tre forskellige steder i kirken. I øvrigt underminerer vi symbolikken i at Kristus er den samme: på korset, i tabernaklet og på altret.

Den nuværende almindelige og generelle indretning – korset, tabernaklet og altret 3 forskellige steder i kirkerummet – underminerer den katolske kirkes holisme (helhedssyn), der er kendetegnet for den katolske tro, og underkender den vidunderlige liturgiske ordning og symbolisme som Herren i Helligånden har åbenbaret for kirken. At have præstens trone / stol i kirkens centrum og midtpunkt, som er tom for det meste af tiden, og skubbe Herrens trone (tabernaklet) til side eller blot til et hjørne i kirken, der dog er hans tempel er ikke et ualmindeligt syn. Præsten beder endda til Ham med ryggen mod Ham.

Hvad har vi dog gjort? Hvorfor skal Kristus være i blandt os tre forskellige steder i den samme kirke? Hvorfor accepterer vi ikke hans frelses ordning? Hvorfor sætter vi et menneske i hans plads? Hvorfor vil præsterne ikke bede til Ham mere – ansigt til ansigt? Hvorfor vil man ikke modtage hans legeme og blod gennem præstens salvede hænder? Hvad er der ved at ske med hans mystiske legeme?

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s